Bogkritik
Læsetid: 5 min.

Folket er uforudsigeligt og uregerligt. Men er der altid grund til at begejstres over det?

Det er ikke givet, hvad eller hvem folket er – ej heller om folket giver liv til eller ligefrem truer demokratiet. To unge tænkere søger inspiration i idéhistorien og den politiske filosofi for at levere et bud på et svar i en vellykket, samtidskritisk bog

En del af ’folket’ deltager i Fagbevægelsens demonstration mod afskaffelsen af store bededag den 5. februar.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
18. marts 2023

Fruentimmere, folkehold, fattige, forbrydere og fjolser var ekskluderet fra at kunne stemme og blive valgt til offentlige embeder i det folkestyre, som Danmark fik med Grundloven i 1849. I antikkens Grækenland skulle man være mand, jordbesidder og over 35 år for at deltage i bystatens direkte demokrati. I dag kan unge under 18 år, og cirka 430.000 voksne over 18 år og bosat i Danmark – især folk uden statsborgerskab og umyndiggjorte – heller ikke stemme til folketingsvalg.

Mange mennesker har været og er således ekskluderet af folket, og det er ikke givet, at spørgsmålet om, hvad folket er, én gang for alle kan besvares. Heller ikke hvis man skulle forsøge at lukke debatten med en henvisning til en given substans, det være sig sprog, klasse, fødsel, etnicitet, kultur, historie, tro, rigdom, indkomstniveau, et rødbedefarvet pas eller noget helt ellevte.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her