Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ny bog: Liberalismens idé om frihed er »en rambuk imod demokratiet«

Ifølge idéhistorikeren Annelien de Dijn må forestillingen om frihed som fravær af statslig indblanding forstås som en moderne modreaktion på en antik, demokratisk forestilling om frihed som medindflydelse
Liberale tænkere som John Stuart Mill fremstillede sig selv som beskyttere af minoriteter over for truslen om ’majoritetens tyranni’. »Det lyder flot, og så behøvede man jo ikke råbe for højt op om, at den minoritet, der skulle beskyttes, var de rige, og at den rettighed, der skulle garanteres og respekteres af staten, først og fremmest var ejendomsretten,« skriver Søren Mau.

Liberale tænkere som John Stuart Mill fremstillede sig selv som beskyttere af minoriteter over for truslen om ’majoritetens tyranni’. »Det lyder flot, og så behøvede man jo ikke råbe for højt op om, at den minoritet, der skulle beskyttes, var de rige, og at den rettighed, der skulle garanteres og respekteres af staten, først og fremmest var ejendomsretten,« skriver Søren Mau.

Allstar picture library

Moderne Tider
12. december 2020

Da antikkens grækere begyndte at bruge ordene ’fri’ og ’slave’ til at beskrive politiske fællesskaber og ikke blot personer, opfandt de det politiske frihedsbegreb. Tidligere havde ’fri’ været noget, kun personer kunne være.

Grækerne mente, at deres bystater var frie, fordi de i modsætning til for eksempel perserne, som de bekrigede i store dele af det 5. århundrede f.v.t., ikke var underlagt en despotisk hersker, men dem selv.

For statsmænd, digtere og historikere som Solon, Aischylos og Herodot var politisk frihed et spørgsmål om demokrati, altså om folkets selvstyre. ’Folket’ omfattede ganske vist ikke fremmede, slaver og kvinder, det vil sige den overvældende majoritet, men en idé om demokratisk frihed var – trods modstand fra aristokratiske tænkere som Platon og Aristoteles – blevet plantet, og den skulle vise sig at blive overordentlig indflydelsesrig.

Annelien de Dijn: ’Freedom. An Unruly History’.

I Freedom: An Unruly History fortæller den hollandske idéhistoriker Annelien de Dijn en velskrevet historie om, hvordan antikkens frihedsbegreb blev opfundet, glemt, genopdaget, fornyet og fortrængt.

Efter sin første storhedstid blev det i den hellenistiske periode afløst af et indadvendt og apolitisk frihedsbegreb, men under den romerske republik blev frihed igen et betydningsfuldt politisk ideal. Da republikken blev til et kejserdømme ved begyndelsen af vor tid, gik frihedsbegrebet i langvarig dvale, godt hjulpet på vej af kristendommen, der gjorde frihed til et inderligt og åndeligt, frem for politisk, anliggende.

Genopdagelsen af frihed

Der skulle gå mere end 1.000 år, før italienske renæssancehumanister i 1300- og 1400-tallet begejstret begyndte at genoplive den antikke frihedskult.

»Alle Antikkens folkeslag var større frihedselskere end vore dages folkeslag,« skrev Machiavelli.

Tendensen spredte sig langsomt nordpå, hvor engelske, franske og nederlandske tænkere i løbet af 1500- og 1600-tallet gødede jorden for den eksplosion af frihedsråb, der ledsagede de såkaldt atlantiske revolutioner i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Aldrig tidligere havde den demokratiske frihedsidé spillet en så afgørende rolle, og datidens revolutionære tænkere trak selvbevidst og eksplicit på den antikke arv.

De atlantiske revolutioner fremprovokerede en heftig modreaktion, og en hel række ellers ret forskellige kontrarevolutionære tænkere begyndte at danne fælles front omkring et nyt frihedsbegreb: Ifølge dem handlede frihed ikke om, hvem der regerer, men hvor meget der regeres.

Frihed har i denne optik ikke noget at gøre med folkelig selvbestemmelse, men handler derimod om at være i stand til at nyde sit liv og sine besiddelser i fred og ro uden indblanding fra myndighederne. Derfor kunne autoritære styreformer, som denne gruppe tænkere aldrig blev trætte af at understrege, sagtens være bedre egnet til at sikre friheden end et demokrati.

Dette synspunkt blev også formuleret som en skelnen mellem ’politisk’ og ’civil’ frihed eller mellem ’antik’ og ’moderne’ frihed.

Moderne frihed

1800-tallets spirende liberale bevægelse tog det antidemokratiske frihedsbegreb til sig, da det kunne bruges til at afgrænse sig fra royal absolutisme såvel som fra radikale demokratiske strømninger.

Presset fra arbejderbevægelsen, kvindebevægelser og andre strømninger, der forsøgte at udvide den folkelige selvbestemmelse, gjorde det med tiden uholdbart for liberale at være eksplicit antidemokratiske. De begyndte at fremstille bevogtningen af grænserne for regeringens magt som et forsvar for et ’liberalt demokrati’, selv om de i praksis kæmpede for at indskrænke demokratiets magt.

De begyndte også at lægge mere vægt på ideen om umistelige individuelle rettigheder, som skulle aftegne sfærer af livet, staten ikke burde blande sig i – også selv om den er demokratisk.

Samtidig blev det også populært blandt liberale, som for eksempel John Stuart Mill, at fremstille sig selv som beskyttere af minoriteter over for truslen om ’majoritetens tyranni’. Det lyder flot, og så behøvede man jo ikke råbe for højt op om, at den minoritet, der skulle beskyttes, var de rige, og at den rettighed, der skulle garanteres og respekteres af staten, først og fremmest var ejendomsretten.

Efter en relativt kortvarig nedtur i tiden omkring verdenskrigene samlede det liberale frihedsbegreb igen styrke under Den Kolde Krig og i den neoliberale epoke, og ifølge de Dijn tænker de fleste af os spontant på fraværet af statslig indblanding, når der i dag tales om frihed i en politisk forstand.

Således gik det altså til, at kravet om frihed med de Dijns ord forvandlede sig til »en rambuk imod demokratiet snarere end et ideal, der favoriserer udvidelsen af folkelig kontrol over regeringen«.

Annelien de Dijn: ’Freedom. An Unruly History’. Harvard University Press. 432 sider. 35 dollar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En rigtig skarp analyse af liberalismens false flag-tænkning kan man også læse i Domenico Losurdos 'Liberalism - A Counter-History'.

Søren Engelsen

”No longer enslaved or made dependent by force of law, the great majority are so by force of poverty; they are still chained to a place, to an occupation, and to conformity with the will of an employer, and debarred by the accident of birth both from the enjoyments, and from the mental and moral advantages, which others inherit without exertion and independently of desert. That this is an evil equal to almost any of those against which mankind have hitherto struggled, the poor are not wrong in believing. Is it a necessary evil? They are told so by those who do not feel it—by those who have gained the prizes in the lottery of life. But it was also said that slavery, that despotism, that all the privileges of oligarchy were necessary. ”
- John Stuart Mill

Eva Schwanenflügel, Niels Johannesen og Jesper Valgreen anbefalede denne kommentar