Bogkritik
Læsetid: 4 min.

Filosofisk interviewbog kunne let være endt navlebeskuende, men holder blikket rettet mod verden

I ny interviewbog taler den franske forfatter og filosof Tristan Garcia om sig selv og sin tænkning. Umiddelbart en irriterende idé til en bog, som ikke desto mindre fungerer overraskende godt
Tristan Garcia, forfatter og filosofiprofessor, har ment, at verden manglede en bog om ham selv og hans tanker. Men heldigvis er han ikke bogens fokus.

Tristan Garcia, forfatter og filosofiprofessor, har ment, at verden manglede en bog om ham selv og hans tanker. Men heldigvis er han ikke bogens fokus.

THOMAS SAMSON

Moderne Tider
7. januar 2023

Tristan Garcia er en mand i 40’erne, hvid, ud af en intellektuel middelklassefamilie, forfatter og filosofiprofessor ved Lyon Universitet. Og så har han ment, at verden manglede en bog om ham selv og hans tanker.

Selv om Architecture of the Possible, der er blevet til i samarbejde og samtale med journalisten Jean-Marie Durand, laver korte nedslag i Garcias barndom, studietid og nuværende professionelle virke som forfatter og filosof, er han ikke bogens egentlige fokus. Det er derimod den menneskelige tænkning, dens betingelser og grænser. Et stort emne til en lille bog, der heldigvis præsenteres i et vedkommende sprog, og så de fleste kan være med.

Garcia var tilknyttet den ’spekulative realisme’, en løst defineret og tværgående filosofisk retning, som i slutningen af 00’erne skubbede på den ’materielle drejning’, der siden har indfundet sig i de fleste afkroge af humaniora – og som i disse år ikke mindst lever i debatten om menneskets vilkår i den antropocæne tidsalder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her