Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Med Hannah Arendt på briksen

Tidens store interesse for Hannah Arendt giver også plads til mindre kendte veje ind i hendes tænkning. Genudgivelsen af filosoffen Julia Kristevas forelæsningsrække over den tysk-amerikanske tænker er en lejlighed til endelig at få pudset dine psykoanalytiske briller
Moderne Tider
13. marts 2021
Julia Kristevas forelæsninger er en god anlending at se på Hannah Arendt med psykoanalytiske briller.

Julia Kristevas forelæsninger er en god anlending at se på Hannah Arendt med psykoanalytiske briller.

Fred Stein

Mens COVID-19 har raset igennem verden det sidste år, har vi i Danmark været vidner til, at en anden og mere barmhjertig virus har spredt sig. Der er tale om den store Hannah Arendt-feber, som for alvor bed sig fast sidste efterår med oversættelsen af hovedværket Åndens liv, der kun lige nåede at udkomme, før en længe ventet nyoversættelse af mammutværket Totalitarismens oprindelse også ramte boghandlerne.

Med indeværende års oversættelser af Arendts to mindre essays, Sandhed og løgn og At lyve i politik, foruden en oversættelse af Derfor skal vi læse Hannah Arendt skrevet af den amerikanske filosof Richard J. Bernstein, må der efterhånden være grund til at forvente et temmelig højt smittetal.

Og mens vi stadig venter på vaccinen, hvorfor så ikke kaste sig over genudgivelsen af Hannah Arendt – Life is a Narrative sammensat af fem forelæsninger over Arendts tænkning af den fransk-bulgarske filosof og psykoanalytiker Julia Kristeva? Hun var i 1990’erne med til at udbrede en fransk variant af Arendt-feberen, så der skulle være garanti for et par dage på sofaen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Men mens hun i sin politiske tænkning har travlt med at redde menneskets frihed ved at beskytte den mod det ukontrollerbare ’ubevidste’, ignorerer hun ifølge Kristeva den helt afgørende pointe, at der skjult i det menneskelige fællesskab altid lurer en drift imod at dominere og indgyde frygt hos de andre."

Hvor i det menneskelige fællesskab lurer denne drift altid? Kristevas kritik fremstår som en polemisk påstand; vi ved fra gruppepsykologien, herunder den psykoanalytiske, at der opstår modoverføringer, parallelprocesser, projektive identifikationer mv., som afstedkommer dominansforhold, frygtudvikling o.a. - men at disse dynamikker skulle hidrøre fra en specifik drift, som Arendt ignorerer, grunder sig vist på en dubiøs forestilling om menneskets naturtilstand.