Videnskabshistorie
Læsetid: 3 min.

Ny bog afliver endnu en gang de sejlivede fordomme om den mørke og tilbagestående middelalder

I middelalderens engelske klostre etablerede lærde munke en videnskabelig kultur præget af nysgerrighed, fællesskab og åbenhed
Moderne Tider
11. september 2021
Et astrolabium formentligt fremstillet i Frankrig efter maurisk forlæg omkring år 1300. Det var et af de instrumenter, munken John Westwyk beskrev i sit videnskablige arbejde.

Et astrolabium formentligt fremstillet i Frankrig efter maurisk forlæg omkring år 1300. Det var et af de instrumenter, munken John Westwyk beskrev i sit videnskablige arbejde.

Ritzau/Scanpix

Forestillingen om perioden mellem Romerrigets kollaps i 400-tallet og renæssancen i 1400-tallet som en tid præget af kulturel, videnskabelig og økonomisk tilbagegang har i mange år været udsat for kritik.

Da 1400-tallets selvbevidste humanister i deres iver efter at skabe en forbindelse til Antikkens storhed formulerede ideen om den ’mørke’ middelalder, etablerede de en fortælling, der i de efterfølgende århundreder blev yderligere udbredt af reformationen og oplysningstiden, og som mange historikere siden har forsøgt at nuancere.

Med The Light Ages – A Medieval Journey of Discovery skriver historikeren Seb Falk fra University of Cambridge sig ind i rækken af forskere, der vil vise, at den europæiske middelalder også var præget af en nysgerrig videnskabelig kultur, der ikke var begrænset af religiøs dogmatik.

Med udgangspunkt i den temmelig ukendte engelske benediktinermunk, astronom, instrumentmager og korsfarer John Westwyks livsforløb udfolder Falk en spændende og velskrevet historie om videnskabelig praksis på senmiddelalderlige klostre og universiteter i England.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her