Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Skal man knæle, når man hører Kristi navn? Det spørgsmål var med til at antænde Den Engelske Borgerkrig

Det kan virke sælsomt at gå i krig over, hvilken retning alterbordet skal vende. Men stridigheder om den slags spørgsmål var et vigtigt bagtæppe for Den Engelske Borgerkrig, hvis årsager bliver oprullet og nuanceret i en vægtig ny bog
Milton understreger, at den engelske reformation var særlig, fordi den fra starten var blevet fastsat ved lov, og fordi monarken officielt var kirkens overhoved.

Milton understreger, at den engelske reformation var særlig, fordi den fra starten var blevet fastsat ved lov, og fordi monarken officielt var kirkens overhoved.

Niels Christian Vilmann

Moderne Tider
8. januar 2022

Som det gælder for alle vægtige historiske begivenheder, har fortællingen om Den Engelske Borgerkrig, der forløb ad flere omgange fra 1642 til 1651, været noget af en kampplads.

Ifølge den traditionelle fremstilling var det de radikale »puritanere« – en særligt fanatisk type calvinister – der fik konflikten til at eskalere i sådan en grad, at man endte med at hugge hovedet af Karl I af England i 1649 og indstifte en republik. Den holdt indtil 1653, hvor den tidligere general for parlamentets hær Oliver Cromwell blev enevældig, såkaldt lord Protector over det britiske rige. En del af denne fortælling går typisk på, at den anglikanske kirke var en fasttømret, homogen størrelse, før krigen brød ud, og efterfølgende blev ødelagt af de rabiate puritanere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det var et fint forord til en længere udredning, som vi håber kommer.