Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Der er ingen grund til at trække nazikortet over for Løgstrup, konstaterer ny bog

Den berømte danske teolog og filosof K.E. Løgstrup var ikke, som hævdet for et par år siden, fascineret af nazismen. I stedet pegede han ifølge ny bog på, at politik ikke alene kunne koges ned til et valg mellem demokrati og totalitarisme
Moderne Tider
12. juni 2021
Det var ikke sympati for nazismen, der fik Løgstrup til at kritisere det liberale parlamentariske demokrati, slår bogen fast.

Det var ikke sympati for nazismen, der fik Løgstrup til at kritisere det liberale parlamentariske demokrati, slår bogen fast.

Erik Friis

I 1936 skrev K.E. Løgstrup en kronik med titlen »Nazismens filosof«. Senere fulgte yderligere to kronikker med titlen »Førerskab og diktatur«. De tre tekster er en ret vanskelig udredning og hudfletning af filosoffen Martin Heidegger, føreren Adolf Hitler og nazismen bredt betragtet. I baggrunden sammenlignes der hele tiden med demokratiet som styreform.

Mange år senere, i 2019, udgav Esther Oluffa Pedersen, lektor i filosofi, et digert værk om forskellige intellektuelle i tiden før og efter Anden Verdenskrig. I bogen og i interview om bogen fortalte hun, hvorledes Løgstrup – kendt for sin rolle i modstandsbevægelsen under krigen – for en stund var fascineret af nazismen, og hvorledes han i 1936 havde rost Hitler og Heidegger for deres filosofiske begrundelse af førerskabet af den tyske nation.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det lyder virkelig spændende. Det er jo en helt anden måde at skære kagen på end de forarmede angelsaksiske teorier, der har fået lov at dominere den filosofiske diskussion i offentligheden i disse år.

Carsten Nørgaard

@Steffen Gliese:
Der findes også et glimrende alternativ til ”de forarmede angelsaksiske teorier” i Johann Chapoutots værker. Han er professor i samtidshistorie ved Sorbonne i Paris med speciale i nazismens historie og skriver især ud fra en idehistorisk vinkel.

Således udkom hans doktordisputats ”Nationalsocialismen og Antikken” (”Le National-socialisme et l'Antiquité”) i 2008, ”Den nazistiske kulturrevolution” (”La Révolution culturelle nazie”) i 2017, og ”Fri til at adlyde: Management fra nazismen til i dag” (”Libres d'obéir. Le management, du nazisme à aujourd'hui”) i 2020.

Desværre udkommer hans bøger primært på fransk og italiensk. To er dog blevet udgivet på engelsk:

”Law of Blood: Thinking and Acting Like a Nazi”
(Harvard University Press, 2018)

”Greeks, Romans, Germans: How the Nazis Usurped Europe’s Classical Past”
(University of California Press, 2016)

Langt størstedelen af de bøger, han skriver, ender i omegnen af 500 sider, så begrundelserne for hans (ofte friske) pointer får god plads. Og det har altså bare en hel anden ”duft i bageriet” end det katalog af nærmest tabloide dokumentarer om Anden Verdenskrig, man fx finder på Disney Plus og Netflix.