Grønland går til Landstingsvalg på tirsdag, men de enorme sociale uligheder har ikke været nævnt i valgkampen. Undergrundens værdier er løbet med al opmærksomheden. Den veluddannede elite stortrives omkring den politiske magt i de få byer, mens der er frustration blandt de mindrebemidlede borgere i bygderne. De føler sig uden politisk repræsentation

En årtier lang værdikamp er blusset op på ny i Grønland, hvor man gør sig klar til et valg, der udover undergrundens værdier har fået sprog på dagsordenen. Nogle kræver, at talerstolen i Landstinget helliges grønlandsk, andre at fremtidens grønlændere er tresprogede. Men hvorfor bliver sprogdebatten så følelsesladet i den nordligste del af kongeriget?