Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Storværk forsøger at rette op på skandinavismens nedvurderende eftermæle

I Rasmus Glenthøjs og Morten Nordhagen Ottosens nye bog er det nationale blæverfedt skåret væk til fordel for respekten for datidens nuancerigdom i holdninger og begivenheder
Rytterstatue af Frederik 7. foran Christiansborg Slot. Frederik 7., som regerede fra 1848 til 1863, var ufrivilligt med til at gøre skandinavismen umulig.

Rytterstatue af Frederik 7. foran Christiansborg Slot. Frederik 7., som regerede fra 1848 til 1863, var ufrivilligt med til at gøre skandinavismen umulig.

Francis Dean

Moderne Tider
23. december 2021

Så sandt som det er sagt af digteren L.P. Hartley: Fortiden er et fremmed land, folk dér gør ting anderledes. Handlingernes forudsætninger ligner ikke eftertidens, hvori bedømmelsen jo sker. Selv den mest samvittighedsfulde og skarpsindige historiker er og forbliver en gæst i det land, hvor datidens aktører traf deres beslutninger og kæmpede deres kampe.

Dertil kommer, at datidens fremdrift består af en lang række forestillede fremtider, hvoraf nogle bevæger sig den vej, man tænkte sig, andre aldrig bliver til noget og glemmes. I skuffen over således ikke realiserede fremtider, der af samme grund siden blev undervurderet eller ligefrem ringeagtet og næsten glemt, ligger 1800-tallets skandinavisme, med andre ord de ideale, men ligegodt også ganske realpolitiske ideer om et intimt statssamvirke mellem Norge, Sverige og Danmark. Ja så vidt gik det, at Christian 9. tilsyneladende ikke var fremmed for tanken om at abdicere – eller snarere stikke af – hvilket havde kunnet bane vejen for de skandinaviske landes samling under svensk overhoved.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her