Informationskapitalisme
Læsetid: 5 min.

På arbejde i det store dataraffinaderi

Med ’Kapital und Ressentiment’ gør den tyske filosof og litterat Joseph Vogl os en kolossal tjeneste ved på forbilledlig klar vis at dissekere og begrebsliggøre den stærkt foruroligende informationskapitalisme
Alle med en opkobling arbejder gratis for Googles datarafinaderi. Og online-stater som Google og Facebook, der hylder den frie konkurrence, har reelt afskaffet den.

Alle med en opkobling arbejder gratis for Googles datarafinaderi. Og online-stater som Google og Facebook, der hylder den frie konkurrence, har reelt afskaffet den.

Regis Duvignau

Moderne Tider
24. april 2021

Kapital und Ressentiment – Eine kurze Theorie der Gegenwart er en nøgtern, lavmælt og alarmerende øjenåbner af en bog. Den kortfattede og kritiske samtidsteori er skrevet af Joseph Vogl (f. 1957), der er filosof og forfatter – samt professor i litteratur- og kulturvidenskab i Berlin og gæsteprofessor ved Princeton i USA. Med præcision sætter han den skræmmende netbaserede meningsindustri og den digitale tidsalders økonomiske magtformer på begreb.

Der er tale om en velskrevet og velunderbygget sag, der blandt andet hviler på 40 tætskrevne siders referencer til alt fra techgiganternes interne forretnings- og strategidokumenter til digre filosofiske og samfundsteoretiske værker. Et stilrent og velredigeret værk fra kvalitetsforlaget C.H. Beck præget af ’nyklassisk’ tysk grundighed.

Fra første anslag i bogen gøres der op med den illusion, at økonomi og fri cirkulation af information på nettet intet har med hinanden at skaffe. Analogien mellem markedsøkonomien og det digitale netværks cirkulation af informationer består i, at alle kan handle og udveksle med alle, og at indholdet er komplet ligegyldigt. Verden er blevet forvandlet til information, der er penge værd.

Det er Vogls pointe, at finans- og informationsmarkederne er blevet løftet op til at fungere som paradigme for såvel en kommercialisering som en frembringelse af verden. »Information er viden minus bevis og retfærdiggørelse,« skriver han. Farvel til videns- og begrundelseskravet. Velkommen til de usikre og selvkørende finans- og meningsmarkeder.

Algoritmernes virkelighed

Den postindustrielle kapitalisme er forankret i netværkets produktion af virkelighed; men der er faktisk ingen, der ved, om de mange tal og tegn, der florerer på nettet og sætter gang i milliarder af transaktioner hver eneste dag, har nogen som helst sandhedsværdi. Traditionelle kriterier for sandhed opløses, og ikkeviden bringes til at cirkulere og accelerere mellem en række ofte letantændelige subjekter. Big data håndteres og registreres via koder, der lynhurtigt aflæser og producerer handlingsskvulp i et lukket, selvrefererende system.

Siden 1990’erne har kommercialiseringen af netværket ført til, at kommunikationsstrukturerne er blevet tilpasset til de økonomiske fordringer, og at der er opstået en række knudepunkter, hvor webteknologien og finansmarkedet hidser hinanden op. Finanssektoren er i stigende grad blevet afkoblet fra offentlig styring, og pengeskabelsen er blevet privat.

Automatiserede højfrekvenshandler er ustyrlige og resulterer i både kortsigtede spekulative eskalationer og langvarige selvdestruktive finanskriser. Mere end 70 procent af alle netbaserede finanstransaktioner foregår uden brug af menneskelig dømmekraft. Signalsystemer overflødiggør refleksion. Systemerne finder af sig selv de hurtigste og bedste løsninger, lyder devisen. Mellem 1980 og 2007 blev handelsvolumen på børsen i New York mere end 17-doblet, og de finansielle transaktioner i 2007 nåede op på en værdi af 355 procent af verdens samlede bruttonationalprodukt.

Koncentrationen af rigdom har ført til stigende ulighed og dereguleringen af finanssektoren til en skævvridning af hele samfundet i udemokratisk retning. I Tyskland ejer de 45 rigeste familier lige så meget som halvdelen af den fattigste del af befolkningen.

Den har også ført til, at det politiske system i stigende grad bliver sat til at rydde op efter finanssektorens ødelæggende fester. Vogl beskriver finansregimet som en handlingsmagt, der hverken er retsligt eller institutionelt forankret. Med stærkt ubehag skriver han, at det monetære voldsregime og informationsmaskinerne har tiltaget sig retten til i fællesskab at danne den sociale realitet, slet og ret.

Hayek for fuld udblæsning

Vogl griber tilbage til en kanoniseret artikel af økonomen Friedrich August von Hayek, Economics and Knowledge fra 1937. Det er Hayeks liberale apologi for et komplet ureguleret markedssamfund. Det grundlæggende diktum lyder, at kun hvis markedsaktørerne er fuldstændigt uvidende om, blinde for og uinteresserede i de andre aktørers bevæggrunde for at gøre, hvad de gør, kan markedet fungere optimalt.

For rene markedsaktører gør det ingen forskel – og bør det ingen forskel gøre – om de handler på baggrund af viden eller tro, holdninger eller præferencer. Den gensidige ikkeviden vil nemlig være til fordel for alle – markedets ordensstiftende kraft bør hyldes som den stærkeste samfundsdannende kraft. Mennesker er så at sige for dumme til bevidst at styre markedet. Dertil kommer, at tænkende og tvivlende mennesker ødelægger markedsmekanismen.

Dertil kommer, at vi alle er blevet producers, dvs. på én gang producenter og forbrugere af de store netgiganters data. Via gratisarbejde bidrager nærmest alle opkoblede mennesker til Googles dataraffinaderi, og Facebook barsler med et helt nyt betalingssystem og en ny møntfod. Der tales floromvundent om et »pengenes internet« og om etableringen af et helt nyt »decentralt økosystem« for fri handel byggende på en »digital valuta«, som ingen offentlige, statslige eller overstatslige instanser får den ringeste indflydelse på.

Alle disse tiltag rubricerer Vogl under betegnelsen »parasitær teknologi«. Det paradoksale er, at de private ’online-stater’, Google og Facebook, der besynger den frie konkurrence og bekæmper alle former for udefrakommende statslig og politisk kontrol, har etableret sig som gigantiske monopollignende koncerner, der reelt afskaffer konkurrencen og privatiserer hele kommunikationssystemet.

Tankevækkende er det også, at de store informationskapitalister producerer teknologisk arbejdsløshed, overflødiggør menneskers arbejde og sikrer sig eksorbitante profitter. I 1990’erne var nettoprofitten for de tre største bilproducenter i Detroit med cirka 1,2 millioner ansatte 36 milliarder dollar. I 2014 beskæftigede de tre største virksomheder i Silicon Valley kun 137.000 mennesker og høstede en nettoprofit på 1.900 milliarder dollar.

Forurettelser og krænkelser i folkedybet

Nietzsche har leveret en berømt og berygtet analyse af slaveopstanden i moralen. Vogl følger trop ved at skrive om den nagfølelse og det ubehag, der udløses i kølvandet på informations- og finanskapitalismens velsmurte gennemsættelse.

I komplekse, usikre og uoverskuelige tider er eksistentielle følelser af mangel og følgerne af et socialt vaklende livsgrundlag ofte blevet projiceret over på de fremmede, de anderledes, ’eliten’. De magtesløse magter formår ikke at konfrontere magten i samfundet, men finder passende erstatningsobjekter. Den ansigtsløse finanskapital, der er sted- og troløs, er det svært at bekæmpe. Så hellere mobilisere sig til at storme Kongressen i USA, hænge det muslimske mindretal ud på Facebook, sprede fake news på nettet og samle sig i populistiske fællesskaber.

Det er Vogls kongstanke, at de vidensresistente og isolerede enkeltbrugere af nettet alt for nemt kan hidses op. Den digitale kapitalisme bidrager til en erosion af det sociale og en destabilisering af livet, som det leves af de fleste mennesker.

Bogens sidste fire sider serverer en række perspektivrige ideer om for eksempel negativ samfundsmæssiggørelse og privat-offentlige alliancer, der gennemsætter autoritære og finansøkonomiske former for styring iklædt en fleksibelt-konformativ retorik. Der er mere end nok at gå videre med og lade sig inspirere af.

Joseph Vogl: Kapital und Ressentiment. 224 sider. 18 euro. Verlag C.H.BECK oHG.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ib Jørgensen

Kære Steen - and so what?

Annette Chronstedt

Det kræver i sig selv stort mod og indre styrke at leve med intentionen om at se virkeligheden direkte i øjnene. Derfor er glæden tilsvarende stor i mødet med et blik som Vogls, hvis vrede ikke helmer før der er skåret synligt helt ind til benet af de kræfter, som - ellers helst upåagtet - får lov til at ødelægge menneskeheden i dens altafgørende bevidsthed.
That's why.