Det kan tage få øjeblikke at blive forladt og gå fra tosomhed til ensomhed. Det kan tage år at opbygge et selvstændigt liv i et lykkeligt forhold til sig selv. Og så kan selv dette selvbestemte liv alligevel på få sekunder slå om i en dyb følelse af ensomhed.
Ja, selv i parforhold kan ensomheden blive så overmandende, at kun angsten for at blive permanent ensom holder én fra at vove springet ud i selvstændigheden. Springet fra ’vi’ til ’jeg’, hvor den enkelte tilmed skal holde ud at leve alene i et samfund, der stadig er indrettet efter ’far, mor og børn’-normen.
Det er et af tidens helt store psykologiske og sociale paradokser her i Vesten: Aldrig har der været så mange singler som i dag. Og alligevel fejrer vi den romantiske kærlighed mere end noget andet.
