Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Skønlitteraturen har trange kår, hvor kun samlebåndskrimier og lydbøger kan tiltrække masserne

Det står katastrofalt til med litteraturen på alle målbare parametre, skriver den svenske professor og redaktør Sven Anders Johansson i sin nye bog ’Litteraturens slut’. Kuren må ikke være at fornægte litteraturens særegenhed, lyder det
Foto fra krimimessen i Horsens. Ifølge professor og redaktør Sven Anders Johansson er tendensen er, at kun samlebåndskrimier og lydbøger kan tiltrække masserne.

Foto fra krimimessen i Horsens. Ifølge professor og redaktør Sven Anders Johansson er tendensen er, at kun samlebåndskrimier og lydbøger kan tiltrække masserne.

Søren E. Alwan

Moderne Tider
31. juli 2021

Når syndefaldsmyten skal omskrives til svensk kulturkritik, lyder den cirka sådan: Affekt er blevet vigtigere end tanker og ideer. Det har som konsekvens en omsiggribende moralisme, der indsnævrer litteraturens bevægelsesrum og dræner den for ilt og vitalitet. Resultatet er litteraturens død.

Sådan lyder den åndsfriske lussing fra professor og litteraturredaktør ved Aftenposten, Sven Anders Johansson, der i bogen Litteraturens slut gennem 97 små tekster dissekerer tidens dårligdom, hudfletter tidsånden og hæver røsten for litteraturens autonomi.

Bogen er afbalanceret mellem identitetspolitisk korrekthed og kampklar fritænkeri. Her bruges kønsneutrale pronominer i samme åndedræt som venstrefløjens labels udfordres, og Johansson accepterer ikke, at litteraturen skal være ideologisk kampplads for hverken opdragelse eller frelst politisk bevidsthed.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her