Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Tysk filosof ser en vej ud af udbytningen, men farer vild i naturromantikken

Protestbevægelser som #MeToo, Black Lives Matter og Extinction Rebellion viser vejen mod en fredelig revolution i den maksimale udbytnings tidsalder, hævder den tyske filosof Eva von Redecker i en vild og naturromantisk bog, der er mere poetisk end velargumenteret
En Extinction Rebellion-aktivist forskanset i et træ i det centrale London i protest mod anlæggelsen af en højhastighedbane i sidste weekend. Det er i den type bevægelse, Eva von Redecker ser vejen til en fredelig revolution.

En Extinction Rebellion-aktivist forskanset i et træ i det centrale London i protest mod anlæggelsen af en højhastighedbane i sidste weekend. Det er i den type bevægelse, Eva von Redecker ser vejen til en fredelig revolution.

Toby Melville / Ritzau Scanpix

Moderne Tider
6. februar 2021

»Det sikre er ikke sikkert. Sådan som det er, forbliver det ikke.«

Den tyske digter Bertolt Brecht tænkte næppe på økologiske katastrofer, patriarkalsk undertrykkelse eller racisme, da han skrev disse linjer. Alligevel udgør de et glimrende udgangspunkt for kampskriftet Revolution für das Leben – Philosophie der neuen Protestformen (Revolution for livet – De nye protestformers filosofi), skrevet af den unge tyske filosof Eva von Redecker, der er vokset op på et økologisk landbrug i Slesvig-Holsten, og siden har skabt sig et navn som filosof ved Humboldt Universitetet i Berlin.

Hun har ret: Selvfølgelig kan menneskeheden ikke fortsætte den nuværende fossile fest, massedrabet på biodiversiteten eller udbytningen af menneskelige ressourcer. Ej heller de sociale skævvridninger eller den strukturelle racisme og kvindeundertrykkelse.

Men Redecker er overbevist om, at vi kan undgå den store nedsmeltning med en »revolution for livet«, der allerede viser sig som små lysglimt i bevægelser som Fridays For Future, Extinction Rebellion, Black Lives Matter, #MeToo og Ende Gelände, der kæmper mod kulkraften.

Eva von Redecker: ’Revolution für das Leben – Philosophie der neuen Protestformen’. 320 sider. 23 euro. S. Fischer Verlage

Efter bogudgivelsen i oktober har Redecker fået hele turen rundt i den tyske presse, selv i pæne medier som Der Spiegel og Die Zeit. Men man kan tvivle på, om de faktisk har læst hendes revolutionære værk, hvor Karl Marx og Hannah Arendt er hovedheltene, og hvor der er masser af tanketråde og totalpessimisme fra Adorno og Horkheimers undergangsværk Oplysningens dialektik. Alt sammen krydret med en god portion feministisk og queer teori.

Det er vildt tænkt. Men det halter desværre også.

Går længere end Marx

De nye protestformer er i Redeckers øjne noget helt andet end det 18. og 19. århundredes sociale revolutioner og det 20. århundredes borgerrettighedsbevægelser. De nye modstandsbevægelser kæmper for en helt ny solidarisk-organisk måde at leve, producere og omgås ressourcer på. Vejen derhen er selvsagt ikke en blodig revolution, understreger Redecker, men en radikal og frem for alt livsforankret revolution, der befrier os fra kapitalismens altoverskyggende dominans og udbytning.

Ondets rod ligger i »tingsliggørelsens herredømme« i den moderne ejendomsret, der ikke bare indeholder retten til brug, men også til misbrug og destruktion – både af egen ejendom og i kraft af den evige eksternalisering af omkostningerne af vores forbrug (affald, CO2, menneskelig lidelse) til andre lande og andre generationer. Her går Redecker længere end Marx. For han krævede kun en ophævelse af den private ejendomsret over produktionsmidlerne og ikke over alt, hvad Moder Jord har frembragt – men i så fald er den tingsliggørende materialisme stadig det fremherskende princip, mener Redecker. For hende er moderniteten ingen ambivalent frigørelsesproces, men vejen lige lukt ned i kapitalismens totale fremmedgørelse, hvor kun protestbevægelsernes skær nu skinner ind gennem sprækkerne. 

Metaforer frem for argumenter

Revolution für das Leben stræber i sidste ende således mod en radikal kommunisme, hvor vi bytter, deler, reparerer, giver og »yder gensidig hjælp i en vidtgående forbundethed«. Helt lavpraktisk betyder det, at det bør være topprioritet at skabe samfundsplatforme til disse formål, mener Eva von Redecker, der kræver bæredygtighed i pagt med naturens egne cyklusser.

Det lyder rigtigt og smukt. Men som politisk filosofi baseres hele dynen på et stærkt romantisk natursyn, eller rettere: på en længsel efter en intakt natur. Når argumenterne slipper op, skifter Redecker behændigt til poetiske natur- og plantemetaforer om træers kommunikation med hinanden gennem svampesporer i deres rodnet.

Den slags jordnære visdom trækker protestbevægelserne altså på: Antiracister, kvindeforkæmpere og kulaktivister stiliseres over én kam som den sande natur, der går på hævntogt mod kapitalismens udbytning. Tak for kaffe.

Uden at stille spørgsmål ved bevægelsernes åbenlyse nødvendighed må man i den antropocæne tidsalder spørge: Hvad det er for en planøkonomi, der skal lede os til en verden, hvor vi »producerer for hinanden i stedet for at konkurrere mod hinanden«? Hvordan skal den globale opvarmning standses og menneskeheden vandre tilbage til naturen uden teknologi og innovation som støtteben? Og hvordan skal en naturtilstand med syv, otte eller ni milliarder mennesker på kloden se ud?

Så konkret bliver Eva von Redecker, der til hverdag bor i økokollektiv på landet, desværre ikke. Men hendes bog er så vildt tænkt, at den er værd at måle vores idealer for menneskets fremtid op imod.

Eva von Redecker: ’Revolution für das Leben – Philosophie der neuen Protestformen’. 320 sider. 23 euro. S. Fischer Verlage. Udkommer på engelsk til august

Serie

Læst udefra

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her