Tysk bestseller: Grøn vækst er umulig. Nu skal vi på skrump – og det bliver ikke kønt

Den tyske økonomiske journalist Ulrike Herrmann har skrevet en nådesløs bog om »løgnen om grøn vækst«. Vi skal alle på forbrugsskrump – med rationering og den britiske krigsøkonomi som forbillede, mener hun
Global vækst og velstand er kun mulig i kraft af et enormt energiforbrug, og at forgrønne det forbrug er ikke så ligetil, som fantasierne om sol- og vindenergiens fremmarch giver indtryk af, mener den tyske økonomiske journalist Ulrike Herrmann.

Global vækst og velstand er kun mulig i kraft af et enormt energiforbrug, og at forgrønne det forbrug er ikke så ligetil, som fantasierne om sol- og vindenergiens fremmarch giver indtryk af, mener den tyske økonomiske journalist Ulrike Herrmann.

Lee Celano/AFP/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
22. oktober 2022

Det er lettere at forestille sig verdens undergang end kapitalismens undergang, lyder et kritisk bonmot.

Ikke desto mindre gør den filosofisk og historisk skolede tyske økonomiske journalist Ulrike Herrmann et hæderligt forsøg på at tænke både redningen af kloden og overvindelsen af kapitalismens destruktive sider i sin nye bog, der oversat bærer titlen Afslutningen på kapitalismen: Hvorfor vækst og klimabeskyttelse ikke kan forenes – og hvordan vi kommer til at leve i fremtiden.

Netop i disse energikrisetider, hvor forsyningssikkerheden og væksttvangen iskoldt overtrumfer klimadagsordenen, virker det forbløffende, at Ulrike Herrmanns bog topper bestsellerlisterne i Tyskland. Men som fast skribent ved den venstreorienterede avis TAZ (og som lejlighedsvis ekspertkilde i Information) har Herrmann udviklet sig til så stringent og skarp en formidler, at bogen appellerer bredt – og faktisk lever op til sin svulstige titel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Thomas Gitz-Johansen

Måske kan der ligge en god nyhed i, at det nuværende pres for vækst, produktivitet og effektivitet også er et pres på mennesker. Måske kan dette pres lettes, hvis vi indstiller os på et lavere forbrug.

Den vil jeg gerne læse: brugbare løsninger ud af kaos.

Anders Bentsen

Forbruget ligger hos de velhavende, jo mere velhavende man er, jo større klimasynder er man ofte.
Naturligvis vil det samlede forbrug i materielle goder falde men da prisen vil stige kan man ikke konkludere at omsætningen vil falde.
Men de velhavende har fortsat råd til at bruge penge til skade for klimaet mens de, der i forvejen har meget lidt, er dem der kommer til at lide mest. Og det vil gælde i alle lande.

For at forhindre at den rigeste del af befolkningen kan fortsætte forbruget, bør der fastsættes co2 kvoter på forbruget. Hvis du vil prioritere at bruge din co2 kvote på kød eller tøj, så må du spare et andet sted, vi KAN ikke fortsætte vores forbrug som vi kender det idag. De unødige forbrugsvarer som biler/rejser m.m. der sætter størst co2 aftryk, skal pålægges endnu større afgifter, indtægten på afgifter skal tilbageføres til grøn omstilling i landbruget. Måske kan afgifter medvirke til at få producenterne til at have større fokus på kvalitet frem for kvantitet.