De fleste af os kender det sandsynligvis. Den der følelse af ubehag, som melder sig, når vi tænder tv’et og mere eller mindre uforvarende må lægge øre til andres forkastelige synspunkter. Vi ryster på hovedet og spørger os selv, hvorfor i alverden disse misliebige gestalter skal have lov at gøre sig politisk gældende. Giver det mening at give dem taletid, når nu de så åbenlyst fremmer en uretfærdig dagsorden?
Spørger man filosofiprofessor Robert B. Talisse, er svaret langt hen ad vejen ja. I et demokrati er vi som borgere forpligtede på at anerkende hinanden som politisk ligeværdige. Vi er – trods indbyrdes forskelle – deltagere i et fælles selvstyreprojekt, som forudsætter, at ingen i udgangspunktet er hævet over andre, og at enhver har ret til at fremme sine synspunkter inden for lovens rammer. Kort sagt beror demokratiet på »en moralsk idé om borgernes politiske lighed«, skriver Talisse i sin nyligt udsendte bog Sustaining Democracy.
