Splittelsen i Europa handler nok så meget om kollektiv psykologi som ideologi
I 2009 fejredes tyveåret for Murens fald og østblokkens sammenbrud. I Berlin, festlighedernes midtpunkt, havde man længe forberedt sig på ’Frihedens Fest’. Foruden udendørskoncerter, faldende mur-dominobrikker, et fyrværkerishow og meget andet spektakulært, kunne man opleve Mikhail Gorbatjov, Sovjetunionens sidste generalsekretær, og hans vestlige modstykker, George H.W. Bush og Helmut Kohl, causere muntert på scenen i Friedrichstadtpalast.
Blandt festdeltagerne var også politiske ledere fra Ungarn, Polen, Rusland, Tyskland, Frankrig og USA. Splittelsen mellem Øst- og Vesteuropa syntes ovre – overvundet. Som en kollektiv erindring, en fortid, vi europæere kunne se tilbage på i samdrægtighed.
Ti år senere, ved trediveårsjubilæet, tog det sig anderledes ud. Fejringerne var noget mere afdæmpede. To kriser, finanskrisen og flygtningekrisen, havde sat skel mellem øst og vest – eller tydeliggjort en overset deling; et uindfriet genforeningsløfte fra 1989-revolutionerne.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
At erklære kapitalismen som den store sejer herre efter Sovjet Unionen og efterfølgende murens fald er menneskelighedens største tragedie i historien og viser alle de fejl og mangler, samt mangel på intelligens mennesket består af.
Øv øv øv. En kæmpe chance blev spildt p.g.a. de forkerte mennesker ved magten i i særdeleshed vesten. Grådighed og magt arrogance bliver menneskelighendens endelige.