Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Ny bog argumenterer overbevisende for det politiske potentiale i at plante roser

I sin betagende nye bog går essayisten Rebecca Solnit bag om mennesket George Orwell – og viser, hvordan det at plante roser kan være en politisk handling
Den skønhed og ro, George Orwell fandt i at plante roser, var ifølge Rebecca Solnit det, der tillod ham at vende tilbage til sine skriverier og fylde dem med den mening, han fandt i den virkelige verden.

Den skønhed og ro, George Orwell fandt i at plante roser, var ifølge Rebecca Solnit det, der tillod ham at vende tilbage til sine skriverier og fylde dem med den mening, han fandt i den virkelige verden.

Emily Wabitsch/AFP/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
14. maj 2022

I året 1936 var George Orwell flyttet ind i et hus i landsbyen Wallington i det østlige England. Han havde lånt huset af sin tante, fordi han håbede, at de idylliske omgivelser ville gøre det muligt for ham at skrive den bog, han havde arbejdet på i lang tid.

Den lille, yderst primitive hytte uden moderne faciliteter viste sig hurtigt at være et godt sted for forfatteren. Her fandt han ro til sit arbejde og blev snart dybt optaget af at pleje den tilhørende have, hvor han i foråret plantede nogle roser. Og ifølge essayisten Rebecca Solnit giver det øjeblik os et helt nyt billede af forfatteren bag de dystre klassikere 1984 og Kammerat Napoleon.

Det er et billede af en mere håbefuld George Orwell, for hvem havearbejdet er en af de simple glæder, der gør livet værd at leve, og som giver ham en følelse af at være forbundet med sine omgivelser.

For Rebecca Solnit bliver Orwells roser samtidig en vigtig påmindelse om, at nydelse, skønhed og glæde også kan være politiske modstandsformer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her