Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Den Græske Revolution var afgørende for ideen om et europæisk fællesskab, men blev glemt

Den Græske Revolution knæsatte de moderne ideer om national befrielseskamp, humanitær intervention og et europæisk fællesskab. Alligevel har den længe været negligeret og underbelyst. Ny bog kaster lys over oprøret, der netop har haft 200-års jubilæum
Grækenlands befrielse fra Det Osmanniske Rige bliver markeret foran Parthenontemplet ved Akropolis tilbage i marts 2021.

Grækenlands befrielse fra Det Osmanniske Rige bliver markeret foran Parthenontemplet ved Akropolis tilbage i marts 2021.

Petros Giannakouris

Moderne Tider
8. januar 2022

Millioner af turister besøger hvert år Athens Akropolis. Her, i midten af en pulserende storby, står nogle af antikkens største monumenter – hvide ruiner, hvis skønhed kan betragtes fra alle sider.

Sådan var det ikke i 1820’erne. Her var Athen en ubetydelig provinsby i det osmanniske imperium. Akropolis var hjemsted for en osmannisk garnison, fyldt med barakker, spisesteder og en moské bygget ind i Parthenon-templets ruiner. For foden af Akropolis levede omkring 6.000 albanere, grækere, jøder, bulgarere og tyrkere i relativ fredelig sameksistens, som de havde gjort i århundreder.

Det ændrede sig i 1821, da Den Græske Revolution brød ud. Muslimer og jøder blev systematisk udrenset, hvor revolutionen skred frem. Og når den osmanniske hær rykkede ind, blev græske mænd myrdet og kvinder og børn solgt til slaveri. I 1830, efter ni års blodig kamp, var den græske nationalstat en realitet, og verdens første befrielsesbevægelse baseret på den moderne idé om nationale tilhørsforhold var endt som en succes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her