Da Gud blev indhentet af historien

Med sin bog The Origins of the Bible and Early Modern Political Thought (Oprindelsen til Bibelen og den tidlige moderne politiske tanke) forsøger canadiske Travis DeCook at imødegå en udbredt forståelse af forholdet mellem Bibelen og den begyndende sekularisering i det 16. og det 17. århundrede. Kort fortalt har man længe ment, at det stigende fokus på Bibelen som et historisk dokument, der opstod i kølvandet på renæssancens interesse for antikke tekster, medførte en vigtig svækkelse af religionens rolle som den afgørende faktor i det offentlige og intellektuelle liv.

Når Bibelen også bare er et dokument på linje med alle mulige andre, lyder argumentet, er dens dage som Guds uforfalskede ord talte. DeCook viser, at dette langtfra er hele sandheden. For det første var Bibelens historiske tilblivelsesproces et problem, man allerede kendte i det tredje århundrede – for det andet følger det ikke automatisk af denne erkendelse, at Bibelen ikke længere kan betragtes som Guds ord.

For at demonstrere denne pointe studerer DeCook i fem kapitler bibelsynet hos William Tyndale, Francis Bacon, Thomas Hobbes, John Milton og Baruch Spinoza. Mens Hobbes og Spinoza inddrages for at understrege, at deres rolle i den vestlige sekularisering ikke alene afhænger af deres syn på Bibelen, forsøger DeCook med sine kapitler om Tyndale, Bacon og Milton at vise, at en forståelse af Bibelen som historisk dokument ikke nødvendigvis medfører en nedvurdering af dens guddommelige karakter. Således kan man hos Tyndale finde den idé, at Bibelen, selv om den er underlagt en tilsyneladende tilfældig tilblivelsesproces, alligevel er bestemt af Guds forsyn. Dette forsyn er bare aktivt i historien og gennem det, der for os ligner tilfældige begivenheder.

DeCook understreger således igen og igen, at en forståelse af Bibelen som et historisk dokument ikke per automatik medfører en afvisning af den som udtryk for Guds ufejlbarlige vilje. En pointe, som er vigtig og velunderbygget.

Negligerede franskmænd

Værre bliver det, når DeCook går i krig med Spinoza og Thomas Hobbes, hvor flere tidstypiske problemer melder sig. For eksempel er det for denne anmelder ganske uforståeligt, hvordan man kan udgive en bog, der inkluderer hele kapitler om to af historiens mest studerede filosoffer uden på nogen måde at inddrage andet end engelsksproget sekundærlitteratur.

DeCook har værdiget Alexandre Matheron, Étienne Balibar, Louis Althusser og Pierre Macherey én fodnote, hvor disse franske sværvægtere affærdiges under den lidet informative kategori »neomarxister«. Selv om sådanne navne nok ikke er kendte uden for snævre, filosofihistoriske kredse, er det simpelthen useriøst at skrive om Spinozas politiske filosofi uden at

Travis DeCook: ’The Origins of the Bible and Early Modern Political Thought – Revelation and the Boundaries of Scripture. 211 sider. 75 pund. Cambridge University Press.

Problemet drejer sig ikke alene om faglig lødighed. Når DeCook skriver, at Hobbes kun forstår menneskets forhold til Gud som et udtryk for egeninteresse, kunne et hastigt blik på nyere ikke-angelsaksisk forskning have forvisset ham om, at det langtfra er så simpelt.

Mangfoldig sekularisering

Et af de positive træk ved DeCooks bog er hans forsøg på at gøre op med en alt for entydig forståelse af sekularisering. I stedet for at være én lang sejrsgang fra formørket religion mod oplyst fornuft studeres dette komplekse fænomen inde fra teologien selv. Det er en god idé.

Til gengæld kan det undre, at forfatteren – alt imens han bestræber sig på at tilføre nødvendige nuancer til denne vanskelige debat – bliver ved med at bruge udtryk som »problematisk« og »rystende«, når han skal beskrive visse af Spinozas politiske udsagn. Hvis man ikke forklarer, hvem det omtalte er et problem for, kunne man få den mistanke, at der henvises til en uudtalt, politisk præmis, vi alle formodes at dele. Den slags er sjældent et godt udgangspunkt for at forstå tænkere af Hobbes’ og Spinozas format.

Alt i alt har DeCooks bog visse styrker, men flest svagheder. Forsøget på at nuancere en alt for simpel forestilling om sekularisering kan man kun bifalde. Til gengæld gør bogen sig også skyldig i nogle af de værre synder ved nyere, engelsksproget forskning. Dels fraværet af alt andet end engelske kilder, dels den suspekte brug af normative forudsætninger, der aldrig ekspliciteres.