Nabanita Datta Gupta

  • Kronik
    2. februar 2022

    Finansministeriets regneregler er ikke politiske, de er baseret på den tilgængelige evidens

    Når vi i dag regner med, at skattesænkninger ofte øger arbejdsudbuddet, mens offentlige udgifter ikke gør, skyldes det, at der er solid fagøkonomisk evidens for det første, men ikke for det andet. Det betyder ikke, at regnereglerne i sig selv er politisk motiverede, skriver formandskabet for De Økonomiske Råd i denne kronik
    Når vi i dag regner med, at skattesænkninger ofte øger arbejdsudbuddet, mens offentlige udgifter ikke gør, skyldes det, at der er solid fagøkonomisk evidens for det første, men ikke for det andet. Det betyder ikke, at regnereglerne i sig selv er politisk motiverede, skriver formandskabet for De Økonomiske Råd i denne kronik
  • Kommentar
    29. oktober 2020

    CEPOS’ kritik skyder ved siden af

    Kritikken fra CEPOS’ Jonas Herby af vores nye rapport savner faglig valør. Man kan ikke videnskabeligt og fagøkonomisk konkludere, som Herby gør, ligesom det er for tidligt at konkludere noget endeligt om effekten af den førte coronastrategi, skriver formandskabet for De Økonomiske Råd i denne kommentar
    Formandskabet for De Økonomiske Råd afviser den kritik af rådets analyser af coronastrategien, som chefkonsulent i CEPOS Jonas Herby har fremført i Information. Det er »korrekt, at vi ikke konkluderer, som Herby mener, man bør gøre med udgangspunkt i »grundlæggende forbrugerteori«. Det skyldes, at man ikke, fagøkonomisk, kan konkludere som Herby,« skriver formandskabet i denne kommentar.
  • Kronik
    20. april 2020

    Vismændene: Statsstøtte til bestemte grønne løsninger er en dyr og dårlig vej til klimamål

    Mange bruger coronakrisen som anledning til at foreslå statslige tilskudsordninger til dem, der gør noget grønt. Men skal vi nå målet om at reducere udslippet med 70 procent i 2030, er CO2-afgifter det eneste effektive. Subsidier er en dyr og dårlig løsning, skriver formandskabet af De Økonomiske Råd i dette debatindlæg
    Vismændene foreslår, at vi venter med at pålægge CO2-afgiften, indtil vi er ude af den aktuelle krise, og så kun gradvist forøger den på en transparent måde frem mod 2030 – i takt med at økonomien kommer sig oven på krisen.