Leder

CEPOS er en gave

Tænketanken Cepos er en gave for samfundet. Med markante holdninger, der ikke tager højde for meningsmålinger, bidrager de til en »repolitisering af økonomien«
Tænketanken Cepos er en gave for samfundet. Med markante holdninger, der ikke tager højde for meningsmålinger, bidrager de til en »repolitisering af økonomien«

Peter Nygaard

11. februar 2019

Man kan være uenig med CEPOS, og man kan bestemt også diskutere, om den liberale tænketank har udviklet sig til det »powerhouse af borgerlige ideer«, som initiativtagerne drømte om.

Men grundlæggende er det en gave for samfundet med stærke, ideologiske institutioner, der formulerer markante holdninger uden først at skele til meningsmålinger. Når man fornemmer, hvor meget professionel kommunikation fylder i den offentlige debat, er det befriende med perspektiver, der er vokset ud af klare visioner for det gode samfund.

I lørdagens avis udtrykker Enhedslistens Pelle Dragsted bekymring over, at CEPOS fremstiller deres ideologiske indspark som objektiv videnskab.

Han har en pointe. Sat på spidsen giver private tænketanke samfundets mest velstillede mulighed for at veksle økonomisk kapital til dagsordensættende analyser og rapporter, der fremmer deres interesser. CEPOS’ årlige budget på 17 millioner kroner er finansieret af private – og hovedsageligt anonyme – donorer.

Det er et åbenlyst problem, når den offentlige debat tager udgangspunkt i politiske partsindlæg, der har smykket sig med videnskabens neutrale sprog. Det oplever vi ikke mindst i den økonomiske debat. Men det er ikke CEPOS’ skyld.

Tænketanken vedkender sig åbent en bestemt ideologisk position. Når de i en rapport konkluderer, at topskattelettelser kommer hele samfundet til gode, kan de fleste aflæse, at der er tale om et partsindlæg.

Når Finansministeriets regnemodeller konkluderer det præcis samme, fremstår det omvendt som en objektiv sandhed, og mange politikere tøver ikke med at lægge resultaterne til grund for, at en bestemt politik er nødvendig.

Den omstændighed at CEPOS’ holdninger stort set altid er i overensstemmelse med anbefalinger, man kan udlede af regnemodellerne, er med til at afsløre dem som det, de er. Ét perspektiv ud af mange. 

Man kan ligefrem hævde, at CEPOS på fornem vis bidrager til den »repolitisering af økonomien«, som Dragsted efterspørger.

Cepos-direktør ;artin Ågerup i ’Claes Kastholm Lounge & Library’ – opkaldt efter den tidligere Ekstra Bladet-redaktør, der døde i 2016. Kastholm var med til at stifte Cepos og sad i bestyrelsen i en årrække. Claes Kastholm var en ’åndsfyrste og fritænker’, kan man læse på tænketankens hjemmeside.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Jens Winther
  • David Zennaro
  • ulrik mortensen
  • Mette Poulsen
  • Ejvind Larsen
  • Espen Bøgh
  • Grethe Preisler
  • Poul Anker Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
Carsten Mortensen, Jens Winther, David Zennaro, ulrik mortensen, Mette Poulsen, Ejvind Larsen, Espen Bøgh, Grethe Preisler, Poul Anker Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leo Nygaard. Om jeg skal glæde mig over et alsidigt dagblad? Jovist det gør jeg da også.

Men der er vel grund til, at sondre mellem Voltaires ord om, han på den ene side er uenig i en andens udsagn, men vil dø for hans ret til, at fremsætte det og så til, at lovsynge en politisk modstanders synspunkter. Sådan fungerer det jo ikke.

Mit postulat vedr. artiklen om Cepos og den efterfølgende leder, at den havde en stærk bias. Det er da er lidt af et postulat, at det er en gave og til gavn for samfundet, at vi har en tænketank som Cepos. Det forudsætter jo i sig selv, at man går ind på præmissen om, at pluralisme er godt, og at der hersker en konsensus om hvad der gavner her i samfundet.

Holder denne præmis nu for en nærmere prøvelse? Det kan der vel ikke svares helt simpelt på. Cepos tror jo langt hen ad vejen, at skattelettelser indebærer en form for selvfinansiering.

Men virkeligheden kunne jo meget vel være, at skattelettelser førte til besparelser og beskæring af offentlige budgetter, sociale forringelser, ligesom Cepos gerne ser arbejdsmarkedsreformer.

Så kan man bare forudsætte, at Cepos er til gavn for samfundet og dermed alle? - eller er Cepos eksponent for en særlig interessegruppe?

I det hele taget finder jeg det er lidt en uskik med selvbestaltede tænketanke for snart sagt hvad som helst der fremstår mere eller mindre uvildige på overfladen.

Og eftersom Information bringer det som artikler og en leder, så tager man jo også bladet lidt til indtægt for synspunkterne. Eller Bladet gør sig til talerør for sådanne synspunkter, hvor man kan synes, at det er der sgu nok andre der gør i forvejen.

Jeg husker under Fogh, at Cepos ofte var ude med kritik af reformer for ikke, at være liberale eller vidtgående nok. Det siger sgu lidt om tendensen, ligesom det siger noget om tidsånden og en trend i tiden, at sådan en Leder kan læses på information

Jan Boisen
Alle grupperinger, studiekredse, tænketanke og dagblade afspejler samfundets forskellige interesser og meningsforskelle. Vi kan kalde dem lobbyister.
Der er selvfølgelig ikke samme økonomi bag. Det kan synes uretfærdigt - f.eks hvis storkapitalen støtter Cepos - set fra din side. Men andre støtte så Cevea og andre interessorganisationer.

Alt dette er en del af demokratiet og resultatet er sammensætningen af folketinget.
Anderledes kan det ikke være - altså fri og alsidig debat er en gave til samfundet.

At partier og alle disse "lobbyister" bør have statstøtte, er en debat for sig selv.

Tjo Leo Nygaard.

Det er måske rigtigt nok, at en fri debat kan være et gode. Set fra min stol skal der nu alligevel udtrykkes en forbehold over hvem meningsbærerne repræsenterer, og hvilken eksponering de får. Cepos får forholdsmæssigt megen sendetid, og fik så også lige en god del spalteplads her

Og sådan kan en måske forholdsvis snæver kreds af interessenter få forholdsvis megen spalteplads forudsat den råder over tilstrækkelige ressourcer. Det kan jeg i alle tilfælde godt se et demokratisk problem i. Ud over at medierne så i andet led også er en sorteringsmekanisme

Leo Nygaard: Det kan da gøres på mange andre måder end det bliver gjort i dag.

Der er da immervæk nogle valg i journalistisk tilgang, kildekritik og redaktionel linje på ethvert medie

Men nu er det altså information der har bragt den her artikel og ikke mig. Jeg er så Abonnent på bladet ud fra deres mantra om den mindst ringe, for man jo medgive, at der også er diversitet herude. Men lige denne her artikel og leder fandt jeg altså provokerende, og jeg ved heller ikke om den så kan siges, at være typisk.

I medielandskabet er der da medier som jeg helt holder mig fra fordi jeg ikke kan holde dem ud.

Jeg mener, at journalistik et stykke ad vejen også handler om dokumentarisme, og skal det være rimelig godt, så skal det også live op til minimumskriterier om et mål af saglighed og objektivitet.

Men jeg ved da godt, at i virkelighedens verden der gælder mange agendaer i politik, og mediebilledet og at nyheder hurtigt kan blive spændt ind i en kontekst - ligesom det et eller andet sted også er en forretning, at køre en avis.

Men det giver vel også anledning til, at fundere på graden af samklang med læsersegmentet for det er jo fremgået er jeg næppe er ene om, at være blevet provokeret af udsagnet om, at Cepos er en gave

Sådan er det når man kommer i dissonans med et medies budskab.

Niels K. Nielsen

Det er altid interessant og relevant at læse Cepos' kloge og indsigtsfulde indlæg. Det var hårdt tiltrængt med noget sagligt modspil til Rød Stues manipulerende forherligelse af statskontrol, skatteplyndring og umyndiggørelse.

Niels K. Nielsen

Det er altid interessant og relevant at læse Cepos' kloge og indsigtsfulde indlæg. Det var hårdt tiltrængt med noget sagligt modspil til Rød Stues manipulerende forherligelse af statskontrol, skatteplyndring og umyndiggørelse.

Jeg ser ikke noget alternativ, Boisen.
Mellem linjerne : Information skal negligere dem du ikke kan lide, som hadegaven Cepos. Vi kommer vist ikke nærmere.

Leo Nygaard: Det er jo lidt nemt til, at spørge til alternativer, for dels kan alternativer nemt skydes ned - og dels er det svært at formulere sig ud over det bestående.

Man skal ikke være blind for, at en samfundsform også fordrer legitimitet, som en statsdannelse forudsætter et mål om en grad af konsensus. Og deraf følger også et krav om legitimitet i politisk og ideologisk forstand - men en sådan støder på grænser i samme omfang, som staten er klassedelt. Magtforholdende i et samfund vil altså ikke forekomme lige legitim for alle.

Og jeg vil da stadig tillade mig at tolke udlægningen af artiklen som en hyldest til det bestående. Jeg tror, at Martin Ågerup næsten uden filter er citeret for, at kapitalismen har været en fantastisk succes. Og så bliver det i anelse for tykt, at læse for undertegnede.

Hvad med fortidens dårlige sociale forhold, dårligt arbejdsmiljø - eller forurening blot fordi det var rentabelt? - you name.it

God journalistik kan altså godt være kritisk og samfundskritisk - og jeg ser intet formål i en hyldest til en liberal tænketank - og bottom line er stadig sådan jeg har fortolket artiklerne og lederen

Man skal næsten være ude i LA segmentet for, at finde Cepos som sagen. Og jeg tvivler på, at hovedparten af befolkningen har interesse i en liberal nattevægterstat, som der dog hersker en vis konsensus om velfærdsstaten. Selv borgerlige politikere har erkendt dette.

Så kan du måske sige, at jeg misfortolker - Men sådan har jeg altså læst det.

Kære Niels K. Nielsen.
CEPOS's grundlæggende ideer om det økonomiske samfund og verdenssamfundets ideer om økonomi, er snart orsagen til, at du selv burde overveje at købe dig og familien en husbåd. Når polerne er smeltet, bliver Danmark et meget lille land. Men op med humøret. CEPOS vil nok ikke forgå, de vil blive der for dig og ligesindede med deres økonomiske analyser, udsendt fra deres luksusyacht.

Kære Niels K. Nielsen.
CEPOS’s grundlæggende ideer om det økonomiske samfund og verdenssamfundets ideer om økonomi, er snart årsagen til, at du selv burde overveje at købe dig og familien en husbåd. Når polerne er smeltet, bliver Danmark et meget lille land. Men op med humøret. CEPOS vil nok ikke forgå, de vil blive der for dig og ligesindede med deres økonomiske analyser, udsendt fra deres luksusyacht.

Beklager årsag staves selvfølgelig med å.

Ib Gram-Jensen

I jubilæumsartiklen ytrede Ågerup, at der ikke er nogen klimakrise. I Deadline var han med på, at der er en klimakrise, (som han så postulerer, markedet skal løse). Kan vi få at vide, hvad hans mening egentlig er? Eller har han haft en åbenbaring i mellemtiden? Og hvorfor er statsindgreb i form af afgifter og støtte egentlig i mindre strid med markedet end et statsligt forbud? Blot fordi det ene involverer (kunstigt forhøjede eller nedsatte) priser og det andet ikke? Ifølge den hårde markedsreligion burde markedet vel kunne ordne sagen uden indgreb? Er problemet at erkende, at det faktisk ikke kan klare alt, men ind imellem har brug for indgriben udefra? Og hvis det er tilfældet, er der så ikke åbnet for en diskussion af, hvor grænserne kan og skal gå? Uden et dogme om, at markedet altid ved bedst?

Det væsentlige budskab er, at et globalt problem skal takles globalt - helt som K. Amnitzbøll sagde :
Beskat det, vi vil h' mindre af og frihold/støt det vi vil ha' mere af.
Dette kan kun gøres i overensstemmelse med gældende samfundssystem og ikke med små lokale kæpheste og slet ikke med revolutioner.
Der kan spilles på flere afgiftsarter : Naturresurser på og underjorden, produktionsmetoder, biprodukter, forurening, transport, økonomiske sanktioner ved overskridelse, driftsforbrug, genbrugskrav, - altså hele resurseomsætningen. Så vil markedet konkurrere på at gøre tingene klimamæssigt bedst muligt.
Det betyde selvfølgelig højere forbrugere, som må kompenseres på lokal vis aht de mindst bemidlede.
Dette kræver at alle trækker på samme hammel og aftaler internationalt - og ikke som EL kører frem med - detaljer, som er lokal valgflæsk.

Sider