Leder

Det eneste, regeringen ikke vil måles på, er noget af det vigtigste, et samfund skal kendes på

Regeringen vil måles på, hvor mange der er kommet i job, væksten i BNP, og faldet i antallet af asylansøgere. Til gengæld gik der ikke engang tre måneder fra folketingsvalget i 2015, før regeringen havde fjernet fattigdomsgrænsen, som var det redskab, vi havde til at følge udviklingen i antallet af fattige i Danmark
Lars Løkke Rasmussen holdt tale for hjemløse fra hele landet til fest i Kongens Have i Odense, da Hus Forbi fejrede 20-års fødselsdagsfest i 2016. Kort inden havde Løkke fremlagt sin 2025-plan, som bl.a. indeholdt topskattelettelser. 

Lars Løkke Rasmussen holdt tale for hjemløse fra hele landet til fest i Kongens Have i Odense, da Hus Forbi fejrede 20-års fødselsdagsfest i 2016. Kort inden havde Løkke fremlagt sin 2025-plan, som bl.a. indeholdt topskattelettelser. 

Ritzau Scanpix

29. oktober 2018

Det siges, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste.

Det lyder banalt, og sætningen er muligvis en kliché. Men her, midt i en økonomisk højkonjunktur, hvor Danmark bliver rigere og rigere, stadig flere børn vokser op i fattigdom, uligheden stiger, og de svageste bliver svagere, virker det alligevel nødvendigt at påpege det indlysende.

Ganske vist er der også andre forhold som fred, stabilitet og retfærdighed, der er tilsvarende væsentlige, men der er få ting, som siger mere om et samfund end de svageste vilkår.

I lørdagens Information kunne man læse, hvordan de såkaldte fattigdomsydelser har ændret livet for nogle af de mennesker, som er blevet ramt. En af dem er Rico Nielsen på 44 år, som ikke haft råd til at få behandlet sine psykiske lidelser tilstrækkeligt, siden kontanthjælpsloftet trådte i kraft for to år siden.

Eller Nadja Harning, som lider af en kronisk lungesygdom og har en psykisk diagnose. Hun er flyttet sammen med sin kæreste på Falster, fordi hun ikke havde råd til andet. Nu kan hun ikke få fat på sin sagsbehandler, der har travlt. For som Nadja Harning forklarer:

»Mange af landets syge og fattige bor jo hernede.«

Kontanthjælpsloftet blev indført med argumentet om, at »det skal kunne betale sig at arbejde«, som Lars Løkke Rasmussen og andre Venstre-politikere messende gentog. Regeringen ville kendes på, hvor mange der kom i arbejde.

Det er ikke nyt, at socialpolitikken forvandles til beskæftigelsespolitik med formaninger om, at det bedste, som kan overgå de svageste, er at komme i arbejde. Problemet med kontanthjælpsloftet er, at det helt overvejende rammer en gruppe af ledige, som er så relativt svage, at økonomiske incitamenter stort set ingen effekt har på dem.

Kendes som, måles på

I lørdagens avis kunne man også læse om den syriske flygtning Azab Kayali, som kom til Danmark i 2014. Azab Kayali er alene med et hjemmeboende barn, og når hun har betalt faste udgifter som husleje, el og mad, har hun intet tilbage.

»Vi er begyndt at se armod som i gamle, gamle dage. Folk har ikke råd til møbler. De sover på gulvet, og de får ikke mad hver dag,« sagde overlæge på Indvandrermedicinsk klinik i Odense, Morten Sodemann, for nylig til Information i en artikel om, at folk på integrationsydelse har så svært ved at få råd til basale fornødenheder, og at det muligvis strider mod grundloven.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg reagerede blot ved at true med gøre ydelsen endnu lavere.

Hensigten er nemlig ikke, at integrationsydelsen skal måles på modtagernes levevilkår. Den særligt lave ydelse til nydanskere blev indført som en del af det såkaldte ’straksindgreb’ i 2015.

Regeringen ville kendes på, om den kunne skabe så barske forhold for nyankomne, at potentielle asylansøgere blev afskrækket fra at søge til Danmark. Derudover skulle indgrebet presse dem, som får asyl, ud på arbejdsmarkedet og ind i samfundet hurtigst muligt.

I Danmark bryster vi os af, at have udviklet et lige og solidarisk samfund. Udadtil vil vi kendes som et land, der tager sig af de svage. Og indadtil strides alle Folketingets partier om at kendes som velfærdsstatens beskytter.

Men dette efterår, som markerer årsdagene for to reformer, der har vendt op og ned på livet for nogle af de svageste i samfundet, må vi konstatere, at der er langt fra vores flatterende, nationale selvforståelse til de liv, vi byder de svageste.

Det er en skændsel. Velfærdsstaten er en skåltale, hvis ingen vil måles på, hvordan man behandler de svageste.

Selv Socialdemokratiet, et parti, der ønsker at kendes for at have udryddet fattigdom, vil ikke love at fjerne integrationsydelsen. De er klar til at se den anden vej, mens forarmelsen igen spreder sig i Danmark. Der er andre ting, de hellere vil kendes på. Deres nyvundne nationalisme for eksempel.

Regeringen vil måles på, hvor mange der er kommet i job, væksten i BNP, og faldet i antallet af asylansøgere. Til gengæld gik der ikke engang tre måneder fra Folketingsvalget i 2015, før regeringen havde fjernet fattigdomsgrænsen, som var det redskab, vi havde til at følge udviklingen i antallet af fattige i Danmark.

Det eneste, regeringen ikke vil måles på, er noget af det vigtigste, et samfund skal kendes på.

Der er familier i Danmark, der er så fattige, at det er i strid med grundlovens krav om, at alle skal have et eksistensminimum, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder i ny rapport.
Læs også
Vi har lavet et kontanthjælpsloft, fordi der skal være forskel på at gå på arbejde og være på kontanthjælp. Det er rimeligt ikke mindst for dem, der i forvejen arbejder til en løn i den lavere ende, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
Læs også
I sommer kørte vi til en forlystelsespark i Tyskland. Jeg har altid prioriteret, at vi kom i Tivoli eller på Bakken en gang hver sommer. Det har været børnenes sommerferie, fortæller Nadja Harning.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Søren Roepstorff
  • Mads Berg
  • Thomas Tanghus
  • Flemming Berger
  • Espen Bøgh
  • Hans Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • David Zennaro
  • Jakob Trägårdh
  • Marie Jensen
  • Katrine Damm
  • Peter Tagesen
  • Christian Mondrup
  • Carsten Munk
  • Anders Graae
  • Anne Eriksen
  • Ervin Lazar
  • Bjørn Pedersen
  • Peter Wulff
  • Lise Lotte Rahbek
  • Søren Andersen
  • Ann Thomsen
  • Ebbe Overbye
  • Ehm Hjorth Miltersen
  • lars søgaard-jensen
  • Carsten Mortensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Marianne Borgvardt
  • Dorte Sørensen
  • Torben Skov
  • Niels Makholm
  • Eva Schwanenflügel
Peter Beck-Lauritzen, Søren Roepstorff, Mads Berg, Thomas Tanghus, Flemming Berger, Espen Bøgh, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, David Zennaro, Jakob Trägårdh, Marie Jensen, Katrine Damm, Peter Tagesen, Christian Mondrup, Carsten Munk, Anders Graae, Anne Eriksen, Ervin Lazar, Bjørn Pedersen, Peter Wulff, Lise Lotte Rahbek, Søren Andersen, Ann Thomsen, Ebbe Overbye, Ehm Hjorth Miltersen, lars søgaard-jensen, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Borgvardt, Dorte Sørensen, Torben Skov, Niels Makholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Velfærdssamfundet ER blevet en skåltale for flere år siden.
Socialpolitikken er afskaffet, erstattet med hoveriets genindførelse, og nationalismen breder sig som en cancer der ej knækkes, men tværtimod metastaserer med nedværdigende retorik og stigmatisering af de fattige.

Det eneste positive i hele miseren er at V, DF og S ifølge meningsmålingerne går temmelig meget tilbage i tilslutning.
Nu begynder middelklassen nemlig også at mærke pisken i de indførte forringelser af dagpenge, uddannelse og beskæftigelsespolitik, samt på det sakrosankte sundhedsområde.
Den senere tids mange skandaler fra finanssektorens og SKATs side har nok heller ikke hjulpet på tilliden til systemet.

Vi har et valg. Lige om lidt..

Peter Beck-Lauritzen, Steen Bahnsen, Mogens Holme, Mads Berg, Søren Thuesen, Jens J. Pedersen, Thomas Tanghus, Marie Mollerup, Flemming Berger, Per Langholz, Lasse Glavind, Per Klüver, Berith Skovbo, Herdis Weins, Espen Bøgh, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Johanna Haas, Peter Tagesen, Heidi Larsen, Torben Bruhn Andersen, Katrine Damm, John Andersen, Anne Eriksen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Henrik Peter Bentzen, Søren Andersen, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kirsten Lindemark, Dorte Sørensen, Torben Skov og Niels Makholm anbefalede denne kommentar
Marianne Borgvardt

- men ingen at stemme på!

Flemming Berger, Heidi Larsen, Torben Skov, Anne Eriksen, Søren Bro, Tue Romanow, Egon Stich, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Søren Andersen, Lise Lotte Rahbek, Søren Roepstorff og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Næ, selv en SF skatteminister, Thor Moger, lyttede til McKinsey og afskaffede ordentlighed, overholdelse af regler og retssikkerhed, med produktive. SKAT skulle være en effektiv maskine til kræve flere penge op, på kortere tid, med færrest mulige resurser og så måtte alt andet vige. Blev selv året efter afkrævet 150.000 kr i efterbetaling og jeg betalte 5.000 kr da omkostningerne ved at fortsætte ville overstige beløbet. Missionen lykkedes, men både regler og retssikkerhed var overtrådt af SKAT, som blev mere stædige og vedholdende efterhånden som de måtte give køb på deres oprindelige krav. Så stem på McKinsey, de bestemmer og politikerne eksekvere ordren fra dem.

Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Lars F. Jensen, John Andersen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nej, det er ikke nemt at forestille sig at det skulle blive bedre med Mette F i spidsen, med romancen mellem S, SF og DF in mente, og Mette Fs indstilling til fattigdomslovene, hvoraf hun selv har kreeret ressourceforløbene, der nu fastholder folk på kontanthjælpslignende ydelser og i torturlignende forløb i årevis, istedet for at de får sygedagpenge, fleksjob eller førtidspension.

Men S falder i meningsmålingerne, og det kan måske gøre at de indser, at udlændingestramninger og syndebuk-kultur ikke appellerer til vælgerne i samme grad som før, især ikke efter de seneste bank- og skatteskandaler.

Enhedslisten vil kunne gøre en forskel, hvis deres fremgang bliver ved.
At undlade at stemme er at give fortabt..

Peter Beck-Lauritzen, Steen Bahnsen, Mogens Holme, Mads Berg, Søren Thuesen, Thomas Tanghus, Per Langholz, Per Klüver, Herdis Weins, Carsten Wienholtz, Jan Weber Fritsbøger, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Ulla Søgaard, Holger Madsen, David Zennaro, Heidi Larsen, Torben Bruhn Andersen, Katrine Damm, Anne Eriksen, Søren Bro, Rolf Andersen, Ebbe Overbye og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Opgøret med konsulenterne er så også ved at gå i gang - med en ny bog om de dårlige løsninger, de afstedkommer.
Problemet har hele tiden været, at konsulenterne ikke kan komme med forslag, der for alvor fornyer - det kan kun interesseorganisationer og samfundets egne institutioner, der ved, hvad behovet er ud fra løsningsorientering og ikke økonomi. Staten skal have - og har vel stadig - de mest vidende og mest fagligt elastiske tænkere på alle områder i videns- og forskningsinstitutionerne, og tænk: de sidder der netop for at kunne udtænke disse ideer for samfundet.

Peter Beck-Lauritzen, Jan Weber Fritsbøger, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Venstrefløjen skyder sig selv i foden når de taler om "fattigdom" i Dk.
En selvfølge hos mange danskere er det at hvis man ikke arbejder er man fattig økonomisk, sådan set en fornuftig grundholdning.

Konsulenter ansættes til at løse den opgave som man ønsker. Regeringen - det ord har aldrig runget så meget i højtalerne som nu - vil have besparelser og smarte løsninger - desværre er det ikke synonymt med velfærdsløsningerne for borgerne, som kan have svært ved at overskue det stadig større mængder regler, reformer og love, der spyttes ud.

Muligt, at staten har kompetencer siddende med den nødvendige faglighed og viden om samfundets institutioner og arbejdsforhold på disse - men de bliver ikke brugt? - fordi vi skal spare?
At besparelser er luftige og ikke eksisterende, når "emnet" (som nemt kunne være en platform eller en arkitekttegnet institution, folk ikke kan finde rundt i) og digitaliseringen farer vild.

Stemmesedlen skal bruges, koketteri som blanke er yt - hvis alle vil ændringer, så skal der folk på gaden, eller hvordan man ellers bedst kan. Ingen kan vel være i tvivl om, at "velfærdssamfundet" er blevet en italesat tom skal.

Peter Beck-Lauritzen, Steen Bahnsen, Søren Thuesen, Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Heidi Larsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Konsulenter koster efterhånden over 4 milliarder om året - og deres generalistiske løsningsmodeller virker sjældent. For det meste er hastværk og udygtige fremtidsprojiceringer, der bid for bid forringer sammenhængskraften og fornuften.

Samtidig sidder embedsfolk med håb om langt højere lønninger og uddelegerer opgaver til firmaer som MacKinsey og Deloitte i forventningen om at det måske kommer til at tælle på deres CV.
Eller også bliver de sparet væk fordi man tror IT er smartere.

Intet under Dybbøl Mølle maler helt ad helved' til..

Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Jan Weber Fritsbøger, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Holger Madsen, David Zennaro og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Liberalisme og fattigdom.
Udviklingen bygger på en gammel politisk løgn.

Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere helt ‘fejlagtigt’ påstået, at skabe mindre fattigdom i verden generelt og værende samlet set, til glæde og fremgang for menneskeligheden, men liberalisme skaber i virkeligheden samlet set en negativ udvikling for alle mennesker på jorden, mere sult og nød i verden og den udvikling accelerer politikere i dag.

‘Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport.’
Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Fattigdom er ‘positivt’ for fattigdom er lønsomt i konkurencestaten og skaber bedre vilkår samlet set, påstår politikerene, det er kærnen i løgnen bag liberalisme.

Borgerne er blevet gældslaver langt op i middelklassen og dermed økonomisk udsatte og medgørlige eller borgerne er bare fattiggjorte.

Det er overhoved ikke noget tilfælde, det er efter det amerikanske forbillede, hvor sikkerhedsnet under den enkelte borger får stadig større masker i takt med afvikling af velfærd og overgang til forsikrings samfundet, ved bl.a. afvikling af Skat, hvilket tvinger stadig større dele af befolkningen med arbejdsudbuds politiken, lang op i middelklassen til at adlyde magthaverne i deres samarbejde med de økonomiske private intressenter i den globaliseret konkurrences navn.

Det vi kender som ‘nødvendighedens politik’ og ‘konkurencestaten’.

Pointen er billige arbejdskraft i mere usikre job, det er, hvad den blå økonomiske arbejdsudbuds politik og vores politikerne ønsker at udstyre konkurencestaten med.

Husk på hvem der var tidligere beskæftigelsesminister.

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Nødvendighedens politik, konkurencestaten, globaliseret deregulering af lønvilkår, arbejdsvilkår, miljø og klima politik er kernen i liberalismens forbrugerisme.

Fremtiden.
Gig economy. (Konceptet bag bl.a. Amazon)
Gig economy kaldes med et andet ord for profitoptimering, hvor et stigende antal jobs bliver udbudt freelance og ofte, som globale opslåede projekter i fri international konkurence.

Da statsminister LLR i sin forrige nytårstale, sagde direkte til de unge, at de unge i dag skal forberede sig på, at måtte skifte arbejde og skaffe sig nye kompetencer, mange gange i løbet af et meget langt arbejdsliv, så var det ‘gig economy’, der taltes om, resultatet af liberalismens ekstreme globaliserede deregulering og afskaffelse af så mange rettigheder for arbejdstager, det overhoved er muligt, så markedskræfterne globalt kan få frit løb.

Politikere vil udstyre globalisering med underbetalte arbejdere, der er ansat, som selvstændige daglejere uden overenskomst, der sælger deres arbejdskraft på internet sider til tidsafgrænsede projekter.

Læs om globaliseringens fremtidige arbejdsmarked til de unge:
“London’s ’gig economy’ has grown by more than 70% since 2010.”
Link: https://www.theguardian.com/money/2016/dec/09/londons-gig-economy-grown-...

“The ‘gig economy’ is coming. What will it mean for work?”
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/26/will-we-get-by-gig...

“The millions of freelancers, contractors, temps and on-demand workers in the American workforce all have one thing in common: They’re all part of the ever-expanding gig economy.”
Link: https://www.businessnewsdaily.com/10359-gig-economy-trends.html

De senest tal om fattigdom i EU fra Eurostat website.
‘People at risk of poverty or social exclusion’
16,7% af borgerne i Danmark.
23,5% af EU borgerne.

Peter Beck-Lauritzen, Steen Bahnsen, Thomas Tanghus, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg tror det var ved læsning af Carl Scharnberg jeg læse følgende: "Hvis det er så sundt at arbejde, så giv det til de syge, så de kan blive raske".

I forbindelse med AF fandt nogen på det skulle udliciteres til private konsulenter, - men AK, det kom der ikke mange - hvis nogle, så kun enkelte en sjælden gang, men konsulentfirmaerne tjente godt på udliciteringen, - der mere fungerede som daglige opholdssteder under tvang.

Skal man konkret sige noget om denne ordning er det; "Det var statslig finansiering af privat virksomhed, uden blivende og værdiskabende indhold"!

Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Peter Hansen, det er den holdning, der gør, at lønmodtagerne altid vil være undertrykte. Det var netop ved at neutralisere sociale begivenheder med dagpenge og senere bistandshjæp, at man fik en styrkeposition overfor modparten.

Peter Beck-Lauritzen, Søren Roepstorff, Brian W. Andersen, Mads Berg, Eva Schwanenflügel, Jan Bisp Zarghami og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Regeringen, med støtter, presser de syge, dem på kontanthjælp, de arbejdsløse etc; det er en lille gruppe, der kan håndteres/er svage borgere på overførselsindkomst. Udvid målgruppen og begynd i Folketinget; samtlige er jo også på overførselsindkomst! Nu vi er igang, kunne vi ikke bruge "philipiner-finten" til nye MF'er; de er billige og flexiple, samt de overnatter gerne på Borgen, (bedre end et lastbil-lad) gratis.
Gad vide, hvor DK skal få sit skatteprovenue fra i fremtiden?