Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Filosoffen Martha Nussbaum giver os en ramme til at forstå verden – og inspiration til at ændre den

I et polemisk opgør med de politikere og økonomer, der hævder, at livskvalitet udspringer af økonomisk vækst, forsøger den verdensberømte filosof Martha Nussbaum at skitsere en teori om social retfærdighed for det 21. århundrede. Det slipper hun ganske godt fra
Med sin såkaldte kapabilitetstilgang til det gode liv stiller Nussbaum et spørgsmål, der lyder relativt simpelt, men langtfra er det: Hvad er folk faktisk i stand til at gøre med de muligheder, de har?

Med sin såkaldte kapabilitetstilgang til det gode liv stiller Nussbaum et spørgsmål, der lyder relativt simpelt, men langtfra er det: Hvad er folk faktisk i stand til at gøre med de muligheder, de har?

Nima Taheri

Moderne Tider
15. januar 2022

Hvad er et godt liv, og hvad skal der til for, at det enkelte menneske kan leve det?

Det er et spørgsmål, der har optaget filosofien siden dens begyndelse i Grækenland for over 2.000 år siden. Og det er omdrejningspunktet for filosoffen Martha Nussbaums bog At skabe kapabiliteter fra 2011, som er udkommet på dansk.

Bogen, der bærer den sigende undertitel »hen mod et retfærdigt samfund«, er Nussbaums bud på en generel teori om social retfærdighed, og den er både en oversigt over hendes teoridannelse og en gennemgang af de betingelser eller »kapabiliteter«, der er grundlæggende for, at det enkelte menneske kan leve et godt liv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Den anden side af sagen er jo, at vi kan iagttage, hvordan det, der grundlæggende giver mennesker det gode liv: at kunne erfare sig kapabel på visse selvvalgte felter og opnå anerkendelse for dette fra en anerkendt omverden.

Steffen Gliese

Den anden side af sagen er jo, at vi kan iagttage, hvordan det, der grundlæggende giver mennesker det gode liv: at kunne erfare sig kapabel på visse selvvalgte felter og opnå anerkendelse for dette fra en anerkendt omverden - også i økonomismens fortvivlende primitivitet erstattes af et fattigt kvantificeret produkt, løn kaldet.

Ejvind Larsen, Ole Meyer, Lars Holmboe, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

"Men det handler også om mere abstrakte egenskaber såsom at kunne betjene sig af sin praktiske fornuft, at kunne indgå i værdige, mellemmenneskelige relationer, at kunne leve med omsorg for andre arter samt at opleve en grad af kontrol over ens omgivelser, både i en politisk og materiel henseende". Hvori tid og fravær skaber forvitring i samme egenskaber.

Hvad kan den "gode lærer" stille op i mod det fæle klima-"helvede"?
Hvor vil mandlige journalister ikke interviewe kvinder af frygt for at "tabe" noget.
Hvorfor er hudfarve stadig et issue når hvide skal gå bagerst i en Black Lives Matter demo.
Hvor er spændingen mellem kønnene røget hen oven på MeToo.

Der er nok af disse ekkokamre i vores nul-fejls-aggeren.

Læseren kender nok behovspyramiden, jeg googlede den lige. Jeg er ikke en gang dækket trygt ind på det nederste trin. Heri ligger min "velfærd" i det herrens år 2022.

Martin Rønnow Klarlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Når jeg læser om denne interessant bog, så tænker jeg på at Etisk råd i Danmark ikke har en filosof siddende. I stedet for har de netop valgt psykologens Henrik Dahl, Svend Brikmann - det smager mere af populisme, end etik. Han vil nok skrive om det i Politiken, eller også vil avisen i hvert fald skrive om ham.
Jeg tror ikke det skyldes, at Danmark ikke har en filosof med Nussbaums kapacitet.

jens christian jacobsen

Nussbaum og Sen er repræsentanter for en blind tro på individets evne til politisk selvbestemmelse, der kun kan eksistere som frihed til at handle ud fra egne interesser. Over for denne individualisme står en frihed, som kun er tilgængelig for og kan udøves af individier, der arbejder sammen som del af en gruppe eller et kollektiv.
Det får betydning for de politiske konsekvenser af Nussbaums (og Sens) filosoferen: At det kun er den kollektive formåen, der kan skabe ændringer, der sikrer den individuelle frihed.
Eller som Mao Zedong udtrykte det: Er det een der deler sig i to - eller to der forener sig i een? Svaret for ham var indlysende ligesom kritikken af Nussbaums og Sens individualisme. Denne kritik kan man læse mere om her:
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/00346764.2020.1774636

Jette Steensen, Ejvind Larsen, Lisbet Pedersen, Ole Meyer, Gert Hansen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Martin Rønnow Klarlund

“Hvor skal pengene komme fra?”

Det undrer mig, at anmeldelsen slet ikke kommer ind på, om Nussbaum - der endda omtales løsningsorienteret og pragmatisk - siger noget som helst om, hvad det politisk-økonomiske alternativ skulle være til et samfund styret af vækstparadigmet.

Ete Forchhammer

Det var vist Ole Sarvig der skrev noget i retning af at "fornuften/forstanden kender ikke vore dybeste rum".

Steffen Gliese

Martin Rønnow Klarlund, i realiteten har vi forlængst løst det problem med den massive overproduktion, der hersker i verden i dag - hvor voksende dele af det producerede simpelthen må kasseres ubrugt, om det så er beklædning, fødevarer, elektronik eller andet. Så vi har brug for det modsatte: at finde frem til produktionsmetoder, der kombinerer gamle dages 'efter bestilling' og moderne tiders fint kalibrerede 'automatisering'.