
Man skal ikke have beskæftiget sig med filosofihistorie særlig længe, før man – på den ene eller anden måde – bliver mødt af spørgsmålet: Hvad skal det bruges til? Til det kan man kort sagt give to svar. Det første er den lidt kontrære påstand, at det slet ikke skal bruges til noget. Filosofihistorikeren skal bare fremvise mere eller mindre eksotiske eksempler på de sære ting, folk engang har ment. Det andet svar hævder, at man ved at studere de gamle klassikere kan finde svar på spørgsmål, vi stadig går og tumler med. Man kunne for eksempel forestille sig, at John Locke havde en god idé om, hvad en stat skal kunne, eller at Augustin havde en god forståelse af den menneskelige sjæl.