Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Informations Erik Skyum-Nielsen puster eksamensstøvet af klassiske naturdigte i 'En særlig del af naturen'

Informations Erik Skyum-Nielsen puster eksamensstøvet af teksterne med skarpe læsninger og pointer om klassiske digtes indsigt i naturen
Erik Skyum-Nielsen giver sit bidrag til en nødvendig ny og engageret samtale med ældre litteratur ved at genlæse en række klassiske naturdigte i bogen ’En særlig del af naturen’

Erik Skyum-Nielsen giver sit bidrag til en nødvendig ny og engageret samtale med ældre litteratur ved at genlæse en række klassiske naturdigte i bogen ’En særlig del af naturen’

Moderne Tider
24. juli 2021

Litteraturarven var lige ved at støve til, indtil Dansklærerforeningen i foråret satte gang i en debat om den urimelige eksklusion af kvinder fra undervisningskanon. Den ældre litteratur var begyndt at ligne noget, man tog frem ved højtidelige lejligheder, og da mest i form af velkendte digte, som mange kunne synge med på. Derfor var det befriende, at kanon blev sat til debat, og derfor er det velgørende, at der er begyndt at komme nye bøger om og med ældre dansk litteratur ud til læserne.

Erik Skyum-Nielsen giver sit bidrag til en nødvendig ny og engageret samtale med ældre litteratur ved at genlæse en række klassiske naturdigte fra Kingo, over blandt andre Blicher, Johannes V. Jensen og Thøger Larsen frem til Per Højholt, Inger Christensen og Ursula Andkjær Olsen. Skyum-Nielsen leverer tilmed stof til debatten om kvinder og kanon med sine læsninger af digte af tre alt for ofte oversete lyrikere: Hulda Lütken, Bodil Bech og Tove Meyer. En særlig del af naturen bringer de digte, der gennemgås og har tekstoplysninger og ordforklaringer med, så det er let at gå til teksterne og også tage dem med ind i en undervisningssammenhæng.

En særlig del af naturen spørger til, hvad digterne i forskellige tidsaldre har at sige om naturen, og om de kan bidrage med en indsigt i, hvorfor vi er endt i en katastrofe, hvor vi med en ubegribelig hastighed ødelægger den natur, vi selv er indfældet i og har som ophav, som filosoffen Løgstrup engang udtrykte det.

Skyum-Nielsen puster eksamensstøvet af teksterne med sine skarpe læsninger og pointer om digtenes indsigt i naturen. I indledningskapitlet forklarer han, hvad det er, han spørger til i de forskellige tekster, herunder hvilken slags natur, digtene tager op. Dermed kan man følge præmisserne for hans læsning, og selv fortsætte med at tilføje andre tekster, hvilket man oplagt får lyst til. Bogen omfatter nemlig kun 20 digte, og man kommer hurtigt til at tænke på flere tekster og forfattere, som det kunne være vigtigt at tage med i et studie af, hvad dansk digtning har at sige om naturen. Det skal ikke ligge Skyum-Nielsen til last, at man kan savne en del, for det er let at fortsætte rækken, også for dem, der mest kender naturdigtningen fra Højskolesangbogens top-20.

Vi får hos Skyum-Nielsen en række klassikere, og studiet af naturforestillingerne viser sig at blive en mulighed for et gensyn, hvor vi kommer ind på digtene på en ny måde og ikke kun bliver henvist til at repetere, hvad vi ofte har hørt. I Kingos salme »Den klare sol går ned« ser vi, som vi har lært det i skolen, et syndigt jeg i en forgængelig natur; men vi bliver også gjort opmærksom på, hvordan Kingo i en skarp vending rykker naturen ud af syndsforestillingerne, da han bruger et naturbillede om mennesket, der podes på et træ, for at udtrykke forestillingen om frelsen. Det frelste menneske er hævet over for naturen, og så alligevel slet ikke!

Duggen mellem tæerne

Skyum-Nielsens blik på de ældre tekster af Kingo, Brorson, Stub og Ewald (jo, vi kommer rundt om klassikerne!) får læseren til at tænke på, at der er en oplevelsesevne, også i de ældre tekster. Digterne er midt i naturen og beskriver, hvad de sanser, tværs igennem de ideer om menneske, Gud, og digtning, som kan være deres hovedanliggende: alt det, de vil bruge naturen til. Når Kingo ser på en blomst som et vidnesbyrd om forgængeligheden, så ser han den, da han er trådt ud i det »duggefulde græs«. Man næsten mærker duggen mellem tæerne på mere end 300 års afstand, selv om man selvfølgelig mest skal formanes om forgængeligheden.

Når Brorson udvikler ideen om naturen som en gåde og en gave i »Op, al den ting, som Gud har gjort« er han tro mod sine sanser og både ser og undrer sig over de små græsstrå og nælden. Stubs berømte »Den kiedsom Vinter gik sin gang« er nok en fin demonstration af, at naturen skal aflæses som Guds bog, men ariaen er også en temmelig ubekymret tur gennem et forårslandskab; vandringen er et mål i sig selv.

De ældre tekster får lov til at shine på en ny måde i Skyum-Nielsens læsning. Selvfølgelig bliver naturen ofte brugt til kristne formål, men digterne er ikke blot tro mod deres erklærede budskaber, de er også tro mod deres egne sanser og får dette perspektiv frem på en forunderlig måde.

Kvinder til kanon

Fokuseringen på natursynet gør det relevant at se nærmere på Hulda Lütkens, Bodil Bechs og Tove Meyers kunstneriske kvaliteter , og det er velgørende at følge med i, hvordan Meyers digt »Havoffer« viser sig at bryde med en traditionel, symbolistisk naturlyrik, hvor sjæl og landskab »korresponderer«. Meyer skriver et digt, hvor naturen, det religiøse og det poetiske går i ét på en komplet vild måde. De tre læsninger er en absolut gevinst i Skyum-Nielsens samling, og så tilgiver man gerne, at Schack Staffeldt ender med at stå tilbage som en »skrivebordsorkan«, der nærmest er ude af stand til at interessere sig for andet end sig selv. Her kunne man ønske sig en læsning af Staffeldts digt »Til Naturen (I Juni 1804)«, et digt, der slutter med visionen af et Timothy Morton-lignende »Mesh« af blomster, kroppe, stjerner og hjerter, et digt, der i øvrigt fint kunne læses sammen med Sophus Claussens digt »Imperia«, der får en meget lydhør læsning i samlingen. Nuvel, en Staffeldt-analyse kan man jo selv gå i gang med. En særlig del af naturen er en skøn begyndelse og en velgørende opfordring, som giver ideer til mange slags fortsættelser.

Erik Skyum-Nielsen: En særlig del af naturen. 20 danske digte, Informations Forlag, 273 sider, 160 kroner

Anne Marie Mai er professor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her