I ny bog om tyske tænkere viser Hans Hauge sig endnu en gang som en uhåndterlig skønånd

Dansk humanioras muntre musketer har skrevet et viltert værk om kvindernes vandring fra periferi til centrum af den tyske universitetsfilosofi – og meget andet

Michael Agerbo Mørch

Hans Hauges rolle som intellektuel Rasmus Modsat står uanfægtet med hans nyeste publikation.

Uffe Weng/Ritzau Scanpix

Moderne Tider

10. december 2022

I en hvirvelvind af en bog beskriver forfatter, debattør og mangeårigt universitetskoryfæ Hans Hauge kvindernes vandring ind i centrum af de universitære haller med fokus på Tyskland. Bogen Kvindernes indtog. Filosofi-fortællinger fra det tyvende århundrede er dog også meget mere end en gængs filosofihistorie – som altid, når Hauge er skribenten. Med solide cirkelspark i øst og vest får forfatteren kommenteret på tidsåndens fordragelig- og fortrædeligheder, men kerneindsatsen er altså indkredsningen af et stort katalog af filosofiske skikkelser i særligt Tyskland gennem hele det 20. århundrede. Det er ganske forbløffende, hvad forfatteren får gravet frem om perifere skikkelser, som for længst har forladt den offentlige bevidsthed. Resultatet er så også, at mange af disse små dyk ned i filosoffernes liv i bedste fald holder sig på overfladen, i værste fald bliver det næsten til støj i læsningen, når vi ikke får beskrevet indholdet i tænkernes værker, men kun opremset hvilket kæledyr de havde, eller om de foretrak cognac eller brandy.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer (1)

Ole Riis

11. december, 2022 - 12:16

Jeg er ikke filosof, men jeg har nogle spørgsmål som lægmand: "Bemærkelsesværdigt, fordi der ikke eksisterer nogen egentlig biografi om fænomenologiens fader". Heller ikke fra KU Leuven? Rosa "taler om resonans, så man mistænker ham for at sekularisere kristendommens helligåndsbegreb." Nej, Rosa nærmer sig religion gennem Schleiermacher som en Weltanschauung; han forholder sig ikke til religionsbegreberne hos Durkheim og Simmel, selvom de præger hans resonansteori. Det er korrekt, at Habermas' (selvfølgelig) ser religion som en ledetråd i den europæiske idehistorie; men temaet stopper efter Kierkegaard med den moderne sekularisering, og Habermas følger ikke Taylor up to date. Det er ikke svært at grave nogle glemte navne op fra idehistoriens store papirkurv - men får Hans Hauge forklaret, hvorfor de burde genoplives? Efter anmeldelsen at dømme vil han putte dem der ned igen.

Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?

Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »