Savner du ideer til alternative samfundsmodeller? Begynd med Yanis Varoufakis’ nye bog

Varoufakis har for vane at bruge kreative fortællemæssige greb, når han skal indføre sine læsere i komplicerede emner som globale finansielle sammenhænge, bankers udlånskapacitet og forholdet mellem gæld og vækst.
I sin forrige bog var det samtaler med datteren, der dannede udgangspunkt for en pædagogisk fremstilling af centrale økonomiske begreber og tænkere. Med science fiction-romanen Another Now – Dispatches from an Alternative Present præsenterer han nu en kapitalismekritik, hvor rammefortællingen når et helt nyt niveau.
Den bedste af alle verdener
Ved en fejl opfinder den politisk desillusionerede ingeniør Costa en teknologi, der etablerer et ormehul til en parallelverden, som var fuldstændig identisk med vores, indtil finanskrisen i 2008 rystede begge verdener.
Fra et laboratorium i San Francisco opnår bogens tre hovedpersoner – som foruden Costa tæller den tidligere bankmand Eva og den marxistiske feminist Iris – kontakt med deres dobbeltgængere i den alternative virkelighed.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »