Politik vs videnskab
Læsetid: 4 min.

Vi bør være på vagt over for dem, som tror, at politik er et spørgsmål om at have den rette viden

Sociolog Andreas Bogner har skrevet et fremragende essay om forholdet mellem politik og videnskab i demokratier
Med valget af Trump, Brexit og den brogede forsamling af mennesker, der spreder aparte ideer på de sociale medier, advarer mange om, at fornuften, sandheden og respekten for videnskaben er ved at kradse af. Andreas Bogner giver med sin bog en fremragende analyse af politikkens vilkår i det moderne videnssamfund.

Med valget af Trump, Brexit og den brogede forsamling af mennesker, der spreder aparte ideer på de sociale medier, advarer mange om, at fornuften, sandheden og respekten for videnskaben er ved at kradse af. Andreas Bogner giver med sin bog en fremragende analyse af politikkens vilkår i det moderne videnssamfund.

Carlos Barria/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
4. december 2021

Folk er dumme og fulde af fordomme. Folk lader sig besnære af leflende løfter og kortsigtede interesser. Alligevel giver demokratiet de brede masser lov til at udstikke samfundets kurs.

Denne hånlige kritik er lige så gammel som demokratiet selv. Allerede Platon harcelerede i Staten over, at demokratiet – til skade for alle – giver magten til de uvidende mange frem for de vise få. Og foragten for det jævne folk har ligeledes løbet som en rød tråd blandt debattører og politiske tænkere fra oplysningstiden og frem til i dag.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det er naturligvis rigtigt, at politik dybest set handler om værdier og om, hvordan vi ønsker at indrette vores samfund. Men problemet er, at debatten kommer til at handle om, hvad mange tror er videnskab, men som i virkeligheden er pseudovidenskab.
Der er fx ingen politikere, der bruger værdier til at begrunde den manglende klimaindsats. De siger ikke, at ”det er vigtigere at bevare vores materielle velstand nu frem for at nedsætte forbruget og undgå katastrofale klimaændringer i fremtiden”. I stedet siger de: ”Historien viser, at mennesket altid har fundet teknologiske løsninger, der har kunnet afværge katastrofer, så det kan vi bare vente på.”
Men ’historien’ viser ikke noget som hest om fremtiden! Det er muligvis videnskab om vores fortid, men bliver til pseudovidenskab, når det bruges på denne måde.
Den balance mellem politik og videnskab, som Andreas Bogner taler om, kan kun eksistere, hvis der også er balance mellem kulturel og videnskabelig dannelse. Det er der ikke. 90 procent af den viden, vi vælgere har, handler om det menneskeskabte – altså kultur. Vi ved en masse om politik, økonomi, jura, teknologi, kunst, litteratur mv. Men vi ved utroligt lidt om, hvordan verden i sig selv – naturen – hænger sammen. Derfor kan vi ikke skelne mellem videnskab og pseudovidenskab og bliver lette ofre for pseudovidenskabelige argumenter.
Interessen for og glæden ved ’naturlære’ er naturlig for små børn, hvad enhver, der har prøvet at gå en tur med en treårig, ved. Der er meget, der skal undersøges, og det kræver sin tid. Denne nysgerrighed varer ved, indtil skolen formår at kvæle den i tredje-fjerde klasse. Det er et eklatant svigt af undervisningssystemer og medier over hele verden. Manglende viden om de mest simple fysiske, kemiske, biologiske og meteorologiske sammenhænge gør, at politiske argumenter, baseret på pseudovidenskab, får alt for let spil.
Bedste hilsner Gordon Vahle, videnskabsjournalist.

Mikael Velschow-Rasmussen, Carsten Bjerre, Olaf Tehrani, Knut Borch-Johnsen, Inge Lehmann, Jacob Nielsen, Jørgen Tryggestad, Birthe Drews, Lise Lotte Rahbek, Torkil Forman, Per Dørup, Maria Ulsig, Steffen Gliese, Lars Jensen, Søren Fosberg, Jesper Frimann Ljungberg, Morten Larsen, Flemming Berger, Klaus Schwab, Peter Wulff, Ruth Sørensen, Jonas Efternavn, Morten Balling, Eva Schwanenflügel og Christian Frost anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, vejen frem er stadig folkeoplysning og uddannelse, når vi skal løfte hinanden op over fattigdom og nød. Det er svært at rumme andre som ikke er enige og det er svært at anerkende politiske mål, som ikke har folkeoplysning og uddannelse som den centrale krumtap.

Marianne Rosendahl Erichsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Det er jo ideologier, der skygger for de almene og fælles interesser, samt den indlysende ret til selvstændighed hvert individ har.

jens peter hansen

Gordon Vahle, det er altså skolens skyld. Men det er jo dejligt, så ved vi jo hvor hunden ligger begravet

Bent Nørgaard, Peter Knap og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Gordan Vahle
'..Der er fx ingen politikere, der bruger værdier til at begrunde den manglende klimaindsats. De siger ikke, at ”det er vigtigere at bevare vores materielle velstand nu frem for at nedsætte forbruget og undgå katastrofale klimaændringer i fremtiden”. I stedet siger de: ”Historien viser, at mennesket altid har fundet teknologiske løsninger, der har kunnet afværge katastrofer, så det kan vi bare vente på.”
Men ’historien’ viser ikke noget som hest om fremtiden! Det er muligvis videnskab om vores fortid, men bliver til pseudovidenskab, når det bruges på denne måde.'

Bruges på hvilken måde? Du anbringer et par stråmænd i din 'argumentation' og så kører du ellers på mod en eller anden imaginær dumrian som du (øjensynligt) citerer.
Hvis jeg skal tage dig alvorligt og skære agitprop'en fra: Så du mener ikke historien kan lære os, hvad vi kan arbejde på at forbedre eller noget, vi helst skal undgå frenadrettet? Fantastisk. Og du mener også, at skoler 'overhele verden 'ødelægger børns 'naturlige' nysgerrighed over for naturfag. Jeg har dusinvis af oplevelser som lærer, forsker og forælder af det stik modsatte: At FS kvalificerer og udvikler børns interesse for og analyser af naturen.
Men du ved bedre...? Var det videnskabsjournalist du var?
Mein Gott..!

Nu er en kommentar til en artikel i Information ikke videnskabsjournalistik, og jeg medgiver, at min titel er underordnet og derfor ikke burde have været nævnt.
Det er ikke skolens ’skyld’, at viden om, hvordan verden hænger sammen forsvinder, så snart børn kommer op i de større klasser. Der er så meget andet, du skal kunne for at gebærde dig i vores samfund. Du skal kunne betjene din mobiltelefon og din bil, fungere på din arbejdsplads og i sociale sammenhænge, have styr på økonomien, vide at Venstre ligger til højre, kende til de vigtigste institutioner i vores samfund og helst også have læst et par bøger eller tre. Det er almen dannelse…
Der er nok stadig nogle 15-16-årige, der synes, at naturlære i bred forstand er sjovt og spændende. Men de har ikke brug for denne viden senere i livet. Derfor forsvinder den. Det er ligesom fransk…
Det er ikke en katastrofe, at min kommunikation med franskmænd begrænser sig til at kunne pege på menukortet og udstøde nogle høflighedsfraser. MEN jeg mener helt ærligt, at det er katastrofalt, at 100 procent af vores politikere og 90 procent af deres vælgere ikke kender betydningen af de termodynamiske love, ikke har en fornemmelse for, hvor meget ekstra vand atmosfæren kan rumme, når den bliver en grad varmere, ikke kender energibalancen i de mest simple kemiske processer eller forstår, hvorfor biodiversitet er vigtigt for os mennesker.
Det er dén viden, der kan skabe en intuitiv forståelse for, at 1½ grad ekstra varme er meget slemt, at 2 grader er uudholdeligt og 3-4 grader katastrofalt. Ingen politiske argumenter eller love kan hamle op mod fysikkens love. Skolen har et medansvar for, at den naturfaglige viden ikke er gjort bedre fast. Og medierne – og dermed også jeg – har et medansvar for, at vi får lov at glemme, så naturlæren får samme triste skæbne som fransk. Det er ikke videnskab, der er brug for, men blot pensum i 8.-9. klasse. Det er videnskabelig dannelse…
Der er brug for begge slags dannelse, men den sidste har været forsømt alt for længe…

Mikael Velschow-Rasmussen, Carsten Bjerre, Helene Thorup Hayes, Olaf Tehrani, Knut Borch-Johnsen, Inge Lehmann, Peter Wulff, Birthe Drews, Lise Lotte Rahbek, Jesper Frimann Ljungberg, Torkil Forman, Ulla Willumsen, Steffen Gliese og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Jens Peter Hansen. Du rammer plet.
"Det er skolen, der...." er en meget "voksen" brugt undskyldning for ikke at handle ansvarligt på et problem. Børns læring sker ikke kun i skolen, men på mange vigtige parameter i højere grad af de voksnes adfærd. Børn er ikke født med kærlighed til dieselbiler, facebook og pubcrawl, og det er bestemt ikke en del af skolernes pensum. Altså må de lære det et andet sted, og det er sted er af os ubetænksomme voksne.

jens peter hansen

Med mindre jeg er helt mosgroet så er det da netop de unge der råber op om klimaet og den fare opvarmningen af kloden udgør for vores fremtid og eksistens.. Med hensyn til fransk så er det under 5% der kan en smule fransk og du Gordon Vahle er formentlig heller aldrig nået længere end til Bonjour. Det er jo problemet ved al undervisning. Hvis det ikke fænger, ikke bruges og derfor ikke vedligeholdes så siger de fleste: Det har jeg aldrig lært. At vi alle har et ansvar for efter skolen at holde os ajour og opdateret er vist ikke nyt. Med hensyn til sprog er dovenskaben tilsyneladende accepteret, men altså ikke de fysiske love. Lidt smalt synes jeg. I øvrigt er klima, co2 udslip,forurening, økologi og bæredygtighed store emner i skolen. Fra 1. Klasse til 3. G

Jens Peter Hansen peger på et af de væsentlige problemer i tidens skole: " I øvrigt er klima, co2 udslip,forurening, økologi og bæredygtighed store emner i skolen. Fra 1. Klasse til 3. G": men det er jo ikke de spørgsmål, undervisningen skal begynde med, den skal begynde med de principper, der ligger til grund for de forhold, man kan forstå, når man har lært den version af naturlovene, der er herskende i dag.
Den gode idé med børneskolen: at den skal lægge fundamentet for fremtidig forståelse af fænomenerne i verden, synes at være afløst af en tro på, at man kan springe over, hvor gærdet er lavest, uden at have forudsætningerne med.

jens peter hansen

Jeg deltog engang i et projekt i EU om det man dengang kaldte miljøundervisning og hvor forureningen var et stort emne dengang i 80'erne. I England havde man en oneliner der lød: Være i naturen, lære om naturen og passe på naturen. Det var et udmærket princip. Jeg mener bestemt at man skal lære om en række fundamentale biologiske, fysiske og kemiske processer og ikke mindst skaffe sig konkret viden om naturen. Og ja det er godt at kunne kende navne på planter og træer, fugle og fisk, insekter osv. Væsner der er lige for snuden af os alle, også i byen. Kærligheden til naturen bliver mere konkret når man ved noget om den. Men det forhindrer da ikke at en række af de processer som har med vores klode at gøre også bliver bragt ind elevernes virkelighed. Hvad jeg helt sikkert tror de gør. Jeg skulle mene at de mange initiativer, som var helt ukendte i min skoletid, som har med elevers aktive deltagelse at gøre i alt fra forureningsbekæmpelse, vandspil og vandrensning, madspil, energifrås etc. skulle sætte dem i en bedre situation med hensyn til forståelse af jorden som menneskebolig og de ulykker vi bibringer den end den beherskelse af naturen der var mantraet indtil for få årtier siden. Og som min generation blev fyldt med. Klimatosserne er unge, så helt galt står det da ikke til.

Helene Thorup Hayes

@Gordon Vahle. Ja almen dannelse men kritisk tænkning er meget vigtigt - for at kunne definere hvad vi ikke ved, hvorfor det er vigtigt at vide det, og hvor vi kan finde den viden. Kritisk tænkning mener jeg er et redskab (måske det vigtigste) vi skal kræve at skolen giver eleverne. Og kilde analyse :-)

jens peter hansen

Hvis man ellers gad kunne man jo slå læringsmålene op i fagene fysik/kemi, geografi og biologi og blive forundret over hvor meget den uskyldige elev skal kunne mestre. Det findes på undrevisningsministeriets hjemmeside. Måske ville jammeren over elevernes uvidenhed blive bare lidt dæmpet.

jens peter hansen

Undervisningsministeren, s........ stive fingre.

jens peter hansen

Undervisningsministeriet s......... rettefunktion