2.000 års betonhistorie kan nærme sig en afslutning
Veje, broer, tunneller, bunkere, tanke, havne, fliser, dæmninger, skorstene, og selvfølgelig alt det, der tilsammen udgør de bygninger, vores dagligdag finder sted i: fundamenter, vægge, etageadskillelser, gulve og lofter. Vi lever i en verden af beton.
Beton er det mest anvendte byggemateriale, globalt såvel som i Danmark, hvor vi anvender cirka ti millioner ton om året. I de seneste år er det også blevet populært i boligindretningen, hvor gulve, vægge, borde, lysestager og vaser i beton ifølge bloggere og boligmagasiner tilføjer hjemmet et ’råt’, ’autentisk’, ’ærligt’ og ’nordisk’ udtryk.
I Concrete – From Ancient Origins to a Problematic Future fortæller den canadiske skøn- og faglitterære forfatter Mary Soderstrom historien om det byggemateriale, der mere end noget andet har defineret det 20. århundrede. Bogen er beslægtet med de populære og ofte vellykkede ’produkthistorier’, der genfortæller verdenshistorien gennem vigtige produkter og materialer såsom olie, salt, kul, sand, sukker, bomuld eller kartofler.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Mig bekendt binder gips enorme mængder CO2, mens det bare ikke er særligt holdbart. Så hvis man kunne lave et kompositmateriale med gipsens CO2-bindig og betonnens styrke så var der virkelig noget at komme efter. God jagt.
Selvfølgelig er fremstilling af beton problematisk. Men man kan formentlig komme dette til livs, hvis man virkelig har intentionen, og den ikke destrueres af nævenyttige politikere.
Hvis der virkelig er noget, der er energisluger, er det processen fra malm-sten til jern og stål, hvor enorme mængder sten smeltes, for at udvinde meget lidt metal.
Et stort svensk mine, malm og jernfremstiller, der bruger cirka 11-13% af al svensk energi, har arbejdet på en absolut 0-løsning.
Processen for dette er kompliceret, og investeringerne er gigantiske. Men når det bliver taget i brug, er det verdens første metalværk, der udelukkende arbejder med varig energi, der ikke skader klimaet.
Og da det er et statsejet selskab, stilles hele processen med alle erfaringer frit til rådighed for alle. Og man kan godt undre sig over, at Ålborg Portland, Fakse Kalkbrud samt alle elværker ikke står i kø for at udvikle egne anlæg. Men formentlig skyldes det udelukkende enøjet vanetænkning og modstand mod forandringer, - som man også har oplevet i hele bilindustrien i årevis.
Og hvorfor skulle man egentlig også investere aktionærernes penge i noget fremtidssikret, når nævenyttige politikere alligevel ligefrem står i kø med dispensationer og erhvervstilskud?
Gert Romme
Hvad angår cementproduktion er der er også noget i gang på Gotland, som ser spændende ud.
Det bliver interessant at følge. Hvis det energimæssigt kan udkonkurrere lagring af CO2 i undergrunden, bliver det for alvor perspektivrigt.
@ Mogens Kjær,'
Det vil da være meget bedre, hvis man helt kan undgå CO2-udledning. Og i sidste ende vil det formentlig også være billigere.