Forårets konstruktive tilgang til corona ligger meget langt væk. Nu er der bare mørke, frustration og tekniske problemer på Teams. Det handler med andre ord om ren overlevelse – men hvordan overlever man i epidemiens evighed? Det undersøger forfatter og klummeskribent Nanna Goul i denne klumme
Jeg plejede at tænke, at intet kunne være mere navlepillende og verdensfjernt end at gå og rode i sin egen baghave. Men ofte griber den lille verden ind i den store, og måske kan ens uslåede græsplæne og kompostbunke også ende som en lille revolution, skriver klummeskribent Nanna Goul
Julen er for skilsmissebarnet diplomatiets højtid. Barnet skal repræsentere både den ene og den anden side af familien, og der er en heftig besøgstrafik. Men ikke i år
Når man ikke har gæster, er der ingen grund til at gøre rent. Sådan siger min underbevidsthed, der trods svære samtaler med sin overbo fastholder sin indstilling. Corona har ikke gjort det nemmere at holde griseriet hjemme i børnefamilien nede, skriver forfatter Nanna Goul i denne klumme
Måske er det ligesom et rygestop, tænker jeg. Måske skal der bare gå lidt tid, før jeg er helt stoppet med at fortryde valget om at leve som vegetar, skriver forfatter Nanna Goul i denne klumme
Der er intet værdigt over regntøj. Og derfor er der også noget grundlæggende ubehageligt ved at møde sin kollega iført fuldt regnsæt og gummistøvler. Dog kan denne pragmatiske uniform noget særligt, skriver klummeskribent og forfatter Nanna Goul i denne klumme
Plottet i vores virkelighed er for tiden så chokerende, kulørt, dramatisk og så overspændt, at ingen ville finde det troværdigt, hvis man skulle omdanne det til fiktion, skriver forfatter og klummeskribent Nanna Goul i dette debatindlæg
Da side 9-pigen opstod i 1976, handlede det om kvindefrigørelse og frisind – i dag er hun blevet et billede på den kommercielle, pornoæstetiske kultur, der legitimerer sexisme. Derfor er tiden kommet til at sige pænt farvel, skriver forfatter og klummeskribent Nanna Goul i dette debatindlæg
Sexisme er et reelt problem, ledelserne har pligt til at handle på. Det er samtidig til tider en gråzone at navigere i, fordi alle har individuelle grænser. Ledelserne må tage ansvaret for at formulere konkrete, nedskrevne regler – og håndhæve dem, skriver klummeskribent og forfatter Nanna Goul i dette debatindlæg
Forårets konstruktive tilgang til corona ligger meget langt væk. Nu er der bare mørke, frustration og tekniske problemer på Teams. Det handler med andre ord om ren overlevelse – men hvordan overlever man i epidemiens evighed? Det undersøger forfatter og klummeskribent Nanna Goul i denne klumme
Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
Da side 9-pigen opstod i 1976, handlede det om kvindefrigørelse og frisind – i dag er hun blevet et billede på den kommercielle, pornoæstetiske kultur, der legitimerer sexisme. Derfor er tiden kommet til at sige pænt farvel, skriver forfatter og klummeskribent Nanna Goul i dette debatindlæg
Efter 12 år er Knud Romer klar med den svære toer. Den er desværre ikke helt forløst: Der bliver skudt i både øst og vest, og trådene bliver aldrig samlet
Malene Ravns habile slægtsroman om den modernistiske kunstner Carl Fischer (1892-1962) og hans besvær med kærlighed, børn og kunst er et bevægende, dramatisk og mættende måltid, hvor der hverken er sparet på tårer eller majonæse
Jeg plejede at tænke, at intet kunne være mere navlepillende og verdensfjernt end at gå og rode i sin egen baghave. Men ofte griber den lille verden ind i den store, og måske kan ens uslåede græsplæne og kompostbunke også ende som en lille revolution, skriver klummeskribent Nanna Goul
Irske Sally Rooney vender om på det normative i sin fremragende debutroman, der sværmer om den biseksuelle og ikkemonogame kærlighed i en slags queer udgave af ’The Great Gatsby’
