Moderne Tider
22. januar 2022
Den begynder med et suk, Emanuele Coccias Planternes liv. Det stammer ikke fra forfatteren selv, men gengives af forordsskriverne, Frédérique Aït-Touati og Nikolaj Schultz.
Meget rammende refererer de den forfaldsfortælling, man hurtigt kan forfalde til: Engang, efter krigen og igen før årtusindskiftet, var Paris hjemsted for den toneangivende tænkning på det europæiske kontinent. I verden, velsagtens. Engang var byen de salvede geniers tumleplads. Sartre, de Beauvoir, Camus. Senere Foucault, Barthes, Derrida, Deleuze, Cixous, Lévinas, Bordieu.
Men ak, hvem kan vi nævne i dag? Bruno Latour og Thomas Piketty, en slags antropolog og en økonom?
.. Dejligt vildt.. og evigt aktuelt.. "Alting flyder !" / Heraklit.. https://iep.utm.edu/heraclit/
Tak for anmeldelsen af en skøn bog, hvis eksistens er vigtig.
jeg er nok ikke intellektuel nok til at kunne dissekere alle disse udsagn samt henvisninger til diverse tænkere og filosoffer omkring livet og dets sammenhæng og betingelser.
Men som den buddhist som jeg anser mig for ,kan jeg trods alt se at en del af de buddhistiske forestillinger om livets årsag og virkning samt betingelser ligger i det her.
Et af tilflugtens sætninger og vej er: Levende væsener er utallige og jeg lover at frelse dem.
Snakker artiklen i bund og grund om respekt og ydmyghed for alt det, der ikke er menneske og menneskeskabt? Er respekt og ydmyghed, som en en generel tilgang til livet, værdier, der ikke er et særkende for vores - den danske kulturs og politiske - forståelse af, hvad det vil sige at være menneske ikke blot i en menneskeverden, men i den planetariske verden? At vi får noget foræret. Det synes jeg artiklen snakker om!