Et dansk forskerhold fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut har sammenlignet kvaliteten af hurtigtest og den almindelige PCR-test. Forskerne er kommet frem til et resultat, som de selv vurderer er opsigtsvækkende, men de vil ikke offentliggøre det straks. I stedet har de fulgt den sædvanlige procedure og sendt artiklen til et tidsskrift, hvor den nu bliver fagfællebedømt.
Artiklen er i det såkaldte ’fast track’, og det er forventningen, at den vil kunne udkomme i slutningen af januar. I Politiken bliver forskerholdet imidlertid kritiseret for ikke at lægge deres viden frem straks i et såkaldt ’preprint’-format, ligesom rigtig mange forskere verden over har valgt at gøre under coronapandemien.
Spørgsmålet er principielt. Man kan diskutere, hvorvidt strukturen med publicering i tidsskrifter altid er den rigtige, men fagfællebedømmelsen er en kvalitetssikring. Ofte bliver der fundet fejl i forskningsartikler, som efterfølgende bliver forbedret inden publicering. Peer review-processen sikrer den enkelte artikels kvalitet og er med til at hæve forskningens troværdighed generelt.
Tid er afgørende faktor
Men i den nuværende situation er tiden også en afgørende faktor, og derfor bør forskerne gå på kompromis. Både med deres egen forfængelighed – det er prestigefyldt at få optaget artikler i ansete tidsskrifter, og mange tidsskrifter vil ikke have artikler, som har været offentligt tilgængelige – men også med de normale kvalitetssikringsprocesser.
Resultatet af det konkrete forskningsprojekt kan blive afgørende for vores diagnosticering og opsporing. Hidtil har myndighederne sagt, at hurtigtesten er mindre præcis end PCR-testen. Hvis det viser sig, at de er næsten lige gode, er det afgørende viden. Viden, som kan få betydning for coronaindsatsen – og som kan redde menneskeliv, fordi syge kan få diagnosen hurtigere og komme i isolation. Hvis forskningen viser det modsatte – at hurtigtest er markant dårligere – vil det også være vigtig viden. Så skal vi måske holde op med at bruge dem.
Vi er i en slags global undtagelsessituation lige nu. Meget er ikke, som det plejer, og det må også få betydning for forskningsverdenen, hvor man bør fravige nogle af de normale processer og lægge vigtig viden frem så hurtigt som muligt. Så kan alle læse med og kritisere – og forhåbentlig vil åbenlyse fejl blive fundet hurtigt. Det er ikke nødvendigvis optimalt, men det er der meget, der ikke er for tiden.
Hvis kvaliteten af et produkt/ en forskning ikke med sikkerhed er i orden, skal det ikke ud til kunderne /ud i offentligheden. Derfor har vi altid tid til at vente på peer review-processen. Sådan har det været længe i industrien, mens det for nogle medier/journalister er vigtigere at have noget at skrive om uden at researche historien ihjel.
Endnu et eksempel på, hvor dødelig den økonomistiske tanke, som DJØFFERNE har påført os, er. Ved at gøre arbejde til præstation misbruger man de mekanismer, der egentlig blot skal føre til debat om opdagelser, til en meningsløs konkurrence.
Det burde være muligt at oprette et offentligt peer-reviw-organ, som lynhurtigt kunne foretage en sådan kvalitetsikring - ganske som det åbenbart har kunnet ladet sig gøre med vaccinerne, som er rullet ug og kvalitetssikret i rekordfart.
Og hvordan går det lige med kvalitetssikringen af nogle af de eksperimentelle behandlinger? Herhjemme bruger vi - så vidt jeg ved - Remdesevir, selv om man andre steder i verden har afvist, at det virker.
Faktisk tænker jeg, at det ville gå betydeligt hurtigere med kvalitetssikringen, hvis man lægger data frem, for så vil der være tusindvis af forskere, som straks går i gang med at pille resultater og design fra hinanden.
Denne forskning burde jo i virkeligheden have været afsluttet, INDEN man tog testene i brug. Taget i betragtning at lyntestene allerede er taget i brug overalt, virker det lidt hyklerisk at henvise til kvalitetssikring af vigtige data om anvendeligheden nu på bagkant. Med mindre det egentlige motiv er frygt for sagsanlæg, hvis man slagter lyntestene på for løst grundlag.
Hvem har finansieret det pågældende projekt? Det offentlige? Lyntestfirmaerne? (kan ikke læse hele artiklen - måske står det der)
Behovet for peer review er eksploderet, fordi det er den måde, forskere i dag konstant forventes at demonstrere deres aktivitet. Derfor drukner det væsentlige og hastende i mængden af artikler, der blot skal hjælpe en forsker til ikke at miste sit arbejde og på den måde bremse et mangeårigt og væsentligt studium. Det er ret fortvivlende.
Hvad er alternativet til fagfællebedømmelser (peer review)? Af egen erfaring ved jeg at det er de færreste forskere, der har fagfællebedømmelser indskrevet i deres portefølje. Det skal de sammen med så mange andre aktiviteter gøre i deres fritid. Så det tager tid uanset hvilken lyn-fagfællebedømmelser man igangsætter. Tænk bare på Landbrug & Fødevarer der altid kræver 2. opinions og evalueringer af klimaforskning. En af grundene er, at det er et område som har stor offentlig opmærksomhed og at forskningsresultater ind imellem offentliggøres lidt for hurtigt. Mængden af artikler (masseuniversitet -> flere forskere -> mere forskning) gør at en kvalitetsbedømmelse af forskning er nødvendig især af såkaldt klinisk, erfaringsbaseret forskning der altid har været et stedbarn på især sundhedsområdet.
Forskningsfinansiering er selvfølgelig et ømt punkt. En stor del af dansk forskning er offentlig finansieret og sålænge det er tilfældet burde samfundet i langt højere grad stille krav til universiteter og andre forskningsinstitutioner om forskning i bestemte områder og emner. Det sker ikke. Vi skulle jo nødig ligne kinesre og andre kommunister...
Nej, fagtidsskrifternes integritet er vores garanti for at forskernes håbefulde forskning holder vand ud over vores hede drømme om hurtige løsninger.
Læs Peter Gøtzsches bøger. Der fuskes meget med den slags...
Hvorfor er lyntestene ikke ordentligt kvalitetstjekkede, INDEN de er taget i brug?
Fordi, Anne-Marie Krogsbøll, de ikke er sundhedsfarlige, OG fordi tjekningen af dem foregår som et forsøg i og med deres anvendelse.
Den undersøgelse, der nu skal peer rewiewes, sammenligner resultatet af testpersoner, der er blevet testet med de forskellige metoder. Det er ret simpelt, og artiklen blev da også skrevet på ingen tid, lader det til.
Spørgsmålet er, om ikke tiden er løbet fra tidsskrifterne, når erfaringsudveksling og standardiserede forsøgsprotokoller diskuteres og forbedres in pleno på faglige platforme? Se f.eks. www.virology.ws og dens eksemplariske gennemgang af forudsætningerne og virkemåden for mRNA-vaccinerne.
Steffen Gliese:
Men de kan jo godt være indirekte sundhedsfarlige, hvis de giver forkerte testresultater, og smitten spreder sig pga. det.
Hvis en hurtigtest viser du er smittet, skal du gå i karantæne.
Hvis hurtigtesten viser du ikke er smittet, skal du stadig opføre dig som om du kan smitte andre (holde afstand o.s.v.
Det er ikke testene der stopper smitte, det er folks opførsel.
Et eksempel på forskning, som af forfatterne søges frigivet inden fagfællebedømmelse pga. den alvorlige og akutte problematik:
"* Re-emergence of coronavirus disease in Chinese cities associated with chilled and frozen food products, Yongsheng Xie m.fl.
Artiklen er endnu ikke fagfællebedømt, men forfatterne har anmodet det videnskabelige tidsskrift, hvori artiklen vil blive publiceret, om at deres foreløbige resultater kan frigives, for at smitteopsporingen generelt kan specificeres og accelereres yderligere."
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/4271-kinesisk-cov...
Anne-Marie Krogsbøll,
For nu at lege Advocatus Diaboli:
Hvorfor er mundbind ikke testet INDEN man pålægger millioner at bruge dem dagligt ?
Den store danske undersøgelse kunne ikke påvise en effekt, og den er så vidt vides det bedste der pt er lavet omkring mundbind, hvad der ellers findes er meget mindre eller har andre fejl/begrænsninger
Og der findes stadig INGEN undersøgelser af om mundbind påvirker hvorvidt man smitter ANDRE
Det antager man ud fra nogle målinger der viser at bindet opsamler en vis mængde virus, men smitteniveau er et spørgsmål om at følge ændringer i ALLE smitteformer
Hvis man mindsker smitten fra udåndingsluften, men til gengæld øger den via overflader fordi folk (ubevidst) rører bindet, så er vi hurtigt lige vidt...
Finn Thøgersen:
Fra professor Christina Stabell Benss blog:
"Mit umiddelbare svar var, at det var der vel ingen evidens for ville virke, men da jeg fik læst op på litteraturen, så var der faktisk en del, der tydede på, at masker brugt korrekt kunne have en vis beskyttende effekt overfor luftbårne infektioner som covid-19. I situationer med højt smittetryk, som vi forventede det i Afrika, så kunne selv ”en smule” give god mening. Omvendt, så kunne vi ikke udelukke, at maskerne ikke blev brugt korrekt og derfor havde ingen eller måske endda skadelig effekt på den samlede sundhed."
...
"Det danske lodtrækningsstudie var ikke som vores studie i Afrika designet til at vise en effekt på befolkningsniveau af at bruge maske, men blot til at vise, om det at bære maske beskyttede brugeren. Det viste ingen samlet statistisk effekt på beskyttelse af brugeren, men dog et estimat, der peger på en effekt i den størrelsesorden, jeg ville forvente, nemlig en 10-15 procent reduktion i risikoen. Interessant nok var effekten stærkest for kvinder, der måske er lidt bedre til at bære maskerne ift. anbefalingerne. "
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/4273-et-ar-inde-i-covid-19-pan...
Nå, denne kommentar bør nok i stedet ligge her:
https://www.information.dk/node/725414#comment-1483321