Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Bordeller og pengeproblemer førte Walter Benjamin mod journalistikken. Men hans artikler var mere end brødarbejde

Den tyske kritiker og filosof Walter Benjamin havde et stort blik for alverdens sære småting. Det gennemsyrer også hans journalistiske tekster, der originalt læser modernitetens tegn i alt fra legetøj til fødevaremesser, som viser sig at være et varsel om den kommende undergang

I de kritiske år, hvor Walter Benjamin var på flugt fra nazisterne og snublende på sporet af nye former og erkendelser, årene efter 1925, udvikler han for alvor den berusede og melankolske betragtningsmåde, han huskes for.

Keystone/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
4. december 2021

1925 var et kritisk år for Walter Benjamin. I nogen tid havde han forsøgt at få foden indenfor på forskellige universiteter, men det blev ved med at mislykkes. På grund af antisemitisme. På grund af uheld og ubeslutsomhed fra Benjamins side. Men først og fremmest på grund af hans ukonventionelle stil og særegne tænkemåde. Mere end oprigtig interesse synes det i øvrigt at have været udsigten til en fast gage – og dermed enden på hans evindelige pengeproblemer – der gjorde universiteterne tiltrækkende for ham. Alligevel forsøgte Benjamin sig igen i 1925, denne gang i Frankurt, hvor han forsøgte af få sit værk om Det tyske sørgespils oprindelse antaget som disputats. Uden held, altså. Censoren var ikke i stand til at bedømme værket, der i eftertiden er blevet en uomgængelig filosofisk tekst, og Benjamin blev bedt om at trække det tilbage. Det gjorde han. Samtidig lagde han Tyskland bag sig, tog til Napoli og begyndte for alvor at virke som fri kritiker i forskellige aviser og tidsskrifter. Resultatet, hans journalistiske tekster, udkommer nu i Texte über Städte, Berichte, Feuilletons, bind 14 af Benjamins samlede værker.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her