Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Transperson og filosof hudfletter psykoanalysens kønssyn og leverer skarp identitetskritik

Kønstænkeren og transpersonen Paul B. Preciados tale til en psykologkongres udløste tumult og opstandelse, fordi han gjorde op med psykoanalysens kønssyn. Nu er talen udkommet i sin helhed
Moderne Tider
28. august 2021
Transmanden blev af Jacques Lacan anset for psykotisk og monstrøs. Paul B. Preciado hævder, at sygeliggørelsen af de nonbinære og transpersoner er en forudsætning i psykoanalysen.

Transmanden blev af Jacques Lacan anset for psykotisk og monstrøs. Paul B. Preciado hævder, at sygeliggørelsen af de nonbinære og transpersoner er en forudsætning i psykoanalysen.

Ritzau/Scanpix

»Ærede damer og herrer.« Egentlig begyndte det udramatisk, forskriftsmæssigt, da kurator og filosof Paul B. Preciado den 17. november 2019 trådte op på talerstolen i Palais des Congrés i Paris.

Preciado, der præsenterer sig selv som »transmand og ikkebinær krop«, var blevet inviteret til at tale om ’kvinder i psykoanalyse’ ved en kongres for den franske sammenslutning af freudianske og lacanianske psykologer. Der gik dog ikke længe, før nervøse miner og sideblikke begyndte at brede sig i salen. Rumsteren og murren i krogene. Fnis, latter og tilråb. »Vi skal ikke lade ham tale, han er Hitler,« lød det.

Talen faldt ikke i god jord, mildest talt, med Preciados ord udløste den »et jordskælv«.

Bare omtrent en fjerdedel af sin tekst fik han læst op, før han måtte forlade talerstolen. I tiden efter florerede stumper af talen på nettet, klip optaget på mobiltelefoner, tekstfragmenter gengivet på engelsk, spansk, italiensk.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Umådeligt oplysende og interessant.