Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Det nye venstre’ ville levere en forsmag på livet i det frie samfund, forklarer ny bog

Hvordan yder man effektiv antikapitalistisk og antifascistisk modstand uden at opbygge hierarkiske og bureaukratiske organisationer? Ny bog optegner historien om ’det nye venstre’ og dets konstante selvopgør
Black Lives Matter-demonstration i Paris i juni 2020. Bevægelsen er et eksempel på de leder- og organisationsløse bevægelser, der kan ses som endnu en udgave af ’det nye venstre’.

Black Lives Matter-demonstration i Paris i juni 2020. Bevægelsen er et eksempel på de leder- og organisationsløse bevægelser, der kan ses som endnu en udgave af ’det nye venstre’.

Geoffroy Van der Hasselt

Moderne Tider
11. december 2021

Udtrykket ’det nye venstre’ henviser som regel til de politiske bevægelser og partier, der opstod mellem slutningen af 1950’erne og starten af 1970’erne – i en dansk kontekst eksempelvis Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne samt bevægelserne mod Vietnamkrigen og atomkraft. Men som den amerikanske historiker Terence Renaud viser i sin nye bog New Lefts: The Making of a Radical Tradition, bør denne periode i venstrefløjens historie forstås som en genoplivning af en tradition, der går tilbage til antifascismen i mellemkrigstidens Europa.

Det, der ifølge Renaud definerer det nye venstre, er et særligt dilemma, som generationer af revolutionære har kæmpet – og stadig kæmper – med: »Hvordan opretholder man internt demokrati og opnår social forandring uden at ty til hierarki, uddelegering og andre institutionaliserede former for politik? Med andre ord: Hvordan holder man sit nye venstre evigtung?«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her