Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Slavoj Zizek blæser til opgør med coronakapitalismen, men hans vision blafrer i vinden

Der må radikale samfundsforandringer til, hvis ikke coronakapitalismen skal få held med at lamme vores forestillingsevne, mener Slavoj Zizek. Barbariets selvdestruktive tidsalder må vige pladsen for fælles løsninger og en ny form for kommunisme, profan-prædiker den velskrivende filosof. Tankerne er sympatiske, men desværre hjem- og udvejsløse
En skolelev protesterer på Piazza Castello i Torino mod nedlukningen af skolevæsenet. Måske er Slavoj Zizeks problem, at flertallet savner den gråmelerede hverdag mere end radikale samfundsforandringer.

En skolelev protesterer på Piazza Castello i Torino mod nedlukningen af skolevæsenet. Måske er Slavoj Zizeks problem, at flertallet savner den gråmelerede hverdag mere end radikale samfundsforandringer.

Marco Bertorello

Moderne Tider
27. marts 2021

Den allestedsnærværende slovenske mesterfilosof Slavoj Zizek (f. 1949) har fingeren på såvel pulsen som aftrækkeren. Pandemi! 2 – Blade fra en tabt tid udgør andet bind i en trilogi om coronakrisen, der bliver afsluttet i løbet af 2021.

Misforstå mig nu ikke! Ifølge Zizek er det absolut ikke coronakrisen, der ser ud til at finde sin afslutning i år. Snarere indvarsler pandemien en permanent undtagelsestilstand. I takt med at permafrosten smelter, og vi forstyrrer og ødelægger de vilde dyrs levesteder, vil der blive udløst tusindvis af nye, ukontrollable og dødbringende vira, som vi ikke har kapacitet til at bekæmpe effektivt med vacciner over hele kloden.

Nøgternt og klartskuende skriver han: »Måske skulle vi samle mod nok til se i øjnene, at selv om vacciner mod COVID-19 er taget i brug i 2021, vil vi forblive i en viral verden, der konstant vil være truet af epidemier og miljøforstyrrelser. Siden vi vågnede fra drømmen om, at pandemien ville fordampe i sommervarmen, har der ikke været nogen klar og langsigtet exitstrategi.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ib Jørgensen

Jamen kære Steen - så er der vel kun tilbage at håbe på Gudsrigets komme?
Eller hvad?

Torben K L Jensen, Søren Fosberg, jens christian jacobsen, Hanne Utoft og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar

"Vi er ved at skævvride hele det økologiske system og i færd med at skabe en ny slags natur, hvor der ikke vil være plads til os selv. Som en velmenende oplysningsmand med et globalpædagogisk projekt i ærmet skriver Zizek: »Vil vi formulere et bud på, hvordan vi takler pandemikrisen, må vi i den forstand alle blive filosoffer.« Vi står over for et valg, og fristelsen til at ville uvidenheden er bekvem, da det er meget uoverskueligt og anstrengende at tvinge sig til »virkelig at gennemtænke pandemien«."

Hér insinuerer Zizek vel at vi alle må blive demokrater, hvis der skal ske socialt motiverede, systemoverskridende forandringer; at demokrati er en filosofisk metier - og ikke en beskyttet forbrugertilværelse med ytringsret, inklusive diverse nødretsbestemmelser.

Morten Kjerulf

"Det, der går galt for den utålmodige og demaskerende kommunist, er, at folkeflertallet givetvis hellere vil leve i et gråmeleret, nationalt sindet socialdemokratisk teknokrati a la det danske end at turde indlade sig på radikale samfundseksperimenter."

Overskriften på artiklen er lidt misvisende, da Zizek vist aldrig har sagt, at hans vision er konkret og køreklar i en specifik model:

Zizek har vist ofte spurgt kritisk ind til naive venstrefløjsforestillinger om revolution, ofte med sætningen "What about the morning after?".
Altså hvad gør man morgenen efter, at den revolutinære rus har lagt sig.

Videre har han også ofte forholdt sig kritisk til naive forestillinger om at kunne lave markante politiske forandringer uden om staten, og indholdet i hans kommunisme-begreb synes derfor mere at være en åben forestilling om det nødvendige og uundgåelige i at skulle finde kollektive løsninger på kollektive problemer - og ikke mere konkret end det:

Selvom han elsker at være i rampelyset som person, pointerer han ofte, at han ikke er manden med SVARENE -
men mere en igangsætter, som forsøger at sætte ord på de illusioner og paradokser, som tidens tanker er blokeret af netop i forhold til at finde frem til mere solidariske løsninger på fælles problemer på tværs af sociale og nationale skel.

Søren Fosberg, Karsten Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

At læse Zizek er som at læse 10 X weekend-Information - på tid.

Ib Jørgensen

Steen bad mig om en uddybning af min første (kryptiske?) kommentar. Her er den:

Jeg ser en klar tendens til at den religiøse holdning (forstået meget bredt) er på vej til at blive den underliggende strømning i samfundsdebatten. Læs f.eks. anmeldelsen af Brinkmanns sidste bog i Politiken i dag. En farlig tendens, efter min mening. Af mange grunde.

Kaptalismekritik er ikke umiddelbart løsningen, men i vor nuværende situation er det det eneste der måske, måske kan føre os væk fra skrænten. Derfor må du gerne kritisere Zizeks tanker på dette område, men kun, kun hvis du gør det for at kvalificere dem. Du må ikke læse hen over dem, som jeg synes du gør i din anmeldelse.

Det kan godt være, at vi ikke i vor tid (eller den overskuelige fremtid overhovedet) får løst de problemer, som kapitalismen stiller os overfor. Men så skal vi være mere klare i spyttet og gøre mennesker opmærksomme på konsekvenserne. Med store bogstaver.

Hvor mange af de restauratører, barejere, frisører, tatovører, piloter m.m.m. som nu forventer (kræver?) at komme tilbage på arbejde, hvor mange af dem har vi virkelig brug for, for at leve et anstændigt bæredygtigt liv - andre funktioner kunne nævnes.

Som jeg har sagt i en kommentar til Brinkmann på hans FB-side:
Det er det normale, der er problemet.

Torben K L Jensen, Rasmus Knus, Jette Steensen, Jens Ole Mortensen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

@Hanne Utoft
"Hér insinuerer Zizek vel at vi alle må blive demokrater, hvis der skal ske socialt motiverede, systemoverskridende forandringer; at demokrati er en filosofisk metier - og ikke en beskyttet forbrugertilværelse med ytringsret, inklusive diverse nødretsbestemmelser."

"Insinuerer" siger mig, at du er uenig? Demokrati er en pligt. Et ansvar, der må påtages af voksne mennesker i et samfund, der konstant skal passes og plejes for ikke at gå under. Ikke en filosofisk retning, hvis man ellers har øjnene åbne på netop konsekvenserne af uhæmmet kapitalisme, merforbrug, evig vækst og BRUGS-gørelse af menneskene i den kapitalistiske civiliseringsmodel.

At vi så ikke tør søge en model, der IKKE benytter den ansvarsforflygtende repræsentation/"beskyttelse af mine behov" som illusionen om medbestemmelse og ansvarlighed, er noget andet.

Kenneth Krabat, det var et udtryk for dårlig humor - i dén betydning af Zizek jo fornærmer den vestlige Homo Democratus, som forestiller sig at have realiseret demokratiet.