Slovensk filosof: Mennesket er ikke engang herre over sin egen egoisme

Den slovenske filosof Slavoj Zizek er efterhånden et velkendt navn herhjemme og vel nærmest en husfilosof på nærværende dagblad. Men flere fremragende filosoffer er kommet ud af den såkaldte slovenske skole, der sammentænker Freuds og Lacans psykoanalyse med filosofi i traditionen fra blandt andre Hegel og Marx.
Skolens nye superelev er Samo Tomsic, der betragter psykoanalysen som grundlæggende antikapitalistisk, og Freud som en politisk tænker på højde med Marx. I sin seneste bog The Labour of Enjoyment (2019) argumenterer Tomsic for, at det er menneskets dødsdrift, der sidder fast i kapitalismens maskine, og at det er psykoanalysen, der viser os, hvad det vil sige at slippe fri.
Pligten til at nyde
»Man må yde, før man kan nyde,« lyder et gammelt ordsprog.
På den ene side har vi altså arbejde og pligt, på den anden side har vi fritid, nydelse og ferien til Lanzarote. Gemt i denne populære dualisme finder vi også den kulturelle kongstanke, at nydelse altid er noget, mennesket frit stræber efter.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Tak for dette glimrende og brugbare perspektiv; alt for ofte strander politisk debat på rigide, ensidige og statiske forståelser af mennesket(s psykologi).