Er det muligt at fortælle én historie, der binder EU’s 27 medlemslande sammen? Én grundlæggende fortælling, som samtlige lande kan genkende sig selv og hinanden i?
Et bud på sådan en fortælling kunne være historien om unionen som et svar på de totalitære ideologier, alle medlemslande i sidste århundrede gjorde sig erfaringer med, og hvis genkomst det europæiske samarbejde skulle virke som et bolværk imod.
Men selv hvis vi godtager, at (kimen til) EU opstod i ruinerne af to rædselsfulde krige og en ideologisk motiveret massedød, som ingen nogensinde ønskede at genbesøge, så var – og er – EU-landenes respektive erfaringer med totalitarismen meget forskellige. På samme måde som de enkelte individers erfaringer også var og er det.
Vi skal vel heller ikke glemme middelalderen, 30-års krigen og det romerske imperiums krige på vores kontinent - for ikke at tale om de puniske krige og makedoneren Alexander den Stores krige i Persien, det ottomanske styre, de store nordiske krige, den arabiske erobring af den iberiske halvø ... osv. ?
Europas historie er lang og voldsom - og historien er absolut ikke slut.