Filosofi
Læsetid: 6 min.

Ny bog: Vi er nødt til at forbinde os med ikkemennesket omkring os

Materien er levende. Mennesket er ikke verdens centralprincip, endsige verdens mening. Derfor må der udformes en økologisk sensibel teori om en vital materialitet. Den amerikanske filosof Jane Bennett har et bud. Det er 11 år gammelt, men højaktuelt
Det er mennesket, der har brug for naturen og for at forstå sin plads i den – ikke omvendt, minder Jane Bennett højaktuelt om.

Det er mennesket, der har brug for naturen og for at forstå sin plads i den – ikke omvendt, minder Jane Bennett højaktuelt om.

Angelos Tzortzinis

Moderne Tider
21. august 2021

»Den materielle virkelighed er mig, den er ældre end mig, den er større end mig, den lever videre efter mig.«

Således står der på en af de sidste sider i den amerikanske filosof og politikteoretiker Jane Bennetts (f. 1957) bog Levende materialitet – Tingenes politiske økologi, der efter 11 års venten endelig er blevet oversat til dansk. Men spørgsmålet er så bare lige, hvordan vi skal forholde os til det besynderlige og umulige faktum, at mennesket på én gang er i naturen, men også synes at være uden for den, når den gøres til råstof eller kulisse for menneskets projektioner – eller når vi vælger at tale, skrive og filosofere højlydt om den.

Det er Bennetts credo, at der ikke bare skal tænkes over tingene fra et ikkemenneskecentrisk og ikkeinstrumentalistisk perspektiv – der skal også tænkes med tingene. Eller rettere: Mennesket skal indtænkes i naturen og indfældes i de store materielle udvekslingskæder. På denne vis ekkoer hun samtidens civilisationskritiske og postantropocentriske budskab.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Interessant, men ikke sådan at æde råt -- lad os gå direkte til hurdlen, som artiklen jo heller ikke er uopmærksom på på sin egen måde : 'Livet er ikke radikalt forskelligt fra materien, og menneskelivet er ikke kvalitativt forskelligt fra alt andet liv ....'
Man skal ikke tro at nogen af alt det 'andet' liv har tænkt sig at gøre ret meget for at hjælpe mennesket med projektet at 'skabe en mere civil, strategisk og subtil forbindelse med det ikkemenneskelige'. Det som det kan er at producere og reproducere mekanisk (eks. regnormens jord). Grundet 'kundskab' - intelligens og videnskabelig metode - er det som bekendt den gode teologi at antage, at det er menneskets ansvar alene at konstruere (! ) det globale miljø som det finder ønskeligst (eks. målsætte en bestemt population). Med forskellen i kundskab til rådighed allerede på dette tidlige tidspunkt af historien er der tale om en endog meget markant kvalitativ forskel til andet liv eller materiebevidsthed.

Maud Margrethe

Odd Bjertness; det giver ikke meget mening at sætte sig uden for tingenes tilstand for at slå disse ihjel. Først når man har sat sig helt ind -konkret tilstedeværende/levende og medlevende “ind i tingene” igen/påny(?) bliver det værdifuldt at tale om menneskets livsform som ansvarlig for noget som helst.
Mennesket er det indfiltrerede og afhængige lille væsen, i det altomfiltrende store væsen.
Vi er intet uden det. Og fra det perspektiv kan vi så forsøge at finde “det menneskelige”.

Ja MM ... det er lige præcis derfor at videns-prioritering på al sigt er mere værdig til ens tro og kultur end tro/kultur-prioritering. I den abrahamiske tros-tradition er denne prioriterings-forskel udtalt i forholdet mellem tribal 'muslim'-væring på forskellige planer, og græsk-jødisk såkaldt kristelig tilgang, prioriteret vidensbaseret. Der er yanger i yin'erne og yin'er i yangerne, men overordnet er det den dialektik det lille væsen positionerer eksistentialistisk i.