Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Mennesket kan lære meget af dyreverdenens seksualitet

»Intet er fastlåst. Alt er mangfoldigt,« skriver den franske biolog Emmanuelle Pouydebat om dyrenes seksuelle liv i en ny, fascinerende bog, der blæser til opgør med ideen om menneskelig exceptionalisme
Et søløvepar gør gensidige tilnærmelser. Dyreverdenens seksualitet er langt mere forskelligeartet og mindre bundet af konventioner end menneskets, skriver den franske biolog.

Et søløvepar gør gensidige tilnærmelser. Dyreverdenens seksualitet er langt mere forskelligeartet og mindre bundet af konventioner end menneskets, skriver den franske biolog.

John Macdougall

Moderne Tider
9. januar 2021

Hos rotter, havkøer og pingviner kan hanner være homoseksuelle, og det samme gælder for hunner hos skildpadder, firben og dværgchimpanser. Flagermus dyrker oralsex, og kænguruen masturberer. Hos bark- og boglus er det hunnen, der penetrerer hannen. Huninsekter, hunænder samt hundelfiner kan blokere for sæd, og nogle sommerfuglehunner spiser endda sæden for at undgå befrugtning, mens hunslanger kan opbevare den til senere befrugtning. Størstedelen af snegle er hermafroditter, og kamæleoner og klovnefisk kan skifte køn.

Det er blot nogle af eksemplerne på dyreverdenens mangfoldige køns- og seksualitetsmønstre, som den franske biolog Emmanuelle Pouydebat skriver om i sin noget atypiske nye biologibog. I bogen præsenterer hun en kort, men detaljeret gennemgang af 32 forskellige dyrs biologiske kønsorganer og parringsritualer – ritualer, der langtfra altid har reproduktion som mål. Gennemgangen af de mange forskellige måder, hvorpå dyr udlever deres seksualitet, munder ud i en større pointe om, at der ikke findes en naturlig seksualitet. Pouydebat anfægter dermed menneskeartens udbredte heteroseksuelle normer og påpeger, at mere end 1.000 arter i dyreverdenen er biseksuelle og homoseksuelle.

Emmanuelle Pouydebat: ’Sexus Animalus’.184 sider. 20 euro. Arthaud.

Ifølge Pouydebat er mangfoldigheden ikke kun at finde i dyrenes biologiske køn og seksualitet. Dyrene har så at sige også en social kønsadfærd, der udleves lige så pluralistisk som seksualiteten. Den sociale organisering hos dyr kan bestå af alt fra et harem til en organisering, hvor flere hanner eller hunner lever i en gruppe med deres eget køn, og forførelsesmetoderne kan komme til udtryk i både dans og sang. Vi finder med andre ord i dyreverdenen diversitet i både biologiske og sociale køns- og seksualitetsforhold.

Behov for større ydmyghed

Pouydebat argumenter for, at mennesket bør søge inspiration i denne mangfoldige dyreverden, men et skridt på vejen mod dette er også at transformere biologien som videnskabelig disciplin.

Biologidisciplinen er, ifølge Pouydebat, farvet af politiske og økonomiske forhold, der gennem tiden har favoriseret forskning omkring hannernes kønsorganer. Derfor bærer Sexus Animalus præg af en stor viden om dyrepenisser og kun et mindre kendskab til vaginaer og klitorisser. Pouydebats opråb lyder, at biologien skal udvikle sig i en feministisk retning, hvilket blandt andet indebærer mere forskning i hunnernes kønsorganer.

En central pointe hos Pouydebat er også, at mennesket ikke er exceptionelt. Pouydebat viser gennem bogen, at mennesket som art faktisk ikke kan tilskrives nogen køns- og seksualitetsmæssige opfindelser. Slangerne opfandt sædbanken for lang tid siden, mens svanerne ser ud til at være forbilledlige i forhold til at skabe en ligestillet barsel. Orangutangen har endda benyttet sig af sexlejetøj før mennesket.

Pouydebats hensigt med de talrige eksempler på diversitet er at gøre os mere ydmyge over for andre arter, så vi bliver bedre til at værne om biodiversiteten. I forkortet form lyder det fulde argument altså, at et opgør med menneskelig exceptionalisme vil føre til øget opmærksomhed på andre arter, hvilket vil være med til at sikre større biodiversitet.

Bred appel

Det er ikke kun bogens argument, der er tankevækkende. Også formidlingsformen i Sexus Animalus er anderledes, og bogen lægger stilistisk op til at favne et bredt publikum. Teksterne om de enkelte dyr er korte, der er kunstneriske illustrationer af alle dyrene og deres kønsorganer, og så tilføjes hvert afsnit om det enkelte dyr en kommentar, der sammenligner det gennemgående dyr med mennesket.

Denne sammenligning viser, ifølge Pouydebat, at menneskets normer for køn og seksualitet er banale. Som eksempel nævner hun blandt andet pindsvinet og dets gennemsnitlige samleje, der varer mellem 30 og 180 minutter. Pouydebat skriver, at menneskers heteroseksuelle samleje varer under seks minutter i gennemsnit, og sådanne former for kommentarer optræder gennem hele bogen.

Alt i alt formår Pouydebat at skrive en biologibog, der er tværdisciplinær i en sådan grad, at en statskundskaber som jeg selv kan følge med. Som Pouydebat skriver, er bogen skrevet til alle nysgerrige sjæle.

Hvad angår hendes interne kritik af biologividenskabens manglende feminisme kan vi håbe på, at hun selv vil tage skridtet videre og for eksempel give os større indblik i hunnernes kønsorganer. Derfra kan andre discipliner gribe bolden ved at reflektere over, hvad det kan have af politiske implikationer for køn og seksualitet i menneskeverdenen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En rettelse: Sælerne på billedet er gråsæler ikke søløver

uffe hellum, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mon ikke, Ole Falstoft, det er søløver med en fetish, der har klædt sig ud som gråsæler?

Jens Christian Jensen, Niki Dan Berthelsen, Kurt Nielsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men det er jo bare epigoneri! Allerede for 20 år siden skrev Bruce Bagemihl ’Biological Exuberance’, der beskriver en overordentlig stor mængde af dyrearter og endog indeholder en katalog over seksuelle praksisser.

Margit Johansen

Nej, mennesker kan ikke lære noget af dyrs seksualitet. Dyreporno fylder for mange platforme. Timevis af natur- og dyrefilm. Kys.

"Mennesket kan lære meget af dyreverdenens seksualitet". Hva'!!!???
Har I da fået melanogrammus aeglefinus?

Uanset hvor sofistikerede vi forekommer os selv, så er og bliver vi natur og dermed dyr. Derfor opfører vi os også som sådanne. I selv de fjerneste afkroge af den erkendelse står Oscar Wilde citatet: 'Alting handler om sex undtagen sex, det handler om magt' til stadighed til troende. Hvis det er svært at forstå, så lær det udenad.

Bjørn Pedersen

Hvorfor og hvordan kan der stadigvæk eksisterer naturromantikere, der blander natur sammen med moral? Det er da ligegyldigt hvad der sker i andre dele af dyreriget? Alt hvad et menneske har gjort, gør, vil gøre og kan gøre, er <>naturligt. Kærlighed og mord, villig sex og voldtæg, samarbejde og dominans, samtale og vold, hieraki og lighed. Alt er natur(ligt). "Naturen" lærer os intet som helst, vi ikke ved i forvejen i kraft af at hvem og hvad vi er. Den er noget der bare ER, og også VI er natur.

Og dermed er også argumentet om at "jamen, der er også mangfoldighed i dyreriget" ligeså ligegyldigt som dem, der argumenterer IMOD homoseksualitet, biseksualitet, alternative kønsidentiteter, etc. som værende såkaldt "u-naturlige". Det er et absurd argument der har sin rod i samme natur-idealisering. Man kan ikke forstå noget man idealiserer, for man ophøjer "det naturlige" til "det gode", som en stalker der idealiserer sin udkårne op på en mental piedestal. Idealisering og romantisering skal og bør ikke have nogen stemme i kampen for planetens overlevelse. Der har været alt for megen romantisering og idealisering af naturen siden romantikken i 1800-tallet. Det har ikke hjulpet naturen det fjerneste at man har idealiseret den, så hvordan skulle det hjælpe vores seksual- og kønsforståelse?

Naturen ER bare. Vi ER bare. Alt vi kan være...ER. Alt vi kan være ER naturlige. Vi kan ikke lære af "dyrenes seksualitet". Vi er de dyr vi er, mennesket. Hvis der er en seksualitet der eksisterer hos mennesket, så er den naturlig. Hvis den ikke findes hos mennesker, men i andre dele af dyreverden, eksisterer den ikke hos os... og er dermed ligegyldig for andre end nørdede biologer.

"Pouydebats hensigt med de talrige eksempler på diversitet er at gøre os mere ydmyge over for andre arter, så vi bliver bedre til at værne om biodiversiteten. I forkortet form lyder det fulde argument altså, at et opgør med menneskelig exceptionalisme vil føre til øget opmærksomhed på andre arter, hvilket vil være med til at sikre større biodiversitet."

Vi er jo exceptionelle. Alt liv er exceptionelt - og det er moralsk set ligegyldigt at det er det, så hold op med at bruge det som argument for eller imod mere miljøbeskyttelse. Ethvert menneskes liv er exceptionelt, du er dig og du eksisterer kun én gang i dette liv. Også selvom du er exceptionelt morderisk, en exceptionel tyran, en exceptionel voldtægtsmand.... eller en exceptionelt hæderlig person. Exceptionalisme hverken er, bør eller kan være, et argument IMOD at gøre noget for at øge biodiversiteten, eller som værende et argument imod diversitet. At man ser sig selv som anderledes end blæksprutter og bonoboer og bedre til en hel række ting, er ikke ensbetydende med at man aktivt ønsker at udrydde dem eller ser dem som ligegyldige.

"Derfra kan andre discipliner gribe bolden ved at reflektere over, hvad det kan have af politiske implikationer for køn og seksualitet i menneskeverdenen."

Forhåbentlig holder usaglige, letpåvirkelige cand.scient.pol'er sig fra at konkludere på en naturromantisk moralisering andre dyrs seksualitet og køn, og reflekterer i stedet over de politiske implikationer for køn og seksualitet med grobund i hvad der er retfærdigt.

Frihed og lighed til alternative kønsidentiteter og seksualiteter mellem myndige individer skal ikke begrundes i biologi mere end vi skal argumentere for at det skal være en ret at være homoseksuel eller transperson fordi tyngdekraften eller fotosyntesen eksisterer, eller vi bør have et velfærdssamfund fordi vand koger ved 100 grader. De skal bare have lov at...VÆRE. Fordi det er det vi ønsker, det vi vil.

Jens Christian Jensen

Kurt Nielsen. Selvom Oscar Wilde er en højt estimeret forfatter er hans citat noget sludder.
Sex kan da handle om magt, men at al sex handler om magt er jo noget vrøvl. Ligeledes at alt andet end sex handler om sex er også noget gedigent vrøvl.