Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Stærk bog om den tysk-tyrkiske virkelighed planter en utopisk længsel i læseren

Den tysk-tyrkiske forfatter Mely Kiyak har skrevet et bevægende og perfekt tilslebet selvbiografisk essay om at skrive og være sig selv – som kvinde, migrant og menneske i et Tyskland, hvor gæstearbejderne aldrig rigtig har fået deres egen stemme
Mely Kiyak er ikke bare vred, men rammer med sine utopiske strejf en længsel efter en friere og mere oprigtig verden, der ikke er lavet af sten.

Mely Kiyak er ikke bare vred, men rammer med sine utopiske strejf en længsel efter en friere og mere oprigtig verden, der ikke er lavet af sten.

Gregor Fischer/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
12. juni 2021

Hvordan er det at blive kvinde? Hvordan er det at leve mellem to kulturer? Hvad vil det sige at være et emanciperet menneske frigjort fra normernes magt?

Disse overvældende spørgsmål får man ikke bare ét, men et væld af sensible og ofte bittermelankolske svar på i Frausein (’Atværekvinde’) – et kompakt og fremragende lille værk af den kurdisk-tyske forfatter Mely Kiyak, der i den bredere tyske offentlighed også er kendt for sin faste klumme »Kiyaks Deutschstunde« i ugeavisen Die Zeit.

»En datter af gæstearbejdere har en social opgave. Hun skal tjene fællesskabet. Hun skal arbejde. Der er brug for hende,« konstaterer Kiyak i en af de sjældne passager, hvor hun skriver mere kategorisk og analytisk end anekdotisk og reflekterende.

»Men hun skal ikke blive noget bedre. Hun skal ikke vove sig bare ét skridt højere op end sin far og mor.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det lyder altså, som om vi intellektuelt er på vej et godt sted hen, hvor det igen er refleksionen og det oplevede, der giver næring til verdensforståelsen - i stedet for den forløjede tro på formelle dato uden konkret indhold.

erik pedersen

Og en anmeldelse der giver lyst til at læse bogen. Tak for den

Og Mathias Sonne er ovenikøbet hverken kvinde, tyskkurdisk eller, formoder jeg, tidligere voldsoffer ;)

Mvh Hanne Pedersen