Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Jacques Rancière har i årtier udfordret den gængse forståelse af politik. Ny bog giver formidabel introduktion til hans tanker

Politisk teori og praksis antager typisk, at folk er ulige i evner og retten til at herske over sig selv eller andre. Men Jacques Rancière har i sit livsværk forfulgt den modsatte idé, at alle mennesker er fundamentalt lige, og at politik opstår, når folk inkluderer sig selv i det, der har ignoreret dem
Det, der driver den franske filosof Jacques Rancières forfatterskab, er opmærksomheden på dem, der inkluderer sig selv.

Det, der driver den franske filosof Jacques Rancières forfatterskab, er opmærksomheden på dem, der inkluderer sig selv.

Joachim Adrian

Moderne Tider
13. november 2021

Hvad er politik egentlig? Er det debatter og afstemninger i folketingssalen? Er det kommunale embedsfolks udrulning af nye ordninger for tildeling af hjemmehjælp? Er det demonstrationer mod maskepåbud? Er det COP26 i Glasgow? Kan det være alt det og mere til uden at blive et tomt og meningsløst begreb?

Lidt karikeret kan man sige, at der er to hovedforståelser af politik, som enten primært er kendetegnet ved konsensus eller konflikt. I konsensusmodellen er fokus på deliberations- og beslutningsprocesser med henblik på »den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for samfundet«, som politologen David Eastons berømte definition af politik lyder. I konfliktmodellen er fokus på forskel og strid, ultimativt opsummeret af filosoffen Carl Schmitt som en »skelnen mellem ven og fjende«.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det er da fuldkommen afsporet, at politisk teori kan være så afsporet. Hvis folk almindeligvis vidste det, tror jeg, at de ville i væsentlig højere grad gøre oprør imod, at løse forestillinger, ubefæstede og anekdotiske antagelser, samt megaloman sandhedsmonopolisering skal ligge til grund for et samfund, der ellers påstår sig at være et folkestyre.