(A)social

Det er sjovt at dele, siger man, men hvor sjov er deleøkonomien egentlig, når det kommer til stykket?
Der er ingen tvivl om, at deleøkonomien forandrer vores måde at rejse på med tjenester som Airbnb, Uber, GoMore og andre, hvor private udveksler ydelser med hinanden direkte uden om eksisterende kapitalstrukturer. Det er på en ene side lidt af en social revolution, der giver flere muligheder til den enkelte – både den, der rejser, og den der stiller sine ting til rådighed.

På den anden side sætter deleøkonomien den eksisterende rejsebranche under pres – et pres, der i sidste ende rammer medarbejderne i den. Måske er det de overenskomstansatte taxichauffører og lavtlønsgrupperne på hotellerne, der ender med at betale det, som du sparer ved at bruge de såkaldt sociale tjenester – og det er vel ikke særlig ansvarligt.

I denne udgave af Informations rejsetillæg spørger vi derfor, om deleøkonomiens forandring af rejsebranchen er en social revolution eller i virkeligheden asocial mikrokapitalisme?

Nye muligheder for alle eller få

Undersøgelsen af, hvad deleøkonomi egentlig er for en størrelse, begynder hverken i en privat taxa eller i en lækker udlejningslejlighed, men på et lille brunt værtshus i København. Her taler vi med en international gruppe af couchsurfers, der tilbyder et non-profit alternativ til de kommercielle udlejningstjenester. Det er med andre ord ikke penge, der er i centrum, men det sociale samvær med mennesker fra andre kulturer. Vi taler også med Airbnb, der mener, at deres tjeneste netop hjælper med at kanalisere penge til småhandlende og privat i lokalområderne, fordi de rejsende går uden om de store hotelkæder.  Deleøkonomi indebærer under alle omstændigheder nye muligheder, men primært til de mennesker der allerede har noget, der er værd at dele – den lækre lejlighed eller den gode bil.

Hvordan man konkret kan rejse socialt ansvarligt, diskuterer vi med professor i turisme Janne J. Liburd. Hun fortæller om et basalt menneskeligt behov for at iscenesætte sig selv værdimæssigt ved hjælp af sine rejser, og at det nogle gange indebærer ture, der måske nok umiddelbart ser socialt og miljømæssigt bæredygtige ud, men hvor det sociale regnskab reelt ikke går op. Det afhænger blandt andet af, om man som rejsende kommer til at tage jobs fra de lokale.

Også andre steder i verden ændrer turismen samfundsstrukturer og menneskers ufoldelsesmuligheder. Vi er blandt andet taget til Myanmar for at tage pulsen på landets spirende åbenhed overfor omverdenen og undersøge masseturismens indflydelse på almindelige menneskers liv. Som et skridt i retning af mere åbenhed er der om få uger valg i Myanmar, som flere iagttagere mener kan blive det første demokratiske valg, siden militærjuntaen ignorerede valgresultatet i 1990.

I Afrika følger vi i sporene på fotograf Jakob Dall for at fortælle om almindelige menneskers hverdag der. Her er hverken krigsbilleder eller safariidyl, men en afrikansk hverdag, der ikke fylder meget i danske medier, måske fordi der er for lidt konfliktstof i det til, at vi synes, det er interessant at beskæftige sig med.

I vores faste udendørstema skal vi ud og op i et af verdens fladeste lande – vores eget. Der er ikke meget dramatik over Danmarks højeste punkt, Ejer Bjerge, men smukt og særegent er det alligevel, og så guider vi til otte andre steder, man kan klatre op i højden, hvis ikke man ønsker ved jorden at blive.

Så tag din kæreste, din ven eller din far i hånden og gå ud i verden sammen. Verden er et godt sted at dele.