Arkitektkoncernen Bjarke Ingels Group, BIG, er et af verdens mest velkendte danske brands. Firmaet har en erklæret målsætning om at skabe positive forandringer i verden og forsømmer sjældent en chance for at tale om global kulturdeling, åbenhed og politisk ansvar.
Bjarke Ingels selv er blevet hyldet som æresdoktor på fine universiteter, er slået til ridder i Frankrig og har været hyldet som et af verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker af Time Magazine.
BIG er, med andre ord, en institution, man gerne vil forbindes med.
I januar dukkede der et billede af en smilende Jair Bolsonaro op på Bjarke Ingels instagramprofil. Stjernearkitekten var i Brasilien for at diskutere et nyt, stort anlagt økoturismeprojekt med landets despot. En tur, Ingels sidenhen har betegnet som »succesfuld«.
Ligesom BIG’s igangværende projekter i Saudi-Arabien, rejser turistprojektet i Brasilien et velkendt dilemma.
Kan man på en gang hævde at ville sprede demokrati og forståelse med sin arkitektur, sin kunst, sin sport eller sin forretning, og samtidig samarbejde med ledere og regimer, som står for det præcis modsatte?
I sagen om BIG og Bolsonaro er det korte svar nej.
Til rådighed for højestbydende
En ting er, at storslåede bygningsværker er autoritære lederes foretrukne potensforlængere. Sådan var det, da kejser Vespasian opførte Colosseum for 2000 år siden, og sådan er det i dag, hvor de arabiske ørkendiktaturer kappes om at have den højeste bygning.
Det understreger regimets storhed og legitimerer dets magt. Primitivt, men effektivt.
Noget andet er, at sagen konkret handler om, at en præsident, som aggressivt benægter klimaforandringerne, skal have hjælp til at designe et økologisk og bæredygtigt turistanlæg. Det er absurd.
Bolsonaro har også udtrykt bekymring for, at Brasilien var ved at udvikle sig til et paradis for »bøsseturisme«. I hvilket omfang det skal tænkes ind i BIG’s projekt vides ikke.
Bjarke Ingels selv mener, at kritikerne »oversimplificerer« sagen, og at forandring kræver »aktivt engagement«. Til det har en anden prominent arkitekt, Jeremy Hill, sagt, at »det er en fantasi, at man kan redde en nation fra fascisme med et hyggeligt lille grønvaskningsprojekt«.
Man kan sagtens argumentere for, at kulturel isolation ikke nødvendigvis gør usympatiske regeringer mindre usympatiske, men det er ulideligt at høre Bjarke Ingels tale om, at hans arkitektur forandrer verden, når han samtidig stiller den til rådighed for højestbydende.
Når store virksomheder aktivt profilerer sig som etiske, progressive og idealistiske, stiller vi også strengere krav til dem. Det gælder også for BIG.
@Mathias Sindberg
Jeg har nu ikke noget imod, at Bjarke Ingels og BIG tegner og bygger for de bygherrer, der måtte have råd til at betale for ydelsen - vi lever på Jorden og ikke i Himlen.
Men jeg gider så ikke høre ham hælde vand ud af ørerne med, hvor etisk, progressiv og idealistisk BIG optræder i denne verden.
Det nu ellers ikke en dum ide at sprede demokrati og forståelse i udemokratiske intolerente regimer.
Men der er jo altid den der med:
"Jo mere sikker man er på egen ufejlbarlighed des farligere bliver man for andre" gælder begge veje.
Det er vel lige i øjet for sådan en virksomhed i dag. Alle virksomheder skal være værdibaserede, og værdierne skal vel passe til de værdier, som dem der skal beslutte køb, gerne vil vise, at de identificerer sig med. Saudi-Arabien vil vel også gerne fremstå med værdier som demokrati og forståelse. På samme måde som de turister der skal til Brasilien, det er vel både dem der føler sig rigtig venstreorienterede på den rigtige liberale måde, og konservative, der gerne vil bruge penge på sig selv og oplevelser og gerne vil fremstå med værdier som demokrati og forståelse.
En progressiv designvirksomhed skal vel gå til kanten af sine virkemidler.
Problemet med Ingels og lign., er at de ikke bygger for "evigheden", men for nuet og ad hensyn til bygherrens øjeblikkelige afkast.
Ville for et par år siden se hvordan Ingels' arkitektur så ud "i praksis" , og tog derfor ud til 8-tallet på Amager. Nok var bygningen på afstand flot og imponerende, men tæt på viste det sig at være noget sjusk. Elendige materialer, der efter blot få år var skrammet og ridset efter cykler, der stod parkeret op ad væggen. Paneler og lister, der gabte og ikke sluttede tæt.
En beboer fortalte, at hendes lejlighed var pivutæt, og at det træk ved gulvet.
Placeringen med en stor åbning mod SV - hvorfra vinden der kommer fra Kalveboderne rigtig kunne få fart, og kører rundt i de halvåbne gårde, der var forblæste og øde.
Jeg gætter på, at om en halv snes år, så er 8-tallet så forslummet, at bygningen rives ned.
Bekendte der ved mere om arkitektur end jeg, bekræfter, at smart ser det ud, men der er sparet på materialerne og disses holdbarhed.
Jeg ved godt sammenligninger er odiøse, men alligevel så kunne jeg ikke lade være med at tænke på det smukke, funktionelle etagebyggeri på fx Bispebjerg fra 50'erne, eller Lyngbygårdsvej osv.
Her har Ingels noget at lære mht. soliditet
Sådan tror jeg det er med flere af disse kreative, der fortæller stort og følelsesladet - ofte helt pseudobuddistisk - mens du ikke altid bekymrer sig om, hvem de sælger til. Godt at Information sætter fokus på det
Selvfølgelig er et grønt projekt bedre for verden bedre end intet grønt projekt uanset hvem der betaler. Arne Lund ovenfor er inde på noget af rigtige. Man skal se på om BIGs projekter er grønne, bæredygtige, bygget ordentligt med respekt for byggearbejdernes arbejdsforhold osv. Om de i praksis fremmer politisk ansvar.
Selvfølgelig redder BIG ikke verden, men firmaet kan muligvis give et bidrag.
Jeg ved ikke om en arkitekt kan forandre verden, det må vel være politikere og ikke mindst befolkningen selv.
det er arkitektfagets lod
skal have dyre projekter financieret
og samtidig legitimere formuerne
tony andersen arkitekt
Det virker som om de tineangivende, lærde arkitekter i Danmark benytter enhver mulighed for at kaste sig over Ingels ..? De kan vist også bedst lide firkantede bygninger. Henning Larsen skovler tilsyneladende år efter år penge ind i diktaturstaten Saudi Arabien, senest er de i gang med kæmpeprojektet ‘King Abdullah Financial District’.
Arne Lund - De fleste nybyggerier er vist desværre præget af forfærdeligt byggesjusk. På Lundgaard og Tranbergs byggeri på Havneholmen i København er den helt gal ..! Om det er arkitekterne, bygherrer eller entreprenørerne - eller en blanding - man skal klandre - ved jeg ikke ...?
De bedste arkitektekter der dem der, trods en opvækst i et akademikerhjem eller noget andet, ikke har følt sig for fine til at lægge vejen forbi en håndværksmæssig uddannelse. Det gælde fx. Arne Jacoblsen, som tog et år som murerlærling, Jørgen Bo (Louisiana) som tog hele mureruddannelsen, Jørn Utzon, som gik til hånde hos sin far, der ud over ingeniørjobbet bla. var skibsbygger og Henning Larsen, der tog en tømreruddannelse. Arkitektur er, med Bjarne Engels egne ord, først og fremmest formgivning og for at kunne give form skal du mestre to ting: du skal kunne tænke (nogle gange ud af boksen og så skal du kende dine materialer.
Der bygges en hel masse skrammel i disse år, også nogle gange på baggrund af udmærket idéer og flotte præsentationer. Om det er fordi arkitekterne ikke har fagligheden i orden eller om det tempoet og økonomien (mangel på samme) eller begge dele, ved jeg ikke. Jeg ved bare at det koster at bygge godt, både i tid og penge. Men med den hastighed hvormed vi skal have styret vore lyster er jeg ikke sikker på resultaterne kan være meget anderledes end de er.
Forestil dig at du lever nede i halvtredserne. Din cykel er fra 1940, har ægte kædestrammer, som gør at du nemt slev kan stramme kæden. Din bil har hårde sæder, ingen varme og ingen sikkerhedssele. Til gengæld kan du lave det meste selv, hvis du bare har lidt flair og hænderne skuret rigtigt på. Tophastigheden er 110 km/t og du er på vej hjem til frikadeller og en kold øl fra køleskabet, som ikke drives af strøm. Kølingen til skabet er en ægte isblok, som levers på ugentlig basis af ismejeriets bybud osv.
Forestil dig, du kunne få et kig til 2020, med internet, gulvvarme og en bil med servostyring og GPS, som standartudstyr. Køreegenskaberne er ti gange bedre end i den dyreste bil du kender.
Vi har bare så meget, i dag, som ud fra et 1955-perspektiv, alt andet lige, er den rene luksus. Og vi vil have mere: fladskærme, droner, smartphones og gerne et fly-par rejser til de varme lande oveni og helst på et luksushotel med infinitypool, naturligvis.
Hvis alt dette skal kunne lade sig gøre, er der altså ikke tid til at gå og stable én mursten oven på en anden. Der er brug for nogle smarte løsninger, kan få noget der i det mindste ligner luksus (og som i nogle tilfælde også er det) ud til så mange som muligt. Der kan man komme langt med beton, gipsplader og aluminium. Det er sådan noget BIG beskæftiger sig med - om man kan lide det eller ej. Det andet er der som regel hverken penge eller tid til.
Og jeg har ikke tid til at skrive rent :)
Albert Speer in spe ;)
Udmærket indlæg, Søren Kristensen, men hvilken relevans har det til artiklen?
Det handler også lidt om arkitekturen og dens forudsætninger, Thomas Tanghus, men egentlig kan jeg bare godt lide at skrive og nogle gange stikker det lidt af:)
Man har en holdning, eller slet ingen. Sidstnævnte kompenseres af penge-strømmen.
Håber kvalitetsbyggerier kommer igen, med eller uden BIG. De håndværksbaserede arkitekter kunne noget!