Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Ny bog giver vellykket introduktion til fransk filosofi, men negligerer dens politiske engagement

I sin bog om fransk filosofi i det 20. århundrede filosoferer Søren Gosvig Olesen over filosofihistorien og dens evne til at skille fårene fra bukkene. Men forfatteren underspiller sin egen rolle som medskaber af en historie, der fremhæver metafysikken og frasorterer politikken
Søren Gosvig Olesen har begået en uovertruffen introduktion til nogle af det 20. århundredes vigtigste franske tænkere. Men også et oplæg til debat om alt det, udvalget i bogen fortier.

Søren Gosvig Olesen har begået en uovertruffen introduktion til nogle af det 20. århundredes vigtigste franske tænkere. Men også et oplæg til debat om alt det, udvalget i bogen fortier.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
22. maj 2021

Filosoffen Søren Gosvig Olesens bog Filosofien i Frankrig eller Frankrig i filosofien fra 1993 er udkommet i ny udgave under en reduceret titel, der nu blot lyder Filosofien i Frankrig, men til gengæld med et udvidet indhold.

Forfatteren har tilføjet en længere indledning, et kapitel om Sartre, og det afsluttende kapitel om Heidegger i fransk kontekst er erstattet af et om Derrida og dekonstruktionen. Bogens hovedpointer om fransk filosofi findes allerede opsummeret i et læseværdigt interview med forfatteren den 1. maj i nærværende organ. Her skal i stedet forsøges en læsning af værkets filosofiske implikationer, dets forudsætninger og konsekvenser.

Bogen præsenterer en historie over det 20. århundredes franske filosofi. Men enhver filosofihistorie er samtidig en filosofiens historiografi, dvs. en lære om, hvordan en sådan historie skal skrives.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her