Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Det er på tide at gøre op med GMO-skepsissen, siger svensk filosof i ny bog

Den svenske filosof Henrik Lagerlund leverer i ny bog et manifest for den filosofiske foodie, der blandt andet opfordres til at lægge GMO-modstanden på hylden. Bogen er tankevækkende og engageret, men også lige vel individorienteret
En sæsonarbejder plukker ferskner i Fraga i Spanien.

En sæsonarbejder plukker ferskner i Fraga i Spanien.

Pau Barrena

Moderne Tider
5. juni 2021

En filosofisk foodie forholder sig bevidst til mad. Mad indgår i fødevaresystemet og kan derfor ikke skilles fra produktionsforhold, forarbejdning, transport, markedsføring og affald. Og hvis man anerkender, at man bør forholde sig reflekteret til de fødevarer, man indtager, er det en god idé at give sig i kast med de tanker, den svenske filosofiprofessor Henrik Lagerlund fremlægger i sin nye bog, Matens filosofi: Hur du blir en filosofisk foodie. Bogen er i bund og grund ude i det sokratiske anliggende at ændre menneskers liv og værdier gennem filosofisk refleksion, oplysning og selverkendelse.

Det konventionelle fødevaresystem udgør bagtæppet for disse refleksioner. Lagerlund fremhæver, at systemet historisk set har været uhyggelig effektivt. Gennem teknologiske og videnskabelige fremskridt, og styret af økonomiske hensyn, har det konventionelle fødevaresystem formået at producere mad nok til at mætte en voksende befolkning på verdensplan – hvis maden vel at mærke blev fordelt mere ligeligt.

Problemerne ved det dominerende system handler ifølge forfatteren ikke kun om fordelingspolitiske ubalancer. Det konventionelle fødevaresystem ødelægger også miljøet, skubber klimaet ud af balance, baserer sig i høj grad på slavelignende arbejdsforhold og agrokemiske monopoler, og det medfører betragtelige sundhedsrisici for smitte fra dyr til mennesker. Beskeden fra Lagerlund er, at det er på høje tid at sadle om.

Underbetalte arbejdere

Den filosofiske foodie står over for det problem, at en ikke ringe del af fødevareproduktionen i EU, Canada og USA baserer sig på stærkt underbetalt arbejdskraft, importeret til sæsonarbejde, som vi i Vesten ikke selv gider udføre. I lande som Spanien og Italien er der især tale om nordafrikanske arbejdere, i Sverige og i Danmark østeuropæiske. Værst står det til i det internationale fiskeri, hvor arbejdere ofte holdes som en slags gældsslaver på skibene. Forklaringen er lige så simpel, som den er kynisk: Vi ønsker lave priser på vores fødevarer.

Hvad skal man filosofisk mene om det? Mens Aristoteles forsøgte at legitimere slaveri, og nytteetikken ikke på forhånd kan forkaste det som uretfærdigt, vil en tænkning, der baserer sig på oplysningsfilosoffen Immanuel Kant, afvise slaveri, fordi det kompromitterer individets autonomi. At anvende nogen som slave er at bruge andre mennesker som blotte midler.

Hvis vi ikke taler om decideret slaveri, men i stedet om hårdt og underbetalt arbejde, kan man imidlertid hævde, at indblanding i arbejderes mulighed for at tage et bestemt job er udtryk for paternalisme. Paternalisme er i Lagerlunds forståelse at behandle voksne som børn. En form for umyndiggørelse, altså, og dermed i konflikt med netop det enkelte menneskes autonomi. Et eksempel ville være at forhindre en migrantarbejder i at tage et arbejde, fordi vi som samfund mener, at vedkommende ikke selv kan vurdere, om det er hensigtsmæssigt at arbejde under de givne vilkår.

I den forstand er sagen ikke uden filosofiske dilemmaer. Lagerlund har formentlig ret, når han bemærker, at paternalisme vil komme til at spille en større rolle i vores debat om fødevaresystemet og omstilling af samfundet generelt. Vi har relativt entydig videnskabelig viden om, hvad vi bør gøre, men betragtelig modstand mod at gøre det.

Bæredygtighed som moralsk begreb

Fødevarernes påvirkning af klimaet er uomtvistelig og katastrofal. Som de fleste efterhånden ved, er særligt kød en tung post på udledningen af drivhusgasser. Kloden har en voksende befolkning og et stigende kødforbrug.

Den indsigt giver Lagerlund anledning til at reflektere over bæredygtighedsbegrebet. Brundtlandrapporten, udarbejdet i FN-regi i 1987, forstår bæredygtighed som det, at nuværende generationer tilfredsstiller deres behov, uden at det hindrer fremtidige generationer i at tilfredsstille deres. Målt ud fra den definition er fødevaresystemet ikke bæredygtigt. Men er bæredygtighed også et moralsk begreb?

Lagerlund griber blandt andet tilbage til stoikernes såkaldte oikeiosis-lære for at svare på det. Tanken er, at vi hver især befinder os i et netværk af cirkler, lidt ligesom ringe i et løg. Inderst befinder individet sig, i næste ring den nærmeste familie, så forældre og venner, så lokale, nationale og i sidste ende alle mennesker. Individet har interesser til fælles med mennesker i alle lag, men bekymrer sig i sagens natur mest om sig selv og sin umiddelbare omverden. Stoikernes pointe er, at vi bør have samme indstilling til hele menneskeheden, som vi har til vores børn, fordi vi er en del af samme natur. I den forstand er bæredygtighed også et moralsk begreb.

Når Sokrates kommer til kort

Få spørgsmål deler vandene så meget som GMO. På den ene side kan GMO øge produktiviteten i fødevaresystemet og på den måde gavne miljøet og afhjælpe sult. På den anden side kan GMO medføre irreversible og ødelæggende ændringer i naturlige organismers udvikling, og GMO markedsføres ofte sammen med sprøjtegift, hvorfor eksempelvis Greenpeace historisk har været modstander af teknologien. Lagerlund indtager den position, at det er meningsløst at ville støtte sig til videnskaben i klimaspørgsmål, men ikke i spørgsmål om GMO. Da der ikke findes videnskabelig evidens for, at GMO er sundhedsskadeligt, mener han derfor, at den filosofiske foodie må lade være med at forkaste GMO og indtage en mere nuanceret holdning i forhold til hver enkelt afgrøde og situation.

Lagerlund kommer også ind på dyrs rettigheder, hvor særligt den australske Peter Singer spiller en rolle. Han skriver ligeledes om sult og fattigdom, fedme og overvægt, og forholdet mellem sundhed og lykke. Til sidst formuleres et manifest for den filosofiske foodie:

  • Undgå al mad, der kan være baseret på slavelignende arbejdsforhold. For eksempel frugt og grønt fra Spanien og Italien og fisk og skaldyr fra Asien.
  • Spis efter årstiderne.
  • Spis lokalproduceret mad.
  • Undgå så vidt muligt at spise kød.
  • Spis kun fisk, som ikke bidrager til udpiningen af have og indsøer.
  • Mindsk madspild. Planlæg indkøb, og køb kun, hvad du skal bruge.
  • Vær mindre negativ over for GMO. Det er en del af løsningen.
  • Giv så meget til velgørenhed, som du kan.
  • Engager dig i lokal velgørenhed eller lokale madproducenter.
  • Spis sundt.
  • Spis det, som gør dig lykkelig.

Lagerlund kommer derudover med en række konkrete ideer til forbedringer og løsninger. Hans forslag om at lade mad og fødevarer fylde mere i folkeskolens undervisning er godt og kunne formentlig indarbejdes i allerede eksisterende fag som madkundskab, samfundsfag, biologi og historie. Lad det være en opfordring til vores gode folkeskolelærere.

Men bogens grundlæggende præmis er, at ændringer i fødevaresystemet skal komme fra forbrugerne. Man kunne godt ønske sig, at Lagerlund gik mere i dybden med den oplagte indvending, at der skal regulering til, altså statslig og overstatslig indgriben, for virkelig at ændre noget. Det er en klassisk kritik af Sokrates, at mennesker ikke altid handler på deres viden. Rygere bliver ved med at ryge, selv om de ved, at det er dårligt for dem. Det er ikke argumenter eller fakta, der er brug for, men lovgivning.

Det ville derfor have været kærkomment, hvis Lagerlund havde udfoldet en mindre individorienteret sokratisk kritik. Når det er sagt, er bogen uden tvivl værd at læse. Den er lettilgængelig, uden unødvendig fagjargon, tankevækkende og engageret.

Henrik Lagerlund: ’Matens filosofi: Hur du blir en filosofisk foodie’. Fri Tanke. 264 sider. 259 SEK

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Tanghus

Jeg vil ikke ligefrem kalde mig tilhænger af GMO-afgrøder; det er en fantastisk teknologi, der potentielt kan gøre godt, men er som Søren Bro ikke tryg ved de firmaer, der dominerer markedet.
Absurde eksempler på Monsanto/Beyer, som sagsøger en ikke-GMO farmer, fordi nogle nogle GMO-frø er blæst fra naboens marker ind på hans og har spiret.
De bønder, som benytter sig af deres frømateriale, bliver også bundet til dem, da afgrøderne er "sterile", så de ikke selv kan opformere.