Niels Barfoed

Niels Barfoed

Litteraturkritiker og forfatter
Seneste artikler af
Niels Barfoed

Sider

Mest læste
  1. Den store taber i årtierne efter Murens fald var det befriede Østeuropas almindelige mennesker. Thomas Ubbesen rejste ud i det gamle Østeuropa for at finde håbet, men fandt desillusionen
  2. ’Bloddrengene’ var radikaliserede purunge danske unge, hellige krigere, i nazismens tjeneste under den tyske besættelse. Historikeren Mikkel Kirkebæk har nu skrevet om dem, og radikaliseringens grundtræk er til stede i deres historie: rekrutteringen, trangen til at komme i kamp, varmen i fællesskabet, offerrollen: ’bloddrengene’ var martyrer
  3. Uforglemmelige er de berømte sekunder, hvor diktatoren med pelshuen fornemmer, at der er ugler i mosen og måske aner, at det mareridt er begyndt, han har prøvet at besværge. Hans regeringsmagt vakler. Klokken er slået. Niels Barfoed skriver om et euforisk og morbidt skuespil, der udspillede sig nogle kolde juledage i 1989
  4. Ny dansk dokumentar stiller det centrale spørgsmål, som stadig rumler i bevidstheden og ikke kan besvares præcist
  5. Når jeg i dag tænker tilbage på hereticakredsen ved Nordsjællands guldrandede øresundskyst, slår det mig, hvilken helt uforlignelig boble i dansk litteraturhistorie, Knud W. Jensen og Ole Wivel som de primus motorer i fremstødet, de var, fik rejst for øjnene af os – mens det varede
  6. For Ina Kjøgx Pedersen er hendes demente mor der stadig. Hun er ikke gået tabt i degenereret hjernevæv. Alt er blot i hende på en anden måde
  7. Lektor Lone Krogsholm har skrevet et portræt af en perifær, men forbavsende kontroversiel kvindeskikkelse fra det danske 1800-tals kulturhistorie, Renna Hauch. I Højskolesangbogen var der i anmelderens ungdom en håndfuld bidrag af hendes mand, digteren Carsten Hauch. I dag er der ikke ét. Men nu har vi fået den kvindesagshistorie om Renna Hauch, vi burde kende
  8. Twitter-virkelighed mig her, fake news mig der og postfaktuelt samfund alle vegne. Hvorfor ikke bare kalde det propaganda? Den slags kender vi, og vi ved også, hvad der skal gøres ved den