Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Sociologisk hovedværk er storladent, ambitiøst og sitrende interessant

Det moderne menneske føler sig fremmedgjort på trods af øget vækst, øget kunnen og forøgede teknologiske muligheder. Løsningen er ifølge sociologen Hartmut Rosa at skabe et samfund, hvor der er bedre betingelser for ’resonans’, så verden får lov at tale til os på mangfoldige måder
Hartmut Rosa beskriver, hvordan arbejdet og skolen er arena for vores forhold til den tingslige verden: Stoffet kan tale til os, men kan også fremstå stumt og utilnærmeligt.

Hartmut Rosa beskriver, hvordan arbejdet og skolen er arena for vores forhold til den tingslige verden: Stoffet kan tale til os, men kan også fremstå stumt og utilnærmeligt.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
13. marts 2021

Det er en på alle måder stor bog, vi nu har fået på dansk med Peter Tudvads fremragende oversættelse af den tyske sociolog Hartmut Rosas hovedværk Resonans – En sociologi om forholdet til verden. Med sine cirka 600 sider og knap 1.000 fodnoter, skrevet med himmelhøjt lixtal og tung, tysk sætningskonstruktion, er der rigeligt at give sig i kast med – og det gør man da også gerne, for indholdet er så fremragende, tankevækkende og engagerende, at selv læseheste, der ikke er fagidioter, kan føle sig suget ind i bogen.

For nu at anvende bogens egen dominerende metafor er der rigeligt med passager, hvor man som læser oplever resonans.

Men det er også helt nødvendigt, for man kan jo kritisk spørge, hvem bogen egentlig er oversat til. Værket har været tilgængeligt på tysk og engelsk i en årrække, så specialisterne har vel været forbi. Udgivelsen virker berettiget af mindst to grunde – dels fordi bogen er et sociologisk mesterværk, som vi fortjener at have på vores modersmål, dels fordi den som få andre sociologiske mursten har appel uden for akademia. Hvorfor? Fordi den besidder kraft til at forandre liv! Intet mindre.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Svaret på denne omfattende krise er givet i nærværende bogs titel: Resonans. Begrebet skal kort sagt henvise til, at det, som giver mennesker mening i livet, er at opleve, at verden ’svarer’. At vi berøres af verden og dermed transformeres. Resonans er en relationsmodus, en svarrelation, hvor der sker en gensidig udveksling mellem subjekt og verden. Når der omvendt er en resonanskrise, er det verdensudsnit, vi står i relation til, enten stumt eller direkte fjendtligt.

Desværre kan resonansen ikke instrumentaliseres eller tvinges frem. Den opstår ofte, når vi mindst venter det, men det, vi kan gøre, er at skabe de sociale betingelser for, at resonansen ikke undertvinges strukturelt."

I vores kultur har vi en talemåde; smil til verden og den smiler tilbage. En positivt ladet psykologisk forståelse, som bl.a. understøttes af den heliotropiske filosofi - men på andre måder er problematisk, fordi et fremtvungent, uautentisk smil, som foretages automatisk med hensigten om social gevinst - og ikke opstår som (følge af) naturlig, relationel resonans, vil bære på modsatrettede/disharmoniske betydninger i omverdenens spejlneuroner/biologi og sociale bevidsthed. I sig selv er talemåden og dens kulturelle praksisudøvelse såvel udtryk for fremmedgørelse som facilitator/forstærker af samme - hvilket bl.a. beror på kapitaliseringen og ekstrinsificering af vore uomsættelige/instrumentelle og intrinsiske (livs)værdier.

Indenfor pædagogikken ser vi kompetence- og resiliensparadigmer dominere, hvor børn og unge søges 'rustet' til verden via homo-økonomiske projektbeskrivelser; en objektgørelse som fremmedgør, stresser og deprimerer flere og flere - præcis fordi nære og fjerne 'svarrelationer' er fragmenterede, brudte og dermed ude af stand til at nære den enkeltes integritet(sudvikling).

Og sådan er kapitalismen så meget.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hov, andet afsnit skulle også ha' været kursiveret.

I øvrigt en væsentlig artikel - tak for dén, Information.

Christian Mondrup

God tekst at læse oven på Naomi Kleins fremstilling af kapitalistisk dominans af samfundsinteresser.

@ Hanne Utoft
You're joking, right?

Du tænker måske på talemåden; 'smil til verden og den giver en lussing tilbage'!