Bogkritik
Læsetid: 6 min.

Hvad tuder vi for? Måske findes en del af svaret i 1700-tallets Frankrig

Følelser som glæde og sorg er ikke bare instinktive reaktioner, de er også formet af det samfund og den tid, vi er en del af – noget, som i disse år undersøges ivrigt i den såkaldte følelseshistorie. Ny bog viser, hvordan synet på gråd ændrede sig radikalt i Oplysningstidens Frankrig
Den Franske Revolution eksponerede ikke kun sociale og politiske spændinger, de store følelser, revolutionen udløste, var i sig selv en del af dens retfærdiggørelse, skriver Menin. Følelserne, tårerne, gråden forenede den enkelte med det universelle mål.

Den Franske Revolution eksponerede ikke kun sociale og politiske spændinger, de store følelser, revolutionen udløste, var i sig selv en del af dens retfærdiggørelse, skriver Menin. Følelserne, tårerne, gråden forenede den enkelte med det universelle mål.

The Granger Collection

Moderne Tider
17. december 2022

Da prins Joachims børn tidligere i år fik frataget deres titler som prinser og prinsesser, fik familiens reaktion Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Poul Madsen til tasterne. Prins Joachim var en »tudeprins«, hed det på Twitter, og selv om den bagvedliggende republikanske indstilling måske kan være sympatisk, var der noget skurrende i udtrykket. Ikke mindst nu hvor storebroren, kronprins Frederik, nærmest entydigt var blevet hyldet for at turde græde til sit eget bryllup.

»Mænd græder,« synger Tobias Rahim, og der er ingen tvivl om, at det i dag er mere ugleset end tidligere at forbinde netop dét med noget negativt, sådan som Madsen gjorde med et nedladende udtryk som ’tudeprins’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her