Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Spørg dig selv: Hvad ville en kat gøre? Det er budskabet i ny bog om kattefilosofi

Katten har meget at lære filosofien, særligt i en tid, hvor ingen forkromede tilværelsesforklaringer længere slår til, lyder budskabet i en ny bog
Mennesker bryster sig af at have bevidsthed, men hvad gør et liv godt? Dyr – herunder katte – kan meget vel leve et godt liv, uden at vi nødvendigvis har adgang til at forstå, hvad der gør det godt.

Mennesker bryster sig af at have bevidsthed, men hvad gør et liv godt? Dyr – herunder katte – kan meget vel leve et godt liv, uden at vi nødvendigvis har adgang til at forstå, hvad der gør det godt.

Ozan Kose

Moderne Tider
9. oktober 2021

Filosoffer har i århundreder taget livtag med store eksistentielle spørgsmål uden at komme overens med dem. Måske hænger det sammen med, at de har lyttet for lidt til katten.

Det mener den engelske filosof og tidligere Oxford-professor John Gray, der med bogen Feline Philosophy: Cats and the Meaning of Life leverer et dybsindigt og underholdende forsvar for katten som et væsen, det er værd at beskæftige sig filosofisk med.

Mennesker søger mod filosofien af ængstelse, skriver Gray. Noget, katte ikke kender til. »Katte adlyder deres natur, som giver dem et liv, de er tilfredse med. For mennesker synes det modsatte naturligt: at være utilfreds med livet.«

Problemet med os mennesker er, at vi aldrig stopper med at stræbe efter at være noget, vi ikke er. I yderste konsekvens kan vi ikke lade være med udfordre tanken om vores egen dødelighed. Til vores søgen efter mening hører altså også bevidstheden om døden – et tema, som har beskæftiget filosofien siden antikken.

Når katte derimod hverken bekymrer sig om mening eller død, skyldes det ikke, at de har ni liv at bruge af, men at de ifølge Gray udmærker sig som væsener med en helt særlig evne til at opfylde deres bestemmelse her i verden. At filosofien har noget at lære af katten, har flere filosoffer gennem tiden da også haft øje for.

Selvbevidsthed er overvurderet

En af dem var den franske renæssancefilosof Montaigne, for hvem kattens legesyge gav anledning til stor undren: »Når jeg leger med min kat, hvordan ved jeg så, at det er mig, der bruger min tid på katten og ikke omvendt?«

I sin fortabelse i legen afslører katten en overlegenhed i forhold til mennesket, der først og fremmest leger for at adsprede sig selv fra ængstelsen. Som oftest uden det store held.

En anden dedikeret katteelsker var den tyske filosof Schopenhauer, der ellers er mest kendt for sine puddelhunde. Schopenhauer begræd menneskets manglende evne til at begribe altings udspring i en allestedsnærværende vilje til liv. Havde mennesket blik for, at alt her i verden deler en fælles enhedsgrund, ville vi forstå, at kattens og menneskets væsen henviser til samme grundløse stræben.

Nu er det bare sådan, at mennesket altid har rangeret sig selv højere end dyret, ikke mindst på grund af sin veludviklede bevidsthedsevne. Vi finder det allerede hos en tænker som Platon, der besynger menneskets kontemplative livsform og afviser det ureflekterede liv som et liv uden værdi.

Men er der ikke andre måder at blomstre og trives på end at søge klarhed og indsigt, spørger Gray. Og kan et dyr ikke meget vel leve et godt liv, uden at vi nødvendigvis har adgang til at forstå, hvad der gør det godt?

Gray kradser videre i filosofihistorien og finder hos 1600-talsfilosoffen Spinoza en forestilling om, at der i alt levende er noget, som søger mod sin egen bestemmelse her i verden. Det gode liv er for enhver levende ting det, der gavner bestræbelsen på at realisere denne bestemmelse.

Det betyder, at vi ikke kan tænke os frem til det gode liv. »Det gode liv er ikke det liv, du vælger, men det, som opfylder dig,« skriver Gray. Vi forstår det først ved at leve det, og for megen selvbevidsthed kan nemt stille sig i vejen. Nemlig i form af et virkelighedsfjernt selvbillede, som vi forsøger at leve op til. Det går sjældent særligt godt.

Uselvisk egoisme

Som inkluderet i den del af dyreriget, der ikke er udstyret med en selvbevidsthed, udmærker katten sig i sit forhold til sin omverden. Ikke som et tænkende ego, men som, ja – en kat. Det giver Gray anledning til at udlede en etik af det, han kalder for kattens ’uselviske egoisme’.

Egoisme, fordi katten udelukkende kerer sig om sig selv og dem, den elsker. Gray fremstiller, hvordan kattens domesticering gennem tusinder af år er sket på dens egne præmisser og uden at ændre mærkbart på dens arvemateriale, natur eller adfærd.

Uselvisk, fordi katten netop ikke er indrettet med noget selvbillede, den forsøger at leve op til. Gray dykker ned i studier, der viser, at katten er indifferent over for sit eget spejlbillede, og at den, selv om den beviseligt genkender sit eget navn, sjældent bekymrer sig om at reagere på det.

Grays katteinspirerede etik går hånd i pote med en kritik af forestillingen om, at moral er noget, der udelukkende kan læres af en menneskelig bevidsthed, da kun vi evner at leve efter moralske principper.

»Forestillingen om, at det gode liv er et liv, der efterstræber et princip om det gode, er en misforståelse,« anfører Gray. Mennesker udviser hjælpsomhed og medfølelse, uanset om de har en idé om, hvad de foretager sig. Ikke dermed sagt, at evnen til at leve det gode liv ikke kan trænes. Men det er en misforståelse, at vi skal bruge et helt liv på at tænke os frem til, hvad det består i.

Feline Philosophy er ikke bare en gave til dig, som savner en dybere relation til din pelsede ven. I en tid uden forkromede tilværelsesforklaringer er det også en bog, der giver dig blik for, at du har en bestemmelse her i verden. Også selv om det ikke altid føles sådan.

John Gray: ’Feline Philosophy: Cats and the Meaning of Life’. 128 sider. 200 kroner. Penguin Books Ltd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Balling

"bestemmelse"?

Katte er bevidste dyr. At tro at man ved at katte ikke har noget "selvbillede" er tro og ikke viden.

Btw. Nogle katte sover med åbne øjne :)

Lisbeth Nykjær, David Zennaro, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Jeg tror lige, at jeg fandt julegaven til min datter.

Eva Schwanenflügel

Katte har akkurat lige så forskellige og varierende personligheder som mennesker, det opdager man hurtigt, hvis man ellers gider at lære dem at kende på deres egne præmisser, istedet for at opfatte dem gennem sit eget filter.

Og det er noget sludder, at kattekillingers leg er mere selvforglemmende end menneskebørns.
Alle primater leger med samme overgivenhed og koncentration.
Og når de voksne individer indrulleres i legen, går de også delvist i barndom, hvis de ellers ikke er blevet for verdensfjerne af at filosofere..

Ængstelse og angst kan sandelig også præge en kat.
Derfor udvikler nogle katte angst og reagerer sky og/eller aggressivt overfor mennesker.
De lærer af deres dårlige erfaringer.

Det var ikke en bog, jeg ville investere i.

Thomas Tanghus, Gert Romme, David Zennaro og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Kattedyr har været på kloden i mere end 14 mio. år - altså langt længere end menneskerne. Og det skyldes uden tvivl deres formidable evne til tilpasse sig samt 2 meget konkrete evner; - jagt, - og at skjule sig for farer.

Vi har en lille henrivende bengal - en hunkat på 10 år med rigtige leopard-pletter, og af typen, der betegnes "dwarf sneleopard", og hun betyder ganske meget for os. Iflg. stambog og optegnelser på en USA-internetbase, kom hun til verden i en dyrepark i USA.

Men katte er simple handelsvarer ligesom andre konsumprodukter, og de store bengaler på omkring 20-25 kg er populære i USA, medens vores på 5 kg sælger bedst i Europa. Derfor kan vi følge, at vores, i hendes korte liv, før vi fik hende, først kom fra USA til Canada. Derefter blev hun vist frem i Tyskland og i Holland, inden hun til sidst kom til en lejlighed på 5. sal i det indre Göteborg, hvor vi købte hende.

Efter vi har fået hende, har hun knyttet sig til os - især min hustru, egentlig præcis som en hund. Til gengæld kvitterer vi med at behandle hende som en slags menneske, der får al den opmærksomhed, som alle fortjener.

Vi er meget på farten, og hun elsker at rejse, at køre i bil, at leve i campingvogn. Og at komme på cafeteria eller at rejse med Stena Lines 6-timers færger mellem Trelleborg og Rostock er ligefrem en stor oplevelse for hende. Faktisk er hun forberedt på alt, blot vi er sammen alle tre.

Men der er visse små marginale forskelle på katte, der har delvis vilde gener samt dem, der har levet tæt sammen med mennesker i 12.000 år. Og det er i væsentlighed reaktionsevnen og evnen til jagt.

Vi har altid vores Luzy i kort line. Hun går stort set aldrig frit, trods der ikke er trafik ved nogle af vores huse i hver sin ende af Europa. Dette skyldes 2 ting; - at hun fanger smådyr, og at hun er meget interesseret i slanger - også i floder, hvoraf nogle er direkte giftige.

Men trods hun går i kort line tæt ved vores fødder, opdager vi gang på gang, at hun faktisk går med en fugl. en øgle eller andet dyr i munden. Heldigvis gør hun dem intet, så det er altid lykkes for os, at slippe dem fri igen.

Vores sneleopard, Luzy, er selvklart et fuldgyldigt medlem af vores lille familie. Og vi mener absolut ikke, at et levende dyr skal være legetøj for børn - eller andre. De bør omgås med samme respekt som mennesker.